Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Grøn havskildpadde på Hawaii.jpg

Snorkling ved Big Island på Hawaii

Snorkling ved Big Island på Hawaii

Grøn havskildpadde på Hawaii.jpg

Så snart du dykker ned i den fredfyldte og smukke verden under havets overflade, ved du, at det var hele den lange flyvetur værd at tage til Hawaii. Koraler, farvestrålende fisk i store stimer, havskildpadder der nærmest svæver gennem det klare lyseblå vand er med til at gøre snorkeloplevelsen på Big Island til noget fantastisk.

Det er ikke nødvendigt at tage på bådture for at få en god snorkeloplevelse. Flere steder kan I gå direkte fra kysten og ud i den eksotiske undervandsverden. Waialea Bay på den nordlige del af Big Islands vestkyst byder på fremragende snorkling. Waialea Bay er en lille bugt med en fin sandstrand klemt inde mellem lave klipper og med træer, der gør det muligt at finde en dejlig plads i skyggen. Fiskestimer trives i det lune vand og svømmer rundt mellem de sorte vulkanske klipper. I bugten kan I også være heldige at støde på store havskildpadder.  

Andre bud kunne være Ka'awaloa Cove, Makaiwa Bay eller Kealakekua Bay. Sidstnævnte er det bedste sted for snorkling på Big Island, men det forudsætter, at I har mod på en vandretur fra bilen på lidt over en time – og lidt længere vandretur, når I skal tilbage. Hvis det lyder lidt trætende, så tage med på en guidet bådtur, hvor snorkeludstyr og frokost er inkluderet. Det er en stor oplevelse. På sejlturen er det værd at holde udkig efter delfiner og hvaler i vinterhalvåret.

Vil I høre endnu mere om mulighederne på Big Island, er I velkomne til at ringe til os på 86137744. I kan også få et uforpligtende tilbud på en rejse ved at sende en rejseforespørgsel

Send rejseforespørgsel