Garden View Bungalow Inkluderet
I indkvarteres i en af de hyggelige Garden View Bungalows, der er indrettet i klassisk Toraja (Sulawesi) bungalowstil med en traditionel luftig tagkonstruktion, kølige trægulve og en dejlig møbleret terrasse med udsyn til den frodige have. Hver morgen serveres te eller kaffe på terrassen inden morgenmaden, så I kan komme stille og roligt i gang med dagen. Det rummelige open-air badeværelse har bruser og et supplement af shampoo- og sæbeprodukter. Værelset har desuden de nødvendige faciliteter såsom minibar og safety box.
Rejser I en familie sammen, har denne bungalow en rigtig hyggelig mezzanin, hvor der er to sovepladser på madrasser på gulvet – lige noget for børnene.
Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.