Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Græsk Salat Shutterstock 1038989254
Grækenland byder på spændende madoplevelser

5 favoritter fra det græske køkken

Det græske køkken er en vigtig del af hele rejseoplevelsen, og hvad enten du er til lækre salater, grillet kød, frisk seafood, fyldige ovnretter eller søde desserter, vil der være lige netop noget for dig. Smagfulde lokale specialiteter supplerer de mere kendte, traditionelle retter, så lige meget hvor du befinder dig i Grækenland, er de kulinariske højdepunkter indenfor rækkevidde.

Det græske køkken ligger op til ”social dining”, hvor flere retter deles mellem deltagerne, imens der socialiseres og alle har god tid til at nyde selskabet såvel som maden og vinen.

Vi har spurgt til kollegernes græske favoritter, og hvad de ser frem til at kunne nyde på en af de mange hyggelige græske tavernaer, og det kom der nedenstående liste ud af.

1. Græsk salat med feta

En absolut klassiker, der både fungerer som selvstændig ret, let frokost, eller et supplement til en større menu. Salaten består af solmodne tomater, saftige agurker, løg, en smule oregano, lidt olivenolie og ikke mindst ægte græsk feta og lækre græske oliven. Suppler eventuelt med et par lune pitabrød, en omgang frisk tzatziki samt en kølig Mythos øl eller et glas Retsina.

Græsk Salat Shutterstock 1038989254

2. Musaka

En herlig og fyldig ovnret der traditionelt er baseret på en bund af sauterede aubergine, et mellemlag af hakket lam, hvidløg, tomatsauce og krydderier samt et afsluttende lag af bechamelsauce til at toppe det hele af med. Der findes naturligvis lokale varianter af denne populære ret, hvor for eksempel aubergine er skiftet ud med eller suppleret med kartoffelskiver.

Mange kalder musakaen for den græske lasagne, og lighederne er til at få øje på – måske er det en af grundene til at denne ret er populær blandt voksne såvel som hos børnene.

3. Souvlaki og Gyros

Skal det gå hurtigt er grækernes foretrukne fast food retter absolut et rigtig godt valg. Grækerne er verdensmestre i at grille svine- og lammekød på små spyd, så det bevarer saften og smagen på bedste vis. Det grillede kød serveres sammen med kartofler, løg og tomater som souvlaki eller i et pitabrød med løg, tomater og tzatziki, som gyros – nemt, lækkert og ofte billigt.

Lamb Souvlaki Recipe

4. Dolmades

Det siges, at hver region, ja sågar hvert hjem i Grækenland laver deres egne versioner af dolmere, så hver gang du bestiller denne ret, er der med andre ord lagt op til en ny og spændende kulinarisk oplevelse. Mest kendt er nok versionen, hvor en base af hakket kød, ris og krydderier bliver pakket ind i vinblade og bages i ovnen, men der findes ligeledes versioner, hvor kødet fyldes i udhulede tomater eller peberfrugter. Det herlige krydderimix af timian, oregano, dild og fennikel er med til at gøre denne ret til noget helt særligt og typisk græsk.

Vegan Stuffed Grape Leaves Portion 800X1200

5. Baklava

Grækerne elsker søde retter og kager, så trænger du til lidt selvforkælelse eller har du blot en sød tand, skal du ikke lede længe efter er overflødighedshorn af søde sager. Baklava er den klassiske dessertkage, der enten fuldender middagen eller nydes sammen med en kop friskbrygget kaffe. Den klassiske baklava er bagt på en skøn blanding af hakkede nødder og filodej overhældt og gennemvædet af sødmefyldt græsk honning. Kagen serveres både varm og kold efter temperament og afhængig af tidspunkt og tilbehør.

Baklava Recipe 9

Udover de 5 favoritter finder der naturligvis også superlækre seafood retter med grillet fisk, blæksprutter og friskfangede rejer. Eller hvad med en portion af den kendte græske yoghurt med et par skefulde græsk honning, frugt eller melon og nødder til at starte dagen på?

Velbekomme.

Læs mere