Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +

Det oprindelige Hawaii

Det oprindelige Hawaii

Palm trees growing on ancient Hawaiian site Pu'uhonua O Honaunau National Historical Park on Big Island, Hawaii.jpg

Hvis I er lidt historisk interesserede og gerne vil have historien om Hawaiis oprindelige befolkning, så bør I besøge nationalparken med det lange navn, Puuhonua o Honaunau National Historical Park. Her får I et interessant indblik i Hawaiis oprindelige kultur og historie. I dag er Hawaii jo en amerikansk stat, men Hawaii har en spændende forhistorie fra før amerikanerne kom til øerne i Stillehavet.

Puuhonua o Honaunau var engang et sted, hvor besejrede krigere, samt formodede overtrædere af de hellige love, Kapu, kunne søge tilflugt og slippe for straf. Forbryderne ville her gennemgå ceremonier, der ville rense dem for deres synder, så de kunne returnere til det almindelige samfund. I polynesisk kultur var det almindeligt, at en konge kunne erklære et område for "puʻuhonua", hvor udsatte personer havde "helle".

I dag kan I se de gamle royale anlæg, der er smukt restaureret. En lang tyk stenmur omkranser området og træfigurer af skræmmende guder vogter ved det hellige tempel. Den barske lavakyst beskyttede lovovertræderne mod angreb fra havet, og på den anden side af murene ses royale bygninger og et helligt tempel, der er blandt de ældste konstruktioner i nationalparken.

Ved indgangen til nationalparken kan I få udleveret en audioguide og et kort, og så I på egen hånd kan gå på opdagelse mellem de gamle templer og stenruiner, mens en stemme i øret fortæller jer, hvad det er I ser.

Det er specielt at gå og tænke på, hvordan det har været her for cirka 450 år siden, og det sætter tankerne og fantasien igang. En spændende og anderledes oplevelse.    

Vil I høre mere om mulighederne på Big Island, er I velkomne til at ringe til os på 86137744. I kan også få et uforpligtende tilbud på en rejse ved at sende en rejseforespørgsel

Send rejseforespørgsel