Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +

Fem fine udflugter fra Playa del Carmen

Playa del Carmen ligger fantastisk godt i forhold til nogle af de store seværdigheder på Yucatan. Her får I fem forsalg til udflugter fra Playa del Carmen.

1. Oplev det mexicanske folkeliv i kolonitidsbyen Valladolid

Valladolid er en fantastisk by. Selv om den ligger ganske tæt på de populære badebyer på Riviera Maya, så virker det som om, at turisterne slet ikke har opdaget denne perle. Valladolid, der blev grundlagt af spanierne i midten af 1500-tallet, er en utroligt smuk og charmerende by med snørklede brolagte gader og smukke kirkepladser, hvor de lokale mødes og får en sludder eller et spil kort.

Shutterstock 630060869

Her finder I restauranter indrettet i skjulte gårdhaver og gamle haciendaer, livlige lokale markeder med alt fra fisk og grøntsager til markredskaber og køkkengrej og trapper, der fører den til store underjordiske klippehuler (cenotes) – Cenote Zaci ligger nærmest midt i byen. Valladolid er på mange måder indbegrebet af mexicansk folkeliv, og det er meget let af blive forelsket i byens skønhed og atmosfære. Hvis I tager til Valladolid, så overvej at leje en cykel. Det koster ca. 5USD for en dag, men det er en virkelig god måde at se byen på. Og så kan en tur til Valladolid evt. kombineres med et besøg i Chichén Itza.

2. Heldagstur til Sian-Ka’an Naturreservat

Shutterstock 500899825

Tag på heldagstur til naturreservatet Sian-Ka’an, der ligger lidt syd for Tulum. Det 5.000 km2 store naturreservat er en fascinerende blanding af tropisk jungle og mangrove, der gemmer på et rigt dyreliv. Sian-Ka’an er hjemsted for bl.a. brøleaber, myreslugere, vaskebjørne, søkøer, jaguarer og hundrede vis af forskellige fuglearter. I dag er naturområdet erklæret verdensnaturarv af UNESCO.

Shutterstock 688882591

Den oplagte tur er en heldagsudflugt fra Playa del Carmen. I kører sydover til den hyggelige fiskerlandsby Punta Allen, hvor I har mulighed for at købe lidt snacks og en forfriskning, inden I stiger ombord på den lille båd, der tager jer dybt ind i mangroven. Her er der skjulte søer med nærmest glasklart vand og kridhvid sandbund. Et oplagt sted at tage en dukkert.

Herefter sejler I videre til Cayo Culebras, hvor der er gode muligheder for at spotte delfiner, søkøer, havskildpadder, pelikaner, ørne, skestorke og mange andre dyr.

Shutterstock 606544247

Som regel inkluderer turen også en snorkeltur på områdets koralrev med mulighed for at opleve det farverige mylder af fisk. En virkelig anbefalingsværdig heldagstur.

3. Opdag underjordiske floder og grotter i Sac Actun

Yucatan-halvøen består hovedsageligt af kalksten, så under jorden findes der fantastiske grotter med underjordiske floder og grotter, som de lokale kalder cenotes. Og de findes i hundredvis. Men ikke mange kan måle sig med det eventyrlige system af huler, grotter og floder, som I kan opleve i Sac Actun.

Shutterstock 645772513

Af en eller anden grund stopper de fleste turister op ved Cenotes Dos Ojos. Lad vær med det. Fortsæt til Sac Actun. Her er der ikke nær så mange mennesker, men oplevelsen er fantastisk. Tag med en af de lokale guider ned under jorden og lad jer overvælde af denne magiske underjordiske verden. Vandet er krystalklart men køligt, så tak ja til tilbuddet om at leje en våddragt. Med i turprisen er muligheden for at benytte snorkel, maske og redningsvest. Husk badetøj og håndklæde.

4. Besøg det verdensberømte Chichen Itza

Chichen Itza er uden sammenligning den største seværdighed i Mexico. Det er den største og mest velbevarede af mayaernes kongebyer. Her er der naturligvis mange andre turister, men det tager nu ikke noget fra oplevelsen. Det er fantastisk at opleve, hvad denne gamle indianerkultur var i stand til at skabe uden brug af jernredskaber. 

Så lej en bil og tag turen til Chichen Itza. Kør gerne tidligt, så I ankommer, når stedet åbner for besøgende. Det vil give jer den bedste oplevelse. I kan læse mere om Chitzen Itza her

5. Pyramiderne i Cobá

I tænker sikkert: ”Nej, vi skal ikke se flere ruiner”. Men dette sted er nu noget ganske særligt. Cobá blev opført, mens vi i Danmark befandt os i vikingetiden. Dengang husede byen 40.000 indbyggere og var et imponerende skue med paladser, templer og pyramider. I dag føler man sig lidt som Indiana Jones, når man går på opdagelse i de ruiner, der er delvis dækket af jungle

Shutterstock 439331797

Arkæologerne er forbavsede over, at arkitekturen her ikke ligner den, der er anvendt i de andre store maya-byer. Teorien er, at Cobá har haft tætte bånd til en af de mest magtfulde kongebyer i datidens Mellemamerika, Tikal, der ligger i dagens Guatemala. Den bedste måde at opleve Cobá på er ved at leje en cykel. Cykeludlejningen finder I inde på området ved Grupo Cobá.

Shutterstock 526490968
Beach View

14

dage
Playa del Carmen og Isla Mujeres
  • 7 nætter på 4-stjernet hotel i Playa del Carmen
  • Stemningsfuld badeby med flotte strande
  • Masser af spændende udflugter og aktiviteter
  • 5 nætter på 4-stjernet strandresort på Isla Mujeres
  • Afslappet ø-liv med hvide sandstrande og snorkling
  • Inkl. flyrejse, hotel, privat transport og morgenmad

kr. 12.800

Fra kr. 12.400

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
HM Paraiso Del Mar 87

14

dage
Playa del Carmen og Isla Holbox
  • 7 nætter på 4-stjernet hotel i Playa del Carmen
  • Hyggelig badeby med god stemning og flotte strande
  • Mange gode udflugtsmuligheder til lands og til vands
  • 5 nætter på 4-stjernet strandresort på Isla Holbox
  • Ægte mexicansk charme og strandliv på Isla Holbox
  • Prisen inkluderer flyrejse, transport, hotel og morgenmad

kr. 13.700

Fra kr. 13.200

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn