Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Hanoi (2)

Hanoi seværdigheder

Ho Chi Minhs mausoleum

Ho Chi Minhs mausoleum, Hanoi.jpg

Tag forbi Ho Chi Minhs mausoleum, som hver dag besøges af skoleklasser og turister fra nær og fjern, der er kommet for at vise deres respekt for den store leder. Landsfaderens balsamerede krop ligger til skue i sit traditionelle hvide jakkesæt med undtagelse af en periode hver vinter, hvor konserveringseksperter giver ham en grundig ”makeover”. En lokal guide kan fortælle om Ho Chi Minhs fantastiske historie, imens I går rundt i området omkring mausoleet, hvor der også er mulighed for se det primitive teaktræshus han boede i under Vietnamkrigen.

Litteraturens tempel

shutterstock_600215705.jpg

Det kan være svært at se, at Hanoi lige har fejret sit 1.000 års jubilæum, da der kun er ganske få bygninger, der kan dateres tilbage til den tid. En af de få undtagelser er Litteraturens Tempel, der blev grundlagt i 1076 af kejser Ly Thanh Tong, og som igennem tiden har fungeret som en af den vietnamesiske elites vigtigste læreanstalter. 

Hoa Lo Prison

shutterstock_1031969395.jpg

”Hanoi Hilton” eller Hoa Lo-fængslet er et fængsel, der oprindeligt blev anvendt af franskmændene til at huse politiske fanger, og under Vietnamkrigen var det opholdssted for en række amerikanske krigsfanger blandt andre Senator John McCain, der sidenhen har forsøgt at vinde det amerikanske præsidentvalg.

Hoan Kiem-søen

shutterstock_94621144 Red Bridge in Hoan Kiem Lake, Ha Noi, Vietnam.jpg

Fra Litteraturens Tempel eller de horrible forhold i fængslet kunne næste stop være Hoan Kiem-søen ved den gamle bydel. Her krydser I den smukke træbro til Ngoc Son-templet, der ligger på en lille ø i søen, og hører om søens mytiske historie. Lige ved søen ligger et populært vanddukketeater, der er en af Nordvietnams vigtigste kulturinstitutioner. Vanddukketeater er en nordvietnamesisk specialitet og blev tidligere brugt som underholdning ude i de små landsbyer. Ud over de legendariske fortællinger om store krigshelte, mytologiske skabninger og religiøse historier, er der fortællinger fra hverdagen i landsbyerne og lystige kærlighedshistorier.

Gode restauranter er strøet ud over området omkring vanddukketeatret, mange små butikker lokker med gode tilbud, og gademarkederne giver et indblik i nogle af de mange facetter ved det vietnamesiske køkken. Her finder I bl.a. frøer, snegle, pattegrise og interessante frugter og grøntsager.

Vil I høre endnu mere om mulighederne i Hanoi, er I velkomne til at ringe til os på 86137744. I kan også få et uforpligtende tilbud på en rejse ved at sende en rejseforespørgsel

Send rejseforespørgsel

Shutterstock 1022636518

16

dage
Det bedste af Vietnam
  • Stemningsfulde gader og smukke templer i Hanoi
  • Overnat på Ha Long Bay i traditionel junke
  • Kejserbyen Hué og Den Forbudte Lilla By
  • Strandliv og historisk charme i hyggelige Hoi An
  • Livlige Ho Chi Minh City og Mekong-deltaet
  • Inkl. fly, hoteller, morgenmad, bil og chauffør

Fra kr. 14.650

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn