Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Mand på kæmpetræstamme fra Sequoia i Sequoia NP - shutterstock_763298662.jpg

Heldagstur i Sequoia National Park og Kings Canyon National Park

Heldagstur i Sequoia National Park og Kings Canyon National Park

Mand ved Sequoia i Sequoia NP - shutterstock_221462002.jpg

Den lille landsby Three Rivers er et rigtig godt udgangspunkt for besøg i de to nationalparker, Sequoia National Park og Kings Canyon National Park. Hvis I har et par overnatninger i Three Rivers, kan I nå at se rigtig meget. Nu går vi ud fra, at I allerede har besøgt stederne, der er omtalt i vores eftermiddagstur i Sequoia National Park. Så de steder, springer vi let og elegant over. I stedet for, får I her et forslag til nogle af de andre oplevelser, som de to parker byder på.

Sequoia state forest 2.jpg

Fra Three Rivers får I endnu engang fornøjelsen af at køre på Generals Highway. En køretur, som det ganske enkelt er umuligt at blive træt af. Provianter lidt fornødenheder ved den lokale købmand, så I har lidt til køreturen. Glipper det, så er der mulighed for at handle lidt i butikken ved Lodgepol Visitors Center, der dukker op efter lidt over en times kørsel.

Generals Highwai i Sequoia NP - shutterstock_747754831.jpg

Sæt kurs mod General Grant Grove i Kings Canyon National Park. Det giver jer en køretur på ca. 85 kilometer gennem Sequoia National Par. Det tager et par timer, men det gør næppe noget, når udsigten er af denne kaliber.


Snup eventuelt en kop kaffe i Grant Grove Village, inden I besøger General Grant Grove, der er et område med gigantiske sequoiaer. Det er ikke et sted, som I har for jer selv. For hertil valfarter amerikanske turister for at se det, som en af landets præsidenter tilbage i 1920’erne døbte ”Nationens Juletræ”. Det er naturligvis The General Grant Tree.

shutterstock_656245201.jpg

Når I har set det der må være verdens største juletræ, så kør ad Highway 180, der også kendt som Kings Canyon Scenic Byway. Vejen fører jer ind i en af Nordamerikas dybeste kløfter, Kings Canyon. På begge sider er I omgivet af stejle klippevægge, og under jer buldrer smeltevandet afsted i Kings River. Stop engang imellem og stå ud af bilen, så I rigtig kan fornemme naturen i Kings Canyon. Det er mageløst.

shutterstock_273547007.jpg

Ved Roads End er der mulighed for at strække ben og tage på vandretur. Der er flere stier, men vi vil gerne slå et slag for Zumwalt Meadows, der er et postkortsmukt engområde omgivet af lodrette klippevægge og med en vild udsigt. Turen er på ca. 2,5 kilometer.


På turen tilbage kan I gøre stop i Cedar Grove Village og få lidt at spise, inden i påbegynder hjemturen. Her skal I vælge Highway 198, hvis I skal have de sidste naturoplevelser med. I kan også vælge den lidt kortere og knap så maleriske rute ad Highway 245 og J21.

Vil I høre endnu mere om mulighederne på Big Island, er I velkomne til at ringe til os på 86137744. I kan også få et uforpligtende tilbud på en rejse ved at sende en rejseforespørgsel

Send rejseforespørgsel