Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
shutterstock_599399642 lion serengeti.jpg

Hvorfor safari i Tanzania?

Tanzania er et fantastisk sted at tage på safari. De åbne sletter og "Big Five" i Serengeti, løverne i Ngorongoro, flodheste og zebraer ved Lake Manyara, og elefanter og baobabtræer i Tarangire National Park. 

Løver I Serengeti

Storslåede Serengeti - fantastisk safari i Tanzania

Serengeti National Park er Tanzanias mest kendte og elskede safariområder Det er en fantastisk oplevelse at køre rundt i den store park - på opdagelse efter "The Big Five". De findes her allesamen: Løven, leoparden, elefanten, næsehornet og bøflen.

På en safari i Serengeti kan du også se giraffer, zebraer, gazeller og mange flere. Du ved aldrig, hvad du kommer til at se på en safari, men du får altid noget spændende!

I Serengeti kan du også opleve Gnuernes store vandring. Det berømmede naturfænomen, der kaldes "The Great Migration". Migrationen er verdens største migration af pattedyr på land. Gnuer, zebraer og gazeller deltager i den farefulde vandring fra Serengeti mod Masai Mara i Kenya. 

Over 1,4 millioner gnuer og mere end 200.000 zebraer bevæger sig afsted på jagt efter græs at spise, men rovdyrene ligger på lur og ikke alle klarer rejsen over sletterne og gennem floder, hvor krokodiller ligger på lur.

Den store vandring kan opleves i Serengeti fra januar til marts. Denne periode er særligt speciel, da der bliver født op mod 10.000 gnukalve hver dag. Dermed er der masser af liv på savannen. 

Serengeti Zebraer
Serengeti Gepard

Safari i Ngorongoro - lukket økosystem med unikt dyreliv

I Ngorongoro får du en anden helt unik natur- og dyreoplevelse. For cirka 2,5 millioner år siden sank en stor vulkan sammen efter et stort udbrud, og dannede en caldera - en vulkansk skabt kraterlignende formation - som i dag kaldes Ngorongoro. 

Det unikke ved Ngorongoro er, at en stor koncentration af spændende dyr lever sammen på forholdsvis lidt plads. Derfor får du set masser af spændende dyr, når du tager på safari Ngorongoro.

Her findes løver, flodheste, leoparder, elefanter, zebraer, bavianer, vortesvin, gazeller, et væld af spændende og farvestrålende fuglearter, samt det sjældne sorte næsehorn.

Det er også en unik fornemmelse - at køre rundt cirka 600 meter nede i en ældgammel tidligere vulkan - og se alle de fascinerende dyr, der lever på et 260 km2 stort areal.

Når du tager på safari i Ngorongoro, kan du desuden overnatte på lodge oppe på "kraterrimmen", hvorfra du kan nyde en helt fantastisk udsigt og solnedgang over storslåede Ngorongoro.

Ngoronogor Osafari
Ngorongoro Krater

Safari i Lake Manyara - Tanzania safari i frodige omgivelser

Lake Manyara National Park giver dig helt anderledes oplevelser end store Serengeti og "vulkanen" Ngorongoro. Lake Manyara er mere frodig end Serengeti, og det gør naturligvis også noget ved det dyreliv, du kan opleve.

Her kan du opleve geparder, løver, hyæner, sjakaler, samt flodheste, der daser i søen.

Parken har især været kendt for de træklatrende løver, men i dag er det en sjældent syn. Men der er stadig masser at komme efter her i denne lidt mindre og frodige park.

Lake Manyara National Park er den første nationalpark, du kommer til, når du kører vestpå fra lufthavnen mod Ngorongoro og Serengeti, og den er bestemt værd at tage med på din safari i Tanzania.

Lake Manyara Tree Lions
Shutterstock 754887463

Tarangire National Park | Skøn safari i Tanzania

I Tarangire National Park, der er den sjette største nationalpark i Tanzania, kan du opleve fantastisk natur og spændende dyreliv - deriblandt hele "The Big Five".

Parken er også kendt for de smukke baobab-træer, som også kaldes "upside-down tree", da det ligner et træ, der har stukket trækronen i jorden og i stedet ladet rødderne strække sig mod himlen.

Når du er på safari i Tanzania og besøger Tarangire, kan du også opleve Tarangire-floden, der løber gennem parken og har givet den sit navn.

I Tarangire kan du både opleve åben savanne med buskområrder, hvor zebraer og gazeller går og græsser, og du kan opleve sumpområder, hvor flodhestene trives. 

Dyrelivet, baobabtræerne og den afvekslende natur gør, efter vores mening, Tarangire National Park til en af de mest interessante steder at tage på safari i Tanzania.

Shutterstock 231119176
Dyr Tarangire4

Safari i Tanzania | Afslut på Zanzibar

Når du har været på safari i Tanzania kan det være utroligt rart at komme ud og slappe lidt af på Zanzibar og få vasket safaristøvet af på de hvide sandstrande med krystalklart vand.

Vi har håndplukket skønne strandhoteller på Zanzibar, hvor du kan komme ned i tempo og fordøje de mange indtryk fra din safari.

Stemningen på øen er behagelig og afslappet, og der findes et par gode restauranter i den charmerende hovedby, Stone Town, hvor du også kan gå på opdagelse i de hyggelige gamle handelsgader, besøge kæmpeskildpadder på "Prison Island", og nyde en drink med udsigt over havet fra en af de hyggelige strandcaféer. 

Sevi Zanzibar Boutique Hotel Anl 077
Shutterstock 1163736271

Tag på safari i Tanzania med Check Point Travel

Tag på safari i Tanzania med Check Point Travel og oplev nogle af alle de skønne ting, vi har skrevet om i denne artikel. 

Når du rejser med os, får du gennemtænkte rejsearrangementer af høj kvalitet. Vi samarbejder med dygtige lokale agenter i Tanzania, og vi har nøje udvalgt de hoteller og lodges, du bor på undervejs.

Herunder kan du se et lille udpluk af vores safarirejser til Tanzania.