Nationalparker i USA - historien bag
★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
USAs nationalparker er i en klasse for sig. Gennem 150 år har naturen i parkerne nydt særlig beskyttelse, og derfor er parkerne i dag et overflødighedshorn af skønhed. Samtidig er USAs nationalparker nemt tilgængelige. Nedenfor viser vi vej til nogle af de mest spektakulære parker. Men der er mange flere, og vi kan kun opfordre dig til at opsøge dem også. Du vil ikke blive skuffet.
Arizona
Grand Canyon er i en liga for sig. Landskaberne er helt enestående i farver, dramatik og storhed. Her har Colorado-floden skåret sig igennem sandstensklipperne og skabt en bred og flere kilometer dyb kløft i stærke røde og orange farver.
Utah
Zion betyder ”Himlen” og fik navnet af de første hvide mennesker, der i deres betagelse over landskaberne valgte et slagkraftigt navn. Dem, der har besøgt Zion vil være enige i, at det er et dækkende navn.
I modsætning til de fleste andre naturkløfter, så opleves Zion fra bunden af canyonen, og I må så gå op ad kløftens sider for at nyde udsigten.
Zion er berømt for sine fantastiske vandrestier. Især de krævende ruter Angels Landing og The Narrows. Men også lettere ture som Riverside Walk og Emerald Pools byder på naturoplevelser i særklasse.
Wyoming, Montana og Idaho
Yellowstone er verdens første nationalpark, og her kan du opleve Nordamerikas natur fra sin vildeste side.
Her græsser bisonokserne på de åbne vidder, og ulve søger føde i skovene. Langs floderne lunter bjørne rundt, og med jævne mellemrum sender gejserne deres kogende vand og mudder mod himlen.
Utah
Når man står på kanten af Bryce Canyon, så ligner landskabet mest af alt noget fra en fjern planet. Nationalparken kaldes også naturens eget amfiteater på grund af de tusindvis af rødlige sandstenssøjler, der på trods af åbenbar skrøbelighed rejser sig mod himlen.
Her er det er også værd at snøre vandrestøvlerne og udforske de mange stier, der snor sig gennem denne enorme labyrint af sten. Der er både korte og nemme ture samt lange og krævende.
Californien
Yosemites farver er grå, hvid, grøn og blå. Grå er de dramatiske klippeformationer, hvide er de brusende vandfald, grønne er de enorme sequoia-træer – og over det hele er himlen som regel blå. Også her er der kilometervis af skønne vandrestier, der går gennem vilde og uberørte bjerglandskaber, som bebos af både bjørne, prærieulve og et væld af andre dyr.
Utah
Mere end 2000 sandstensbuer pryder landskaberne i Arches. De indrammes på smukkeste vis af Rocky Mountains snedækkede bjergtoppe i horisonten. Nogle buer er små, mens andre er gigantiske mesterværker.
Florida
Den cirka 60 kilometer lange tur gennem Everglades ud til den lille flække Flamingo, parkens eneste by, er et møde med enorme sumparealer, mangroveskov, nåleskov, tæt regnskov og øde sletter.
Naturen i Everglades har mange ansigter, og kigger du godt efter, ligger der garanteret en eller flere dovne alligatorer og lurer lige under vandoverfladen. Andre dyr i Everglades er oddere, søkøer, skildpadder, vaskebjørne og den sjældne Florida-panter.
Der er i alt seks rastepladser med tilhørende naturstier langs ruten, inden turen ender i Flamingo.
Tennessee og North Carolina
Det er den blålige tåge, der ofte hviler over naturen, der er essensen af Great Smoky Mountains skønhed. Har man først oplevet den, så forstår man hvorfor, at den 2.100 km2 store Great Smoky Mountains National Park kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1983.
I dag kan du udforske det vidunderlige område ad 1.370 km vandrestier eller 435 km veje, der skærer sig gennem området. Dermed er parken det perfekte sted at tage en pause fra bylivet i det østlige USA. Udsigterne er fantastiske, dyrelivet er rigt, og mellem træerne ligger næsten 80 historiske bygninger.
Alaska
Denalis åbne tundralandskaber er hjem for både grizzly-bjørne, rensdyr og ulve. Men det er lige så meget Alaskas uendelige åbne vidder og udsigten mod snedækkede Mount McKinley, der fortryller de få besøgende, der finder vej hertil.
Colorado
Mesa Verde National Park er langt mindre kendt end mange af USAs øvrige nationalparker. Og den overrasker positivt. Nationalparken ligger i et stort skovklædt plateau i mere end 2.000 meters højde. Landskabet brydes af store kløfter – og det er her, at du pludselig får øje på mægtige klippebyer, der er bygget ind under klippefremspring et godt stykke over bunden.
Her boede hundredvis af indianere fra det forhistoriske Anasazi-folk i klippebeboelser, der dannede hele klippelandsbysamfund fra år 500 og helt frem til 1300-tallet. Folket forsvandt som dug for solen omkring år 1300. Hvad der præcist skete med dette folk er stadig et mysterium.
21
dageFra kr. 16.950
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn14
dageFra kr. 11.650
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn