![Shutterstock 695392744](/media/19736/shutterstock_695392744.jpg?width=1920&height=1440&format=webp&autoorient=true)
Sommerferie 2022
★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Når det regner i Thailand, så kommer regnen stort set altid som en kort og intens byge. Og derfor kan man fint besøge landet på trods af regntiden. Når det er sagt, så er vejret vigtigt, når vi danskere holder ferie. Så her giver vi en lille guide til regntiden i Thailand.
"Regnen kommer typisk som korte, gennemblødende styrtregnskyl, som sjældent varer mere end et par timer ad gangen og frisker hele atmosfæren godt op, som efter et regnskyl på en lummervarm dansk sommerdag."
Sådan formulerer Jyllands-Posten det i en artikel, og det er faktisk meget præcist. Det er nemlig godt at vide, at selvom man er i Thailand i regntiden, så er regnen som oftest forholdsvis kort og intens, hvorefter det klarer op.
Af denne grund mener vi hos Check Point Travel, at du kan rejse til Thailand hele året - og ikke behøver bekymre dig så meget om regntiden.
"Det bedste råd er at gå efter de oplevelser og faciliteter, man ønsker, og ikke efter, hvor vejret måske bliver bedst", skriver Jyllands-Posten. Og det er en god tommelfingerregel.
Som nævnt synes vi ikke, man skal være så bange for at ramme ind i en byge eller to på sin ferie i Thailand. Tag istedet de positive briller på, og tænk regntiden som den grønne sæson med frisk luft og knald på farverne.
Skal vi alligevel give nogle tommelfingerregler i forhold til det thailandske vejr året igennem, så skal vi dele landet op i områder, som du kan se på kortet nedenfor og læse om her:
I disse områder vil regntiden normalt falde fra cirka midt april til oktober. Vi har dog masser af kunder, der rejser til disse områder om sommeren og har godt vejr det meste af tiden.
Og husk at en byge gør luften frisk og dejlig, at priserne er lavere end ellers, og at der er færre turister end i højsæsonen. Og at bygerne forsvinder ligeså hurtigt, som de kommer.
Fra midt november til marts er der størst chance for at få flot vejr. Absolut højsæson er juletiden fra december og lidt ind i januar, hvor priserne også er på deres højeste. I vinterferien får man det bedste af to verdener med masser af sol og varme til priser, der er absolut rimelige.
I Thailandbugten er regntiden fra oktober til januar. Foråret i bugten er ofte rigtig flot, og også i sommerperioden er der store chancer for flot og solrigt vejr.
Vil du have størst chance for tørt sommervejr i Thailand er disse områder derfor gode muligheder.
I Bangkok, Pattaya og Hua Hin er regntiden generelt fra cirka maj til oktober. Også her er der oftest tale om korte intense regnskyld, der frisker atmosfæren op for derefter at gå i sig selv igen. Der kan dog også komme stærke storme og skybrud - især fra august til oktober.
I Chiang Mai og det øvrige Nordthailand kommer der typisk ikke så meget nedbør i den våde sæson som længere sydpå. Da dette ikke er et strandområde gør det måske også mindre med en byge i ny og næ, og flere steder står rismarkerne og de øvrige omgivelser flot og frodig under regntiden.
Den største mængde nedbør i disse områder falder i august og september. Det bedste tidspunkt at rejse til Nordthailand er typisk midt oktober til start februar.
Nu har du læst lidt om, hvor og hvornår vejrguderne som regel byder Thailand på nedbør. Der er dog aldrig to år, der er ens, så dette er blot en vejledning - ikke en spådom.
Husk at vi mener, det også er dejligt at tage til Thailand i de perioder, hvor der kommer regn. Du oplever stadig de samme fantastiske ting, omgivelserne er smukke og frodige, der er typisk ikke helt så mange turister, og priserne er ofte også en pæn del lavere end i højsæsonen. Alle disse ting opvejer i vores øjne så rigeligt for en frisk byge i ny og næ.
Går du med planer om at købe en rejse til Thailand, så lad os hjælpe.
Du kan se nærmere på alle vores skønne rejser til Thailand med håndplukkede hoteller og til skarpe priser.
Find din favorit og book online. Eller bestil et uforpligtende tilbud.
15
dageGOD TIL SOMMER
Fra kr. 14.850
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn15
dageGOD TIL SOMMER
Fra kr. 15.550
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn