Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
ELLA - området omkring Ella indbyder til vandreture i alle sværhedsgrader, Check Point Travel

Spændende vandreture omkring Ella

Vandreture i og omkring Ella byder på enestående natur og betagende udsigter. Fra de frodige te-plantager til toppen af Ella Rock og Little Adam’s Peak venter fantastiske panoramaer, der vil tage pusten fra dig. Udforsk smukke stier og opdag magien ved Sri Lankas bjerglandskaber.

Ella Rock

Turen til Ella Rock byder på en uforglemmelig vandreoplevelse gennem grønne te-plantager og dækker både let til moderat terræn. Den sidste del af stien op til toppen er stejl og kræver en vis fysisk form, så det er vigtigt at være godt gående for at tage turen. Belønningen er en betagende udsigt fra toppen, hvor du kan se hele Ella-dalen og omkringliggende landskaber.

Turen tager typisk 4-5 timer og er velegnet for dem, der ønsker at kombinere eventyr med smuk natur. Husk at tage mad, vand og godt fodtøj med, da stien kan være udfordrende, især hvis vejret er vådt – det kan gøre ruten glat. Hold øje med vejrforholdene, da det er bedst at undgå regnfulde dage, hvis muligt.

Læs mere om vandreturen til Ella Rock.

Ella Rock. Rejser til Sri Lanka.jpg
Little Adams Peak. Rejser til Sri Lanka.jpg

Little Adams Peak

En anden mulig vandretur går mod Little Adams Peak. Blandt turister er dette en populær vandrerute. Den er forholdsvis let og godt afmærket med skilte. Turen tager typisk 2-3 timer, og fra toppen er der en flot udsigt udover området og de høje, grønne bakker.

Læs mere om vandreturen til Little Adam's Peak her.

Horton Plains National Park

En udflugt til Horton Plains National Park tager ca. 2-3 timer at køre fra Ella. Det er bedst at tage afsted tidligt, da området ofte er dækket af tåge om formiddagen. Udflugten skal organiseres lokalt, da vi ikke kan arrangere den for jer. Der er en indgangsafgift, men naturen og de imponerende udsigter gør det værd at besøge.

Parken ligger omkring 2.000 meters højde med åbne sletter, skov, søer og vandfald. I kan udforske området uden guide og opleve det rige dyreliv og endemiske planter. Bakers Waterfall og udsigten fra “Verdens Ende” er særligt bemærkelsesværdige – her kan I nyde de 700 lodrette meter ned i dybet, hvis I ikke lider af højdeskræk. Alternativt kan I blot nyde den storslåede udsigt mod det Indiske Ocean. En udflugt til Horton Plains byder på en fantastisk blanding af natur og eventyr.

Horton Plains National Park. Rejser til Sri Lanka.jpg
Kirigalpotta. Rejser til Sri Lanka.jpg

Kirigalpotta og Totapolakanda

For de mere ambitiøse eventyrlystne er det muligt at vandre til toppen af Sri Lankas 2. og 3. højeste bjerge – Kirigalpota (2.400 meter) og Totapolakanda (2.360 meter). Disse vandreture byder på imponerende udsigter over bjerglandskaber og kræver en god fysisk form samt erfaring med trekking. Det er en mere udfordrende oplevelse, hvor både højdemeter og terræn spiller en stor rolle.

Turen kræver en god guide, da ruterne kan være svære at navigere uden lokal viden, og der er ofte ingen opmærkede stier. Det er vigtigt at forberede sig med passende udstyr, såsom vandresko, tøj til skiftende vejrforhold og tilstrækkelig mad og vand. Ruterne er ofte lange og krævende, så en god guide vil hjælpe med at sikre en sikker og vellykket vandretur.

Andre flotte vandreture i Sri Lanka

Sri Lanka byder på en bred vifte af vandreture, der fører dig gennem spektakulære landskaber – fra frodige regnskove og bjerge til smukke højlandssletter. Knuckles Mountain Range tilbyder varierede stier, der passer både begyndere og erfarne vandrere, med udfordrende ruter og frodige skovområder.

For dem, der søger en autentisk regnskovoplevelse, er Sinharaja Rainforest et must, hvor du kan opleve sjældne dyre- og planteliv på tæt hold. Adam’s Peak er en spirituel vandretur, kendt for sin pilgrimsfærd til toppen for at se solopgangen. Uanset hvor du går, vil Sri Lankas unikke landskaber og naturoplevelser berige din vandretur med uforglemmelige udsigter og eventyr.

Vores rejser til Ella

SYDKYSTEN - Solopgang over Sri Lankas jungle, der rummer et overflødighedshorn af naturoplevelser, Check Point Travel

15

dage

NYE, LÆKRE HOTELLER

Det bedste af Sri Lanka
  • Enestående rundrejse med privatchauffør
  • Historiske kongebyer og imponerende templer
  • Safarikørsel i Minneriya og Yala Nationalpark
  • Højlandets te-marker, bjerge og britiske huse
  • Badeferie og afslapning ved Bentota
  • Inkl. fly, hoteller, transfers og halvpension

Fra kr. 17.350

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
dag 5Elefanter på Sri Lanka_119667526.jpg

15

dage

OPLEVELSER & BADEFERIE

Sri Lanka og Maldiverne
  • Rundrejse med egen privatchauffør på Sri Lanka
  • Kongebyer, templer og højlandets temarker
  • Leoparder og elefanter Yala N.P og Minneriya
  • Afslappende badeferie i ø-paradiset Maldiverne
  • Halvpension på Sri Lanka og helpension på Maldiverne
  • Inkl. fly, transport, hotel og forplejning jf. ovenstående

kr. 23.400

Fra kr. 22.300

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn