★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Det bedste af Bali
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 25. mar. 2025
5 overnatninger
...
Afstand by
15 minutter med bil
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Balkon/terr.
Ja
Afstand by
15 minutter med bil
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Balkon/terr.
Ja
3 overnatninger
...
Afstand strand
0 meter
Afstand by
Gåafstand
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Balkon/terr.
Ja
Afstand strand
0 meter
Afstand by
Gåafstand
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Balkon/terr.
Ja
6 overnatninger
...
Afstand strand
0 meter
Afstand by
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Balkon/terr.
Ja
Afstand strand
0 meter
Afstand by
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Balkon/terr.
Ja
Denne individuelle rundrejse på Bali er glimrende for jer, der gerne vil have en introduktion til nogle af Balis største seværdigheder i kombination med øens varierede natur.
I bor på særligt udvalgte hoteller, der egner sig til både par og børnefamilier.
Drømmer I om at opleve Balis spektakulære natur og enestående kultur samtidig med at I bor på særligt udvalgt hoteller, så er denne kombinationsrejse til Bali et rigtig godt valg. På denne individuelle rundrejse kan I blandt andet besøge de historiske templer på Agung vulkanen, vandre gennem frodige rismarker og cykle til små kunstnerlandsbyer omkring Ubud, snorkle blandt koraller og farverige fisk ved Amed eller nyde et veltilberedt måltid på en af de hyggelige fiskerestauranter i området.
Derudover har I tid til afslapning og forkælelse i hotellernes indbydende spaafsnit og nyde det varierede lokale køkken på nogle af de mange hyggelige og stemningsfulde restauranter.
Rejsen begynder med afrejse fra Danmark og kurs mod Bali.
Ved ankomsten til Bali står en repræsentant fra vores lokale samarbejdspartner klar for at køre jer til det udvalgte hotel i Ubud, hvor I kan slappe af ovenpå udrejsen.
Ubud har et stort udbud af hyggelige restauranter og stemningsfulde caféer, så spørg eventuelt på hotellet, hvis I søger nogle særlige oplevelser eller ønsker et god råd.
I har hele 3 dage til rådighed og derfor god tid til at gå på opdagelse i Ubuds overflødighedshorn af spændende aktiviteter og udflugtsmuligheder.
Her er både noget for de aktive, de kunst- og kulturinteresserede samt dem, der blot ønsker at læne sig tilbage og slappe af ved poolen med en god bog.
Få inspiration til nogle uforglemmelige oplevelser i Ubud
Efter morgenmaden bliver I hentet af jeres private chauffør og engelsktalende lokalguide, der vil ledsage jer på turen til Amed. Undervejs besøger I blandt andet nogle af Balis mange interessante historiske og religiøse kulturminder.
Det første er Goa Gajah, som er at finde på UNESCOs liste over Verdens kulturarv. Her har fortidens troende hugget en grotte ind i den rå klippe, hvor selve indgangen udgøres af et dæmonisk uhyre, og adgangen til helligdommens indre går gennem uhyrets mund!
Turen fortsætter mod øst, og næste stop er ved Kerta Gosa, der er en del af det historiske palads. Bygningen husede Balis højesteret indtil hollænderne koloniserede Indonesien. Det er især de voldsomme malerier på loftet i pavillonen, som er interessante.
Sidste stop er landsbyen Tenganan, hvis indbyggere tilhører Bali Aga, den oprindelige balinesiske befolkning. Her følger man fortsat de strenge ældgamle regler for både ægteskaber og rituelle ceremonier, såvel som for arkitektur, hvilket tydeligt ses på byens smukke traditionelle huse. Guiden vil introducere jer for nogle af de spændende kulturelementer hos Bali Agaerne, og I får tid til selv at gå på opdagelse i denne tidslomme.
Det sidste stykke mod østkysten og Amed følger foden af Balis største vulkan, Gunung Agung (3.142 m.).
Fremme ved jeres hotel kan I slappe af ved poolen eller måske tage en dukkert i havet, inden det er tid til middagen.
I har to hele dage til at nyde de smukke omgivelser, den skønne havudsigt og den afslappede stemning. Turismen er forsat under udvikling i dette område, så der er generelt god plads på strandene. Afstandene er små, så prøv eventuelt et par stykker i løbet af dagen.
Et par af de bedste steder at snorkle er ved Selang og det beskyttede område ud for Jemeluk stranden. Korallerne her er forholdsvis velbevarede og de farverige fisk deler stedet med havskildpadder og delfiner.
Fra morgenstunden bliver I hentet af jeres privatchauffør og engelsktalende lokalguide, der vil introducere endnu et par af Balis højdepunkter for jer på vejen mod Sanur.
Stille og roligt bevæger I jer op i højden til Kintamani, der ligger på en højderyg i 1.500 meters højde med en spektakulær udsigt til den betagende Batur vulkan og den ligeså imponerende Batur krater-sø. Reelt set er Kintamani både en landsby og et område med flere meget vigtige templer, blandt andet det pittoreske Pura Ulun Danu Batur, som ses på adskillige postkort fra Bali. Hver tredje dag afholdes et stort og farverigt marked i Kintamani.
I bliver i højden og fortsætter turen mod det vigtigste af alle templer på Bali, Pura Besakih.
Med en spektakulær placering på siden af Gunung Agung i ca. 1.000 meters højde, har I mulighed for at gå i tusindvis af pilgrimmes fodspor til Balis modertempel, Pura Besakih. Udover at være det vigtigste, det helligste, det ældste og det største af Balis templer, er Pura Besakih et af de bedst bevarede. Reelt set er der tale om 22 templer samlet på et kæmpe areal, så fokus vil primært være på hovedtemplet Pura Penararan Agung og de omkringliggende bygninger.
Det er tid til at bevæge sig væk fra Gunung Agungs skygge og videre mod det sydlige Bali og byen Sanur. Sanur er ubetinget et af Balis mest populære ferieområder. Her finder I et stort udbud af hyggelige restauranter, atmosfærefyldte caféer, spændende småbutikker og lokale markeder indenfor gåafstand af hotellet, og det hele afgrænses mod øst af en fin strand med roligt vand, så både børn og voksne kan nyde
I har fire hele dage i Sanur til at nyde hotellets mange faciliteter, hygge på stranden, sole ved swimmingpoolen og gå på opdagelse i byens mange små butikker, men skulle I få lyst til at komme lidt væk fra hotellet, er Bali et uimodståeligt overflødighedshorn af spændende oplevelser.
Få inspiration til hvilke oplevelser I kan få i Sanur
Først på eftermiddagen går turen tilbage til Ngurah Rai International Airport, hvor det er tid at tage afsked med Bali og påbegynde hjemrejsen mod Danmark.
I ankommer til Danmark først på dagen.
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Man skal selv sørge for at ansøge om visum til Bali. Husk, at passene skal være gyldige i 6 måneder efter afgang fra Bali.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Bali eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere