Stilfuldt resort for voksne
Puri Mas Boutique Resort & Spa startede oprindeligt ud som residens for efterkommere af den royale familie fra Solo på Java. Stedet har derfor en meget personlig stil med statuer langs de små stier, der fører gæsterne rundt mellem hyggelige haveafsnit fra receptionen til den dejlige infinity swimming-pool og den fremragende restaurant. Der er en intim og personlig stemning på Puri Mas, hvilket også afspejles i den ro, der hviler over resortet – Puri Mas er et ”adults only” resort og tillader altså ikke børn under 12 år.
Puri Mas Boutique Resort & Spa har tidligere modtaget den ærefulde pris ”Best Boutique Hotel Indonesia 2016” af Wold Luxury Hotel Awards, og det er der naturligvis en årsag til, da serviceniveauet er højt og faciliteterne glimrende.
Resortet ligger helt ud til en smal strand med udsigt over Lombok Strædet og nogle fantastiske solnedgange, hvor det i klart vejr er muligt at se solen gå ned bag Gunung Agung vulkanen på Bali. Efter en køende tur i havet kan I slappe af i en af resortets solsenge langs med vandet eller ved den dejlige infinity-pool. Her er fuld service med friske håndklæder og mulighed for at bestille drikkevarer fra baren.
Restauranten ligger ligeledes, så der mulighed for at sidde og nyde havudsigten eller en kølende brise samtidig med at I går på opdagelse i det spændende menukort, der både tilbyder lokale såvel som internationale retter.
Ønsker I den ultimative forkælelse er der hele dagen gratis shuttleservice til Puri Mas søsterhotel, Puri Mas Spa Resort, der ligger et par kilometer fra kysthotellet. Puri Mas Luxury Spa er gentagne gange kåret som en Asiens bedste Spaoplevelser, blandt andet som ”Best Couple Spa” af Conde Nast Johansens 2017 ”Best Hideaway Spa” af World Luxury Spa Awards 2017. Udvalget af healende behandlinger og massager er bredt og dækker over lokale, såvel som regionale teknikker, så måske I skal afsted flere gange!
Yoga tilbydes ligeledes på Jeres resort, hvor I både har mulighed for at deltage i nogle gratis undervisningstimer et par gange om ugen eller få særundervisning og vejledning af stedets egen yogainstruktør.
For de aktive er der et stort udbud af muligheder for vandreture til vandfald, små landsbyer, rismarker og vulkaner og skulle I være interesserede i at snorkle eller dykke arrangeres der ture til de nærliggende Gili-øer.
5 minutters kørsel fra Puri mas ligger byen Senggigi, hvor der er et udvalg af restauranter og butikker.