★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
1
Havana
3 nætter:
Kolonitidsbygninger, dollargrin og masser af folkesjæl
2
Varadero
7 nætter:
Kridhvide sandstrande, hav og solskin
Denne rejse er perfekt for jer, der vil kombinere oplevelser og afslapning på en kort, spændende rejse til Cuba.
Udgangspunktet er Cubas charmerende hovedstad, Havana, hvor vi har fundet et hyggeligt minihotel i gåafstand til alting. Foruden de historiske seværdigheder og spændende museer gemmer den gamle bydel på en række intime spillesteder og små gastronomiske overraskelser. Læg dertil den tydelige livsglæde og det maleriske forfald, der i udpræget grad præger den smukke hovedstad.
På rejsens anden del er der badeferie og afslapning på menuen. I bor på et skønt firestjernet strandhotel i Varadero, hvor I har mulighed for at dase på en liggestol ved poolen og tage en dukkert i det krystalklare vand ved en af de bedste badestrande på Cuba. Opholdet på Varadero-stranden er med All Inclusive, så I kan læne jer tilbage og nyde badeferien.
Ved ankomsten til Havana bliver I mødt i lufthavnen af en kontaktperson fra vores samarbejdspartner på Cuba. I vil få anvist den bil, der kører jer til jeres minihotel i Havanas historiske gamle bydel, hvor I har de fleste af byens seværdigheder, hyggelige spisesteder og stemningsfulde spillesteder indenfor gåafstand.
Brug eventuelt den sene eftermiddag og aften på at gå rundt i nærområdet og få en fornemmelse af Havanas charmerende aften- og natteliv. Restauranter og små caféer ligger spredt ud over den gamle bydel, indrettet i de gamle historiske bygninger, så det er bare om at kaste sig ud i det.
Der er noget ganske særligt over Havana. En næsten magisk atmosfære, man ikke finder noget andet sted. Det er svært at sige, om det skyldes beliggenheden ved havet, eller de farverige amerikanerbiler, der triller rundt mellem levn fra revolutionen og smukke bygninger fra den spanske kolonitid. Byens storsmilende og livsglade befolkning samt gademusikanterne har bestemt også noget med det at gøre. Det samme har gnisten, der tændes i Havana, når mørket falder på, og hede salsarytmer siver ud fra de små dansesteder og fylder de charmerende gamle gader med eksotisk musik.
Vi har sat 2 dage af, så I med et roligt tempo kan dykke ind under huden på denne dybt sjælfyldte by og opleve en perlerække af den gamle bydels største seværdigheder. For de morgenfriske kan det anbefales at slentre langs den kilometerlange esplanade, El Malecon, og nyde den friske brise fra havet. Alternativt kan I vente til det bliver aften, hvor byens unge såvel som ældre samles langs El Malecon for at komme væk fra de varme gader og lejligheder.
Mulighederne er mange i Havana. I kan stå tidligt op og tage afsted til Havanas største marked, Mercado de Cuatro Caminos. Markedet har eksisteret i næsten 200 år, og her kommer bønder fra landbrugskollektiverne for at sælge deres afgrøder. Det er et livligt og farverigt marked, hvor mange af de lokale hver dag handler de daglige fornødenheder. Her er simple boder med madvarer, tekstiler og isenkram samt et leben uden sidestykke, men kun ganske få turister.
I kunne også opsøge nogle af byens historiske museer, for eksempel revolutionsmuseet, eller hvad med et besøg på Museum for Moderne Kunst, hvor I kan opleve cubanernes kreativitet og frihed i værkerne.
Det kunne også være en tur til den modsatte bred af indsejlingen til Havanas havn, hvor det spanske kastel, El Moro, ligger. Ved at gå rundt i gaderne kan I få hele stemningen med, og har I brug for skygge eller en forfriskning, er her rigeligt med små stemningsfulde kaffebarer og caféer.
Her kommer vores forslag til oplevelser i Havana: https://www.cpt.dk/artikel/oplevelser-i-havana/
Fra Havana går turen mod nordøst og det populære strandområde Varadero, der ligger på en tange ud mod Den Mexicanske Golf. Fremme i Varadero bliver I indlogeret på jeres firestjernede all-inclusive strandhotel for de næste 7 nætter, og herefter kan I begynde at slappe af – måske starte med en forfriskende dukkert i det azurblå vand og en gåtur i det kridhvide sand langs med stranden.
I har en hel uge til at slappe af på stranden, nyde en kølende dukkert i den Mexicanske Golfs lokkende klare vand, slappe af på en solseng ved et af pool-områderne og måske få en kølig mojito eller to. Men skulle I blive rastløse, er der gode muligheder for at arrangere en lang række spændende udflugter fra Varadero. Der er ture til nogle nærliggende hulesystemer, sejlture med mulighed for rigtig god snorkling og dykning samt ture til nationalparker i området. Disse bestilles nemmest på hotellet i Varadero. Spiller I golf, er hotellet en del af den lokale golfklub, Varadero Golf Club, med gode muligheder for at bestille tider lokalt.
Der er tid til en sidste dukkert i det azurblå hav og lige nyde solens stråler en sidste gang, inden det er tid til at checke ud og køre mod lufthavnen. I vil være fremme i god tid inden hjemrejsen, så alle formaliteter kan blive ordnet stille og roligt.
Så er I hjemme igen efter en fantastisk rejse til Cuba, hvor I har oplevet den fascinerende hovedstad Havana og samtidig haft tid til at komme helt ned i gear ved stranden i Varadero.
Havana og badeferie i Varadero – All inclusive
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 27. mar. 2025
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Visum til Cuba er inkluderet i rejsens pris. Husk at jeres pas skal være gyldige i mindst tre måneder efter udrejse af Cuba. Bemærk: Ved mellemlanding i Canada kræver eTA. Dette er ikke inkluderet i prisen. (Pris: 7 CAD)
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Cuba eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere