Luksuriøst 5-stjernet All Inclusive-resort ved det Karibiske Hav med moderne faciliteter og fantastisk beliggenhed
Hotellet er beskrevet af
John Lau Jensen
Product Manager i Check Point Travel
Lige syd for kolonitidsperlen Trinidad ligger det nyopførte 5-stjernede All Inclusive resort Melia Trinidad Peninsula på en lille, hyggelig strandstrækning, Maria Aguilar Beach, helt ud til Det Caribiske Hav. Det indbydende resort er et glimrende bud på et moderne strandhotel med gode, varierede faciliteter, dejlige, rummelige værelser, et stort og spændende udvalg af restauranter, skønne poolområder og en fantastisk beliggenhed.
Resortet er velegnet til både børnefamilier og par. Derudover kan I opgradere jeres ophold med "The Level", som giver adgang til særligt indrettede områder på hotellet, specielle services, minibar og meget mere.
Hyggeligt poolområde
Melia Trinidad Peninsula har flere indbydende poolområder, men det helt naturlige samlingssted er det store, centrale poolområde, der ligger op til hotellets have og den indbydende strand. Her finder I også et område velegnet til børnefamilierne med børnepool. Har I tilkøbt en opgradering til "The Level", har I adgang til jeres eget poolområde kun for voksne eller værelser med poolaccess eller swim-up. Fælles for alle de store poolområder er, at I her finder et udvalg af solsenge og naturligvis håndklæder. Skulle sulten eller tørsten melde sig, har I ikke langt til en kølende forfriskning eller et let måltid i en af hotellets restauranter eller barområder.
Er I mere til en dukkert i det azurblå Caribiske Hav, ligger stranden kun få meter væk, og her har I også mulighed for at søge skygge under en palme eller en parasol.
Yhi Spa
Ønsker I at løfte selvforkælelsen til nye højder, kan vi anbefale, at I får lavet en aftale med resortets eget spaafdeling, Yhi Spa, der tilbyder et stort udvalg af afslappende behandlinger og massager. I har også mulighed for at få pulsen op i resortets fitnesscenter eller løbe en tur langs vejen mod Ancon-stranden.
Et stort udvalg af restauranter
Jeres ophold på Melia Trinidad Peninsula er med All Inclusive, og I kan glæde jer til et stort udvalg af spændende restauranter og hyggelige barområder. Spanske retter og spansk stemning finder I i restauranten Alma, oplev den internationale stemning og buffet i Rumba, eller hvad med indbydende retter inspireret af Middelhavsområdet på Mosaico. Asiatiske specialiteter og fusionskøkkener kan I nyde i Asa, og lette retter kan I få ved poolen på Lia – kort sagt, der er noget for enhver smag.
Bemærk, at nogle af resortets restauranter er forbeholdt gæster med adgang til "The Level" – det gælder blandt andet The Level Cape Nao og Breeza Beach Club.
Udvalget af hyggelige barområder er også varieret, og her kan I begynde med den klassiske cocktail og Hemingways favorit i Daiquiri Bar. Nyde roen og stemningen samt en forfriskende drink i en af Avenue Bar’s Bali-senge, eller sidde i den livlige lobbybar, der tilbyder en række fristende cubanske cocktails. Måske I vil se det hele lidt for oven på Sky Bar, der også kan tilbyde tapas, mens I nyder udsigten. Sidst, men ikke mindst, kan I nyde den svalende brise og udsigten til Det Caribiske Hav, velsmagende tapas samt en kølende forfriskning på den rustikke Sunset Bar & Grill, der ligger på stranden.
Her er med andre ord noget for enhver smag, og med All Inclusive har I mulighed for at prøve det hele.
Mange faciliteter og muligheder
For de aktive tilbyder Melia Trinidad Peninsula foruden en tur i fitnesscentret en række spændende vandsportsaktiviteter, beachvolley samt indendørs og udendørs spilområder. På resortet kan de også være behjælpelige med snorkel- og dykkerture til de nærliggende småøer og koralrev samt udflugter til nogle af områdets spændende seværdigheder eller naturoplevelser, som for eksempel nationalparken Topes de Collantes eller Sukkermøllernes Dal.