Dejligt 4-stjernet All inclusive strand hotel beliggende helt ud til Den Mexicanske Gulf i Varadero
Hotellet er beskrevet af
John Lau Jensen
Product Manager i Check Point Travel
På Varaderos lange, indbydende kyststrækning finder I det 4-stjernede Melia Varadero – officielt har hotellet 5 stjerner, men vi vurderer det som et godt 4-stjernet strandhotel. Hotellet byder på gode faciliteter, dejlige værelser, et stort udvalg af restauranter, et skønt poolområde og en fantastisk beliggenhed helt ned til stranden ud mod Den Mexicanske Golf.
Hotellet er velegnet til både børnefamilier og par. Derudover kan I opgradere jeres ophold med ”The Level,” som giver adgang til særligt indrettede områder på hotellet, specielle services, minibar og meget mere.
Hyggeligt poolområde
Hotellets naturlige mødested er det store poolområde, der ligger tæt på hotellets have og den indbydende strand. Her finder I både områder for børnefamilier og for voksne, et stort udvalg af solsenge og naturligvis håndklæder. En kølende forfriskning eller et let måltid er aldrig langt væk i poolbaren Baracoa, hvis tørsten eller sulten melder sig. Foretrækker I en dukkert i det azurblå hav, ligger stranden kun få meter væk – det ideelle udgangspunkt for en afslappende dag.
Stort udvalg af restauranter
Jeres ophold på Melia Varadero er med all inclusive, og I kan glæde jer til et bredt udvalg af restauranter og hyggelige barområder.
- Fuerteventura serverer internationale og cubanske retter.
- Havana tilbyder internationale retter i buffet-stil.
- Sakura byder på asiatiske specialiteter og fusionskøkkener i spektakulære omgivelser.
- Las Reses præsenterer Tex-Mex køkken i koloniale omgivelser med udsigt til havet.
- Las Brasas serverer lækre grillretter med udsigt til poolområdet.
Barerne er lige så alsidige. Prøv en klassisk cocktail, som Hemingways favorit, i Daiquiri Bar, eller nyd en aperitif i poolbaren Baracoa, mens I sidder i vandet. Om aftenen kan I besøge Las Palmas, lobbybaren, der omdannes til en pianobar. Eller slap af med udsigt til Den Mexicanske Golf og en cocktail i baren Varadero, der også serverer lette anretninger.
Her er noget for enhver smag, og med all inclusive kan I prøve det hele.
Mange faciliteter og muligheder
For de aktive gæster tilbyder Melia Varadero både et fitnesscenter og en række vandsportsaktiviteter, tennis og beachvolley. Hotellet kan også arrangere snorkel- og dykkerture til de nærliggende koralrev samt hjælpe med tidsbestilling på den lokale golfbane, Melia Cuba Las Americas Resort Golf Club.