Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
DAMBULA - de historiske klippetempler er udsmykkede fra gulv til loft, Check Point Travel

Dambulla - Huletempler og masser af historie

Dambulla er en gammel kongeby på det centrale Sri Lanka. Her er det især en stor oplevelse at besøge de berømte huletempler, der findes i en 160 meter høj klippe.

Lev jer ind i en fjern og eksotisk verden alt imens I går rundt i de store huler, der rummer masser af gyldne buddhastatuer og farvestrålende væg- og loftmalerier, som fortæller historier om Buddha og hans liv.

Helt præcist rummer hulerne 153 buddhastatuer, 3 statuer af tidligere srilankanske konger og 4 statuer af guder og gudinder - heraf to statuer af hinduguder, en af Vishnu og en af Ganesha. De omfattende vægmalerier dækker i alt 2.100 kvadratmeter.

DAMBULA - de historiske klippetempler er udsmykkede fra gulv til loft, Check Point Travel

Dambullas historie

Når I går rundt i huletemplerne, så gør det ikke oplevelsen mindre imponerende at tænke på, at templerne dateres tilbage til det første århundrede før kristus.

Før buddhismen kom til Sri Lanka har forhistoriske srilankanere levet i hulerne. Det ved man, fordi der er fundet begravelsespladser med 2.700 år gamle skeletter i området.

"The Dambulla Cave Monestary" fra det 3. eller 2. århundrede før kristus eksisterer stadig og regnes for at være Sri Lankas bedst bevarede bygningsværk fra den tid.

DAMBULLA - unge piger laver klassisk srilankansk batik, Check Point Travel

Flere oplevelser i Dambulla

På grund af byens geografiske placering som knudepunkt på det centrale Sri Lanka, fungerer byen som centrum for landets distribution af grøntsager.

I Dambulla findes også Rangiri Dambulla International Stadium, der er et cricket stadion med plads til cirka 30.000 tilskuere. Stadionet er mest kendt for at være blevet bygget på bare 167 dage tilbage i år 2000.

I besøger blandt andet Dambulla på vores rejse Sri Lankas højdepunker og badeferie, hvor I også ser de smukke ruiner fra den gamle kongeby i Polonnaruwa, de smukke teplantager i højlandet, får en smagsprøve på Sri Lankas eksotiske dyreliv, og I besøger det fantastisk beliggende klippefort Sigiriya.

Vil I høre mere om Dambulla eller mulighederne på vores rejser til Sri Lanka, så kan I ringe til os på telefon 86 13 77 44. I kan også få et uforpligtende tilbud på en rejse her:

Få et tilbud på en din Sri Lanka rejse