En dag ved Chichen Itza

Chichen Itza, på den mexicanske Yucatan-halvø, er uden tvivl et af de mest sagnomspundne spor efter gamle sydamerikanske kulturer. I dag regnes stedet for et af verdens syv moderne vidundere, på lige fod med Den Kinesiske Mur og inkaernes Machu Picchu i Peru. Det er en storslået oplevelse at besøge stedet, se de imponerende ruiner og få et unikt indblik i gamle maya- og itzá-epoker. Her får I et bud på, hvordan I kan tilbringe en dag ved Chichen Itza.

Det er en god idé at ankomme tidligt til Chichen Itza, så I slipper for at gå rundt i den værste hede - og her er der også færre besøgende. Det store tempelområde åbner klokken 08:00. Følger I programmet for vores rejse "Det bedste af Mexico" ankommer I til Chichen Itza fra kolonitidsbyen Mérida - en køretur på omkring 1,5 timer. Fra parkeringspladsen går I til stedets Visitor Center og køber adgangsbillet til området. Her kan I også hyre en engelsktalende guide, hvis I har lyst til sådan én, der guider jer rundt og fortæller historien om den gamle kongeby.

Det første I får øje på, når I træder ind i Chichén Itza er Kukulcáns Pyramide (El Castillo). Den er oprindeligt opført af mayaerne, og er et uforgængeligt bevis på deres forbløffende viden om astronomi og geometri. Den 25 meter høje pyramide er reelt en maya-kalender opført i sten. Den er inddelt i 18 terrasser. En for hver måned i mayaernes kalender. På hver af pyramidens fire sider finder I en trappe med 91 trin, der leder op til den øverste platform. Når man lægger trappetrinene sammen og lægger den øverste platform til, så får man antallet af dage i et år: 365.

Bemærk at det ikke er tilladt at bestige pyramiden og mange af de andre bygninger i Chichén Itza. Stedets berømmelse bringer mange besøgende, og derfor har de mexicanske myndigheder vurderet, at det tjener i historiens interesse, at der ikke klatres og slides på de gamle bygninger.

Men det tager nu ikke ret meget fra oplevelsen. Det er imponerende, hvad mayaerne og toltekerne har frembragt. Her som andre steder i Mexico, har man opført pyramider, templer og paladser helt uden brug af metalredskaber. Det kendte man ganske enkelt ikke til. De redskaber man anvendte var af sten eller træ, og det gør om muligt bedriften endnu mere imponerende.

Nordøst for pyramiden finder du flere bygninger fra byens storhedstid. I søjlerne ved Temple of Jaguars & Shields (Templo de los Jaguares y Escudos) kan du se udskårne klapperslanger og stentavler med jaguarer. Og ikke langt væk ligger kraniets platform, prydet med udskårne kranier og repræsentationer af store rovfugle, der river mænds kister op for at æde deres hjerter. Uden tvivl et aftryk efterladt af toltekerne, der var kendt som et mere krigerisk folk – og kendt for lignende motiver fra deres hovedstad Tula. Det menes, at denne uhyggelige platform og den nærliggende Jaguar & Eagle-platform blev brugt til lydløst at vise hovederne af de mennesker, der blev ofret til guderne. En praksis, der blev uhyre populær med toltekernes ankomst til Chichén Itza.

Hos Chichen Itza kan du også se nærmere på den store pelotabane. Spillet havde sine rødder i mytologien og blev derfor betragtet som nærmest et helligt ritual. Den blev ikke kun spillet af mayafolket, men var udbredt blandt de forskellige folkeslag i hele Mesoamerika – dog i lidt forskellige variationer. Banen ved Chichén Itza er den største i Mexico. Den rektangulære gård er på hver langside omkranset af to høje lodrette vægge. På hver væg er fastgjort en stor stenring, hvorigennem det antages, at bolden skal sendes. Der er 8 meter op til stenringen og fra fund i forskellige grave ved man, at kuglerne (som var lavet af gummi) vejede et sted mellem et halvt og tre kilo. Og da brug af hænder ikke var tilladt, var det et særligt krævende og teknisk spil. I lighed med Roms gladiatorspil ser det ud til, at der var både professionelle boldspillere og amatører. Der blev sat væddemål på udfaldet af kampene, og vinderne blev belønnet med gaver og præmier.

Da det var et spil med religiøs betydning, kunne et nederlag betyde, at kaptajnen på det tabende hold blev ofret til guderne. Nogle gange var det hele holdet, der blev ofret. Det kunne være fanger eller fjender, der blev sendt ud på banen mod byens professionelle spillere, og som derfor uundgåeligt ville ende med at få den korte ende af pinden. Langs boldbanens vægge kan man se relieffer, der blandt andet viser spillere i kamp og tabere, der bliver halshugget.

Det menes, at byen blev bygget i dette område, fordi den er rig på underjordiske floder, der kunne forsyne byen og afgrøderne med vand. Derudover var der store, afgrundshuller i jorden, som mayaerne opfattede som en port til underverdenens guder. En grussti bagved boldgaden fører dig ned til Cenote Sagrado, som betyder Hellig Cenote. Kostbare gaver og mennesker blev kastet i denne hule som ofre til guderne. Du ved det, fordi du har dykket ned i disse cenoter og hentet både skatte og knogler.

På din tur rundt i ruinerne må du ikke gå glip af Plaza de las Mil Columnas, som direkte kan oversættes til pladsen med de 1.000 søjler. Når du ser det, vil du vide, hvorfor det hedder sådan. Ganske imponerende syn. El Caracol er en anden skal se bygning. Den ligger syd for pyramiden og var måske den vigtigste i området. Bygningen har fungeret som observatorium, og tårnets vinduer er udformet på en sådan måde, at visse stjerner er synlige på bestemte datoer. På den måde kunne ypperstepræsterne beregne og fastsætte datoer for religiøse ceremonier og højtider, hvornår de skulle plante og hvornår der skulle høstes.