Rejser til Florida
Når I rejser til Florida, kan I se frem til mange store oplevelser. Her venter sol, strand og fantastiske seværdigheder på jer. På dette kort over Florida kan I danne jer et lille overblik over stederne og mulighederne. Hvad enten I er til badeferie i Florida, rundrejse med hele familien eller en kombination af oplevelser og strand, så har vi sikkert noget for jer.
Ferie i Florida - udforsk forlystelsesparker i særklasse
På en familieferie i Florida er det en oplagt mulighed at besøge de spektakulære forlystelsesparker. Hils på Fedtmule, Anders And eller Harry Potter og se fascinerende shows i SeaWorld. Eller oplev filmens verden i Universal Studios. I kan også tage en tur til Kennedy Space Center og få et fascinerende indblik i amerikansk rumfart og livet som astronaut. Om I er til Disney, filmstudier, eller noget helt andet, så er der masser af sjove og spændende forlystelsesparker at besøge i Florida. Alle vores rejser til Florida er kør-selv, som inkluderer egen bil, så det er nemt at komme omkring og besøge lige præcis de parker, I ønsker.
Badeferie
Florida er et perfekt sted for en badeferie. Det er der flere grunde til. Strandene her fantastiske. År efter år er Floridas strand i tæt kamp med strandene på Hawaii, når USA's bedste strande skal kåres.
I kan nyde strandene ved Miami, hvor moderne butikker og gode restauranter er indenfor kort afstand. Eller I kan besøge Floridas vestkyst, hvor strandene ved Den Mexikanske Golf lokker med kridhvidt sand, klart vand og en afslappet atmosfære. Læs mere om stranden på Floridas vestkyst i denne artikel om 7 sublime oplevelser ved Fort Myers & Sanibel. I kan også tage på fisketur i Florida og nyde en dag i solen med håbet om at fange en af de smukke, eksotiske fisk.
Naturoplevelser
Er I i tvivl om, hvad I skal se på jeres rundrejse i Florida, så kan de mange spændende naturoplevelser være et godt bud. I kan komme helt tæt på de store og imponerende søkøer ved Crystal River, og I kan besøge Everglades National Park og tage med en airboat ud i sumpen, på udkig efter alligatorer og specielle fugle.
Kombiner Florida med New York eller Hawaii
Der er også mulighed for at kombinere ferien i Florida med et stop i storbyen New York, eller hvad med nogle dage på Hawaii, inden strandene ved Fort Myers indtages? Mulighederne er mange, og vi hjælper naturligvis gerne med gode tips og idéer, så I får den perfekte Floridarejse, sommerferie eller familierejse.
Kom billigt til Florida
Er I ude efter et godt tilbud til Florida, så hold øje med vores rejsetilbudsside, hvor vi jævnligt præsenterer gode Florida tilbud. Her kan I være heldige, men som regel opfordrer vi jer nu til at booke i så god tid som muligt, så vi kan sikre jer de gode flyafgange og billige og godt placerede hoteller.