Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +

Praktisk information

INDEN AFREJSE

Pas og visum

Du kan få oplyst information om pas og visum på Udenrigsministeriets hjemmeside. 
Som rejsebureau udsender vi vigtig information om pas og visum, i forbindelse med et tilbud på en rejse.  

Vaccinationer

Som rejsebureau må vi ikke rådgive om vaccinationer, hvorfor det er vigtigt at opsøge en rejsemedicinsk klinik eller din egen læge for råd og vejledning. Hos Statens Serum Institut www.ssi.dk finder du anbefalinger om vaccinationer til alverdens rejsemål.

Rejseforsikring

Vi anbefaler altid, at rejsende tegner en rejseforsikring. Vi anbefaler Gouda.

Situationen i USA

Vi opfordrer jer altid til at undersøge den nuværende situation i det land, I har planer om at rejse til. Dette gøres bedst på Udenrigsministeriets hjemmeside, som indeholder råd og oplysninger til danske rejsende i en række lande og områder med særlig risiko på grund af krig, fare for terrorisme, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, kriminalitet og lignende.

Kuffertlåse

Når du rejser til USA, kan det være en god idé at investere i en speciel kuffertlås af mærket ”Travel Sentry”. Disse låse er specielt certificeret og godkendt af de amerikanske indrejsemyndigheder. Låsen kan åbnes af personalet i de amerikanske lufthavne uden at ødelægge hverken lås eller kuffert. Hvis din kuffert bliver tjekket, efterlader personalet en lille seddel i kufferten, der fortæller dig, at din kuffert er blevet inspiceret. Disse låse forhandles bl.a. i Københavns Lufthavn. Alternativt kan du lade være med at låse din kuffert, så du slipper for, at de amerikanske indrejsemyndigheder flår den op og ødelægger din bagage for at tjekke den.

Et godt råd

Send dig selv en e-mail med vigtige oplysninger, som dit pasnummer, kørekort, telefonnummer til spærring af dit kort, afgangstidspunkter på flybilletter. Således kan du hurtigt skaffe dig adgang til disse oplysninger, hvis du skulle være så uheldig at blive udsat for tyveri.

GEBYRER

Indenrigsfly

Bemærk! Når du bestiller indenrigsfly i USA, skal du ved de fleste selskaber betale for den bagage, du tjekker ind. Beløbet varierer fra flyselskab til flyselskab. Dette kan kun betales lokalt og er derfor ikke inkluderet i rejsens pris.

Resort fee

Vær opmærksom på at visse hoteller/resorts ofte opkræver et obligatorisk resort gebyr, som afregnes direkte med hotellet. Tjek evt. om dit hotel/resort opkræver resort gebyr her.

CHECK-IN

Online check-in

Mange flyselskaber har i dag online check-in på deres hjemmeside, som kan foretages fra 12 timer til flere dage før afrejse.

Fremmøde

På afrejsedagen anbefaler vi fremmøde minimum 2 timer før afgang. Da det kan variere på de forskellige luftfartsselskaber og i de enkelte lufthavne, anbefaler vi, at I undersøger den anbefalede mødetid på lufthavnens hjemmeside:

Bagageregler

Generelt er det tilladt at medbringe 20 kg bagage pr. rejsedeltager og 7 kg håndbagage. Reglerne kan dog variere fra flyselskab til flyselskab, og vi anbefaler derfor, at I går ind og undersøger de aktuelle regler på luftfartselskabets hjemmeside. Vi anbefaler desuden, at I tegner en bagageforsikring, da både luftfartsselskabets og vores ansvar er begrænset ved forsinket eller bortkommen bagage.

Håndbagage

Husk at eventuelle væsker i håndbagagen skal være pakket i en 1 liters plasticpose med lynlåslukning, inden I stiller jer i kø ved sikkerhedskontrollen. Hver beholder må max indeholde 100 ml pr. stk. (max 1 liter i alt). Posen skal fremvises for sikkerhedspersonalet. Medicin fremstillet som væske, gelé eller lignende flydende former er undtaget fra reglerne for væsker i håndbagage. Det anbefales, at I allerede inden rejsen skaffer dokumentation for, hvilken medicin I medbringer i jeres bagage.

Mobiltelefon og bærbar i lufthavnen

Nye regler fra USA’s transportsikkerheds- administration, TSA, gør, at man nu skal sørge for, at der er strøm på sin mobil og bærbare computer. TSA vil fremover ikke tillade, at elektroniske apparater medbringes på en flyvning til USA, hvis passageren ikke kan tænde for sin mobiltelefon og computer. Det betyder, at hvis passageren ikke kan tænde for disse elektroniske apparater på forespørgsel i sikkerhedskontrollen, kommer elektronikken ikke med ombord på flyet. Der opfordres derfor til at komme i ekstra god tid til lufthavnen, da der forventes længere sikkerhedsgodkendelse.

PÅ FLYREJSEN

Tax Free

Vi gør opmærksom på, at toldfri varer i håndbagagen i form af væsker (parfume, kosmetik, cremer, spiritus m.m.) konfiskeres i forbindelse med flyskift i Europa. Det er som regel muligt at handle toldfrie varer i forbindelse med den sidste mellemlanding og/eller om bord på flyet, inden I når slutdestinationen.

ANKOMST

Manglende bagage

Mangler I jeres bagage ved ankomsten, skal I kontakte luftfartsselskabet, inden I forlader lufthavnen. Kontakt desuden jeres forsikringsselskab for at søge om økonomisk kompensation.

I FLORIDA

Tidsforskel

I USA findes der fire tidszoner med en tidsforskel på tre timer fra øst til vest: Eastern Time, Central Time, Mountain Time og Pacific Time. Tidsforskellen i forhold til Danmark (normaltid) er: Eastern Time: 6 timer bagud. Central Time: 7 timer bagud. Mountain Time: 8 timer bagud. Pacific Time: 9 timer bagud.

Valuta

Møntfoden i USA er dollars ($) og forkortes USD. Der går 100 cents på en dollar. 

Kreditkort

De internationale kreditkort kan bruges mange steder i USA. Dog vil I opleve, at nogle mindre butikker og tankstationer ikke tager imod internationale kreditkort. De mest anvendte kreditkort i USA er Visa, Mastercard/Eurocard og American Express. Et Visa/Dankort virker ligeledes upåklageligt langt de fleste steder. Der kan dog forekomme bankautomater, der ikke vil acceptere jeres Visa/Dankort. I kan derfor med fordel høre jeres bank, hvilke amerikanske banker de samarbejder med.

Drikkevand

Nogle steder kan man drikke vand fra hanen, men det er altid en god idé at købe vand på flaske.

Elektricitet, mobiltelefoni og internet

I USA er strømstyrken 110 volt, hvorfor det anbefales at medbringe en adapter hjemmefra. Vær forberedt på, at der nogle steder er dårlig dækning på mobiltelefonen - i særdeleshed omkring nationalparkerne – samt at prisen er høj for at benytte mobilen i USA. Modtager du et opkald fra Danmark, kan det eksempelvis nemt koste 15 kroner i minuttet. Der findes mange restauranter, der lokker kunder med gratis wifi. Hvis du ønsker et overblik over hvilke butikker og restauranter, der tilbyder dette i USA, kan du altid tjekke det her.

Drikkepenge

Drikkepenge forventes mange steder i USA, hvor disse indgår som en vigtig del af lønindtægten. Regn med at der skal lægges ca. 15-20% oveni regningen på restauranter, udskænkningssteder og ved taxakørsel. Vær dog opmærksom på, at der nogle steder allerede er lagt ca. 18% på regningen. Er dette tilfældet, skal der naturligvis ikke lægges ekstra oveni.

Kør-selv

I USA kører man i højre side af vejen, som herhjemme og skiltningen følger internationale standarder. Generelt er skiltningen god i USA, hvilket gør det nemmere at finde rundt. Hvis man ønsker en GPS og skal køre rundt i USA gennem længere tid, kan det godt betale sig at købe en billig GPS frem for at leje den hos bilselskabet. Alternativt kan I downloade NAVfree appen gratis, der nemt kan navigere jer rundt i store dele af USA. I appen kan I gratis downloade kort over de stater, I skal besøge. Gør dette hjemmefra eller fra et sted med adgang til WIFI. Herefter virker appen uden adgang til internettet overhovedet. Lad være med at bruge navigationsapps, der kræver konstant netadgang. Dette kan blive meget dyrt, medmindre I køber et amerikansk simkort med fri data. Man kan ofte ende med at sidde i kø i mange timer, hvis man rammer myldretiden i de store byer. Myldretiden er ofte fra kl. 7-9 om morgen og kl. 16-19 om aftenen. Fartgrænserne er generelt 45 til 65 miles, svarende til 88-100 km/t uden for motorvejen, 65 miles -105 km/t på motorvejen og i byzoner 25-35 miles - 40-60 km/t. En amerikansk mile svarer til 1,6 km.

Vejforhold og skatter

Flere stater i USA har betalingsmotorveje, hvor man betaler for at køre på vejen. Det er forskelligt fra stat til stat, hvordan der betales. Men typisk trækker man en seddel, når man kører ind på betalingsvejen og betaler så først, når man forlader denne igen. Nogle steder tages der kun i mod kontanter. Så det vil være en god idé altid at have mønter i bilen, så I altid har mulighed for at betale. Disse betalingsveje er oftest at finde på USA’s østkyst.

Parkeringsafgift

Præcis som i danske byer, vil I nogle steder skulle betale for at parkere. I vil typisk støde på dette i storbyerne samt på Hawaii, mens det på landet og i nationalparkerne er et sjældent fænomen. Nogle hoteller opkræver også et gebyr for parkering.

Særligt om billeje i USA

Når du bestiller lejebil hos Check Point Travel, så indeholder lejen altid de nødvendige og lovpligtige forsikringer. Men derfor kan du godt opleve, at personalet på det lokale udlejningskontor forsøger at sælge dig yderligere forsikringer, når du kommer for at hente din lejebil. I USA er disse medarbejdere provisionslønnede, så de kan være både overbevisende og ihærdige. Men vær fast i blikket og sig pænt nej tak. Både til ekstra forsikringer og til et eventuelt tilbud om opgradering af bilen. Tjek lejekontrakten inden du skriver under. Den vil typisk indeholde en række punkter, der står anført som inkluderet – ”Included”. Hvis der er punkter, hvor der står ”Accepted”, så er det ekstra ydelser, som du takker ja til, hvis du skriver under. Og som du kommer til at betale ekstra for i den sidste ende. Så tjek kontrakten – også selv om du er træt oven på en lang flyrejse. Det betaler sig. Har du først skrevet under, så har du accepteret vilkårene i kontrakten. Det eneste tilkøb, som du bør overveje, er den såkaldte ”road side assistance”, som er en 24-timers vejhjælp. Den er rar at have, hvis uheldet er ude.

Brug af VisaDankort i forbindelse med billeje og motorhomeleje

Ved afhentning af bilen og/eller motorhome skal alle chauffører fremvise kreditkort. MEN I skal være opmærksomme på at flere og flere udlejningssteder IKKE accepterer VisaDankort som et kreditkort. VisaDankort er et debetkort. Så det anbefales at vores kunder medbringer et alternativt kreditkort, så de ikke risikerer at stå i en uheldig situation på deres rejse. Eksempler på kreditkort er MasterCard, Diners Club og American Express.

Nationalpark pas

Det koster normalt 25 dollars at besøge en af de amerikanske nationalparker, men har I planer om at besøge flere af de mere end 2.000 statslige nationalparker og naturområder i hele USA, kan I med fordel købe et Nationalpark pas. Et nationalparkpas – bedre kendt som ”America the Beautiful Annual Pass” koster 80 dollars og gælder for hele familien og til alle nationalparker. Passet gælder for 4 voksne (+ 16 år) i samme køretøj, og børn under 16 år følger gratis med. I kan købe passet ved de fleste nationalparker eller på National Park Service hjemmeside. "America the Beautiful" gælder et år frem fra købsdato.

HJÆLP PÅ REJSEN

Hvis der mod forventning skulle opstå problemer med rejsen, så kontakt i første omgang vores lokale rejsearrangør, der vil gøre sit bedste for at hjælpe jer. Ellers er I naturligvis også velkomne til at kontakte os i åbningstiden. I kan skrive til os på cpt@cpt.dk eller ringe til os på +45 86 13 77 44. Check Point Travel har åbent mandag til fredag fra kl. 09:00 til kl. 16:30 I særlige nødstilfælde udenfor kontorets normale åbningstid kan vi kontaktes på nødtelefonnummer +45 69 13 31 11.

HJEMREJSE

Genbekræftelse

Genbekræftelse af hjemrejsen kræves kun af få flyselskaber. Det skal ske senest 72 timer før afgang enten direkte ved flyselskabet eller din rejsekonsulent. Er det ikke nødvendigt at genbekræfte din hjemrejse, råder vi dig til at følge eventuelle ændringer på www.checkmytrip.com.

Check-in

I forhold til hjemrejsen er det en god idé, at I ankommer til lufthavnen i god tid inden afrejsetidspunktet – gerne 2,5 time før. Vi anbefaler, at I tjekker den aktuelle rejseplan på www.checkmytrip.com.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Orlando/Tampa - Danmark inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 4 nætter i Orlando på Holiday Inn Express & Suites Lake Buena Vista*** i Guest Room inkl. morgenmad
  • 2 nætter i Crystal River på Plantation On Crystal River*** i Standard Room 
  • 4 nætter i Madeira Beach på Barefoot Beach Club*** i Poolside Studio med Balkon
  • 10 døgns billeje af typen Chevrolet Malibu eller tilsvarende. Lejen er inkl. 1 fører, fri kilometer samt forsikring. Afhentning i Orlando og aflevering i enten Orlando eller Tampa lufthavn. 

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Lokale resort fee og parkerings-fee
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)
  • Envejsgebyr på lejebil (skal betales lokalt prisen varierer men typisk koster det mellem 100-150 USD)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Alle danske statsborgere skal ansøge om indrejsetilladelse til USA senest 72 timer før afrejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af USA.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Florida eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os