Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Istock 1071263666
New York og badeferie i Florida
Se galleri

Program & kort

1

New York

3 nætter:

Storbyliv og shopping i byen der aldrig sover

2

Madeira Beach

7 nætter:

Lækker bred strand med hvidt, blødt pulversand

Rejseplan

På denne rejse kombinerer I den fantastiske storby New York; oplev frihedsgudinden, Empire State Building, tag på cykeltur Central Park eller gå rundt i gaderne og nyd stemningen. Fra New York går turen til Madeira Beach i Florida, hvor I bor helt ned til en af de bedste strande i USA. Og så er der kun en kort gåtur fra jeres hotel til det hyggelige havnemiljø med caféer, restauranter og fiskerbåde i Johns Pass. Glæd jer til en rejse med storby, stemning og strand.

NEW YORK - byens legendariske skylines nydes bedst fra en af Manhattans mange skyskrabere, Check Point travel

På denne rejse kombinerer I storbyoplevelser i New York med en badeferie i Florida, hvor I bor lige ud til en af de bedste strande i USA. Først tilbringer I tre dage i New York, der bugner af oplevelser. Spis morgenmad på en autentisk amerikansk diner med masser af stemning og servitricer i kittel, der hælder kaffe fra kolben og kalder dig ”Honey”. Oplev en gospelgudstjeneste i Harlem og lad jer overvælde af de imponerende samlinger på byens museer. Lej en cykel og tag på opdagelse i Central Park, snup en sandwich på en bænk i parken og overvej, om turen nu skal gå til Frihedsgudinden eller Chinatown - eller om det er ved at være tid til lidt shopping.

Efter nogle fascinerende storbydage i New York går turen til Madeira Beach I Florida. Her bor I på et godt hotel helt ned til en af USA’s bedste strande. Og så er der bare smadder hyggeligt i Johns Pass med træmoler, fiskerbåde og skæve huse med bliktage, der rummer stemningsfulde restauranter og caféer. Blot nogle minutter til fods fra jeres hotel. Bliver I trætte af driverlivet i det pulverhvide sand, så overvej en delfinsafari, en tur til en af de nærliggende øer eller måske et besøg i Tampa.

Fra Danmark flyver I til ‘Byen der aldrig sover’, New York. Ved ankomsten er det lettest at gøre som newyorkerne: tag en taxa fra lufthavnen til hotellet. Brug aftenen på at få de første indtryk af denne multikulturelle myretue af en storby – der vitterligt aldrig sover.

NYand yellow cabs.jpg
shutterstock_57571180 new york cityscape, tourism concept photograph state of liberty.jpg

Oplevelser i New York

Oplev skyskraberne på Manhattan og den nærmest elektriske stemning i byens gader. Gå en tur blandt de travle forretningsfolk på Wall Street, mærk den vemodige stemning ved Ground Zero og lad jer forføre af livsglæden til en gospelkoncert i Harlem. Besøg nogle af verdens flotteste muséer, drag på opdagelse i New Yorks Chinatown og spis en middag på en af de stemningsfulde restauranter i Little Italy.

Besøg Frihedsgudinden og nyd en sandwich i Central Park

Tag båden ud til Frihedsgudinden og få historien om byens første immigranter på Ellis Island. Slap af for en stund i Central Park med en kop kaffe, en sandwich og udsigt til livet i parken og skyskraberne, der tårner sig op over trækronerne. Efter en velfortjent pause, kan I vurdere, om det nu er tid til shopping – eller om I har lyst til at opleve flere af New Yorks seværdigheder.

dag 2.3.jpg

Se New York fra Empire State Building

Hvis I får brug for at få overblik over herlighederne, kan I altid tage turen op til toppen af Empire State Building og nyde synet af Manhattan, der ligger for jeres fødder. Selv når mørket falder på, er der fuld fart på New York; slå f.eks. et smut forbi Times Square, der altid syder af liv i neonlysets skær, eller køb billetter til et af de stort opsatte shows på Broadway.

Få en burger og snak med de lokale

Når sulten melder sig, kan I forkæle smagsløgene på en af byens utallige gourmetrestauranter, eller I kan sætte jer til rette ved disken på en ægte amerikansk diner, hvor I med største lethed falder i snak med de lokale. Jo, New York har det hele i overflod. Så tanken om, at I er nødt til at vende tilbage en dag, vil helt sikkert melde sig.

P1000200

En kort flyvetur tager jer direkte fra New Yorks storbyliv til Floridas solbeskinnede kyster. I kan se frem til nogle skønne dage i Madeira Beach med lange hvide sandstrande og hyggelige aftner i stemningsfulde Johns Pass.

I bor på et skønt strandhotel, der ligger i klitterne lige ud til en af de bedste strande i Florida. Sandet er hvidt og fint som pulver, og havet er klart, blåt og indbydende. Det perfekte sted at lade indtrykkene fra storbyen bundfælde sig.

Fra hotellet har I kun en kort gåtur til det hyggelige havnemiljø i Johns Pass med træmoler, fiskerbåde og skæve træhuse i alskens farver, der rummer restauranter, cafeer, små butikker og lokale rejsebureauer, der arrangerer sejlture, delfinture, fisketure og meget andet. Så får I lyst til at der skal ske noget, så er mulighederne mange.

Bestil en Uber til at bringe jer til lufthavnen på afrejsedagen. Hotellet hjælper gerne. Turen til lufthavnen tager ca. 35 minutter og med Uber koster det omkring 250-300 kroner. Fra Tampa sætter I nu kurs mod Danmark, hvor I lander næste dag.

New York og badeferie i Florida

  • Perfekt kombination af storby og strand
  • Godt hotel lige i hjertet af New York
  • Tag på museum, shopping og sightseeing
  • Badeferie i hyggelige Madeira Beach, Florida
  • Bo på hotel ved en af USA’s bedste strande
  • Inkl. fly og hoteller

12 dage fra kr. 10.300,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 28. aug. 2025

airport

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse København - New York t/r inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Indenrigsfly New York - Tampa t/r
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 3 nætter i New York på Hotel Edison Times Square*** i Standard Room
  • 7 nætter i Madeira Beach på Barefoot Beach Club*** i Poolside Studio med Balkon

Prisen inkluderer ikke

  • Alle personlige udgifter
  • Alle måltider/drikkevarer der ikke er inkluderet i programmet
  • Sygdomsafbestillings- og rejseforsikring. 
  • Lokale resort fee og parkerings-fee
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Alle danske statsborgere skal ansøge om indrejsetilladelse til USA senest 72 timer før afrejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af USA.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Florida eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

  • Få et tilbud på din rejse - DK

  • Her kan du uddype dine ønsker til rejsen. Fortæl os gerne om dine ønsker til indhold, hotel-standard og angiv evt. også jeres rejsebudget. Vi bruger informasonerne til at optimere rejsen.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os