Kort over det østlige USA
★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Washington er verdens ubestridte magtcentrum – men byen er meget mere end politik og magtkampe. Washington er en både hyggelig og folkelig by fyldt med kultur og liv. I denne guide kan I blive klogere på, hvad I skal se og opleve i skønne Washington.
I Washington er man aldrig i tvivl om, at man befinder sig i stormagts hovedstad. Det vidner byens mange og kolossale monumenter og bygninger om. I kan beundre en stor del af dem ved The National Mall, som er den 2,5 km lange, grønne kile mellem Lincoln Memorial og Capital Hill, hvor senatet og kongressen udkæmper store og små kampe. The Mall er i øvrigt et herligt rekreativt område, hvor byens lokale og gæster ofte ses slentre af sted.
Det er også langs The Mall, at Washingtons berømte museer ligger. Og berømte er de med god grund: De er fantastiske. De er store. Og de er gratis! De hører alle til de såkaldte Smithsonian-museer, og her kan I stifte et dybere bekendtskab med USA's fascinerende historie eller dvæle ved særudstillinger om alt fra rumfart og flyhistorie til indiansk kultur. Husk godt fodtøj! Museerne er både store og spændende, så det er med at passe på fødderne.
En helt anden stemning hersker på Arlington National Cemetery, hvor I kommer tæt på landets til tider barske historie. Siden Den Amerikanske Borgerkrig er mere end 285.000 krigshelte, præsidenter og andre prominente personligheder blevet stedt til hvile på Arlington-kirkegården, hvor også John F. Kennedy og hans kone Jacqueline Kennedy ligger begravet. Læs mere om Arlington og planlæg dit besøg her.
Tip: Synet af Arlingtons endeløse rækker af hvide gravstene viser med en overvældende tydelighed amerikanernes store offer på den verdenspolitiske scene. Kirkegården er så stor, at man kun får set små dele af den, hvis man besøger den til fods. Derfor kan det være en god investering af tage på en guidet tur, hvor man kan hoppe af og på de åbne trolleys, som stopper på alle de vigtige steder.
Washington har rigeligt med seværdigheder til adskillige dages udforskning, men husk også at nyde folkelivet. Gå for eksempel en tur i byens hektiske Chinatown, hvor kinesisk medicin sælges fra små familieejede butikker, og duften af frisklavet nudelsuppe siver ud fra restauranternes køkkener.
En anden god måde at udforske Washington på, er at leje en af de tusindvis af røde citybikes, som ses overalt i bybilledet. Det koster kun 2 dollars pr. tur – og så ligger Washington for jeres fødder. Tag på tur i parkerne, sæt jer på en af de lokale caféer og udforsk den hyggelige bydel Georgetown i et stille og roligt tempo. Der arrangeres også adskillige guidede cykelture i hovedstaden, og det er en god måde at komme ind bag facaden af denne unikke og charmerende storby.
I kan også gå til vores kort over det østlige USA og få flere ideer til rejsen.
Har I fået lyst til at tage på en uforglemmelig rejse til USA for at opleve skønne Washington? Så send os en rejseforespørgsel og få et uforpligtende tilbud.
14
dageFra kr. 11.650
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børnTilmeld mailservice og modtag vores nyhedsbrev: