Under et besøg på Hawaii har I mulighed for at tage på hvalsafari og komme tæt på havets kæmper. Det er en stor oplevelse at se de store dyr boltre sig i bølgerne.
Blandt andet fra Maui er mulighederne for en spændende hvalsafari gode.
I vinterhalvåret, fra december til april, kan I komme på en sejltur og holde udkig efter de migrerende pukkelhvaler, der kommer til fra Alaskas kølige vande for at parre sig i det lune farvand omkring Hawaii. Februar og marts er normalt det allerbedste tidspunkt.
På en hvalsafari er det nærmest syrealistisk at opleve, hvor store disse dyr synes i virkeligheden, når en op til 45-tons tung kæmpe bryder havoverfladen og lander på siden med et spektakulært plask.
Også fra land kan man flere steder være heldig at spotte pukkelhvaler.
Drømmer I om at komme på en spændende hvalsafari på en af vores rejser til Hawaii, så kan I sende en rejseforespørgsel og få et uforpligtende tilbud.