★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Amalfikysten - Ravello
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 24. apr. 2025
7 overnatninger
...
Afstand strand
2000 meter
Afstand by
0
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Balkon/terr.
Ja
Afstand strand
2000 meter
Afstand by
0
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Balkon/terr.
Ja
På denne rejse skal I bo i Ravello. En af de mest maleriske og charmerende byer på Amalfikysten. Den gamle middelalderby ligger på en bjergtop med en mageløs udsigt til Amalfikystens bølgende bjerge og blå hav.
Den udsigt har I også fra jeres hotel, både ved poolen, og når I sidder og spiser morgenmad på terrassen på Hotel Bonadies. Fra Ravello har I let adgang til masser af oplevelser fra sejlture langs kysten og besøg i antikkens Pompeii til vandreture af de gamle æselstier, der forbinder byerne på Amalfikysten.
Ravello regnes med rette for en af de smukkeste og mest maleriske byer på Amalfikysten. Den lille middelalderby ligger på toppen af en klippe med helt enestående udsigt til havet og det kystlandskab, som Amalfikysten er så berømt for.
Her er snørklede brolagte gader og pragtfulde gamle huse klædt i blomstrende lilla bougainvillea. Der er stemning og liv på byens torvepladser, gode lokale restauranter og fremfor alt en mageløs udsigt. Den kan I blandt andet nyde på hotellets terrasse, når I spiser morgenmad på Hotel Bonadies og funderer over, om I skal nyde driverlivet i charmerende Ravello eller drage på opdagelse.
Fra Ravello er der mange fine udflugtsmuligheder. I kan tage på heldagstur til Pompeii eller på sejltur til øen Capri. I kan hoppe på lokalbussen og besøge nabobyen Amalfi eller tage på stranden i Minori. Og så er der et væld af vandreruter med udspring i Ravello, hvor I kan opleve det betagende landskab fra de æselstier, der i århundreder har forbundet byerne på Amalfikysten.
I rejser fra Danmark (København, Billund eller Hamborg lufthavn) til Napoli.
Vel fremme i Napoli bliver I hentet i lufthavnen af jeres chauffør og kørt til jeres hotel i bjergbyen Ravello på Amalfikysten.
Ravello ligger på en bjergtop med en fantastisk udsigt til havet og det kystlandskab, som har gjort Amalfikysten verdensberømt. Den stemningsfulde middelalderby går for at være en af de mest maleriske byer i denne del af Italien. Byen er en labyrint af snørklede brolagte gader, der kantes af gamle huse og statelige villaer. Der er liv i de mange små butikker og forretninger og en herlig afslappet stemning på fortovscaféerne ved Piazza Duomo, hvor folk sidder i solskin og nyder en kop kaffe eller et glas vin.
Denne by bliver jeres base for opholdet i Ravello. Her indlogeres I på det historiske Hotel Bonadies, der ligger med en helt enestående udsigt til Amalfikystens berømmede landskab. En udsigt, som I kan nyde, når I spiser morgenmad på terrassen eller kommer hjem fra en dag med oplevelser og har brug for en svalende dukkert i poolen. For herfra har I den samme udsigt.
Hotel Bonadies er på mange måder et klassisk italiensk familiedrevet hotel. Det er enkelt, hjemligt og hyggeligt. Og så er maden virkelig god. Så prøv også aftensmaden på hotellet. Det vil I ikke fortryde. Og få lige Sueta eller et af de andre familiemedlemmer til at vise jer skitsen af PS Krøyer, der hænger i receptionen. Det er fra dengang, han var i Ravello på bryllupsrejse med sin Marie i 1890. De endte med at blive et helt år.
Der er knashyggeligt i Ravello, og derfor kan det måske være svært at løsrive sig. Og der er også flere seværdigheder i byen, som I bør lægge vejen forbi. Som for eksempel Villa Rufolo, Villa Cimbrone og byens store kirke Duomo.
Hvis I beslutter jer for at drage lidt på eventyr, så er der masser af spændende udflugtsmuligheder.
Der er blandt andet flere fine vandreruter af de gamle æselstier, som bønderne har brugt i århundreder til transport af citroner, oliven og andre afgrøder. Her er der stier til landsbyerne Scala, Minori, Atrani, Maiori og Amalfi. Det er en fantastisk måde at opleve naturen på og så kan man med god samvittighed bestille dessert om aftenen. Hvis I står ved målet for dagen og ikke lige har lyst til at gå tilbage, så se efter den lokale bus SITA SUD, der kan tage jer hjem til Ravello for et beskedent beløb.
I kan også benytte bussen til et besøg i kystbyerne Amalfi og Minori. Sidstnævnte har en fin strand med mulighed for at leje liggestole og parasoller og Amalfi er et godt udgangspunkt, hvis I har lyst til at tage på bådtur til nogle af de andre byer på Amalfikysten eller måske en heldagstur til øen Capri.
En af de flotteste vandreture er Sentiero Degli Dei, ”Gudernes Sti”, der går fra Bomerano til Nocelle. En tur på ca. 8 kilometer. Provianter i Bomerano, inden I tager ud på turen og overvej at gå de sidste par kilometer ned til postkortbyen Positano. Så kan I nyde stemningen i byen, inden I tager båden tilbage til Amalfi og derfra bussen op til Ravello.
For de historieinteresserede er der mulighed for at tage på heldagstur til Pompeii og Herculanum. To blomstrende romerske byer, der for næsten 2.000 år siden blev dækket af aske og mudder, da Vesuv gik i udbrud.
I dag er det tid til at pakke kufferten og sætte kurs mod Danmark. I bliver hentet på jeres hotel og kørt til Napolis internationale lufthavn, hvor jeres fly mod Danmark venter.
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Vi kontakter dig om dette
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Italien eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere