Dejligt 3-stjernet hotel med charme, pool og udsigt
Hotellet er beskrevet af
Henrik Særmark-Thomsen
Bureauchef i Check Point Travel
Mens Capris havneby er ofte fuld f turister, så er Anacapri fredelig og charmerende. Det er også her, at du finder de smukkeste udsigter og de bedste hoteller. Et af dem er 3-stjernede Il Girasole, som har både charme, pool og udsigt.
Jeg er på hoteljagt på øen Capri. En ven har fortalt mig, at jeg skal tage til Anacapri. En hyggelig lille landsby inde på øen. Væk fra de mange dagsturister, der myldrer rundt i hovedbyen Capri.
Måske den flotteste solnedgang på Capri
Og jeg må give ham ret. Det er en helt anden oplevelse at være i Anacapri. Her er fredfyldt, så man kan tage øens smukke landskaber ind. Som for eksempel nu her henunder aften, hvor jeg efter en dag med mange oplevelser og indtryk slapper af med en kold øl på terrassen ved poolen på Hotel Il Girasole. Vi sidder alle sammen med det samme saglige smil og ser ud over de skrånende citron- og olivenlunde mod vest, hvor solen er på vej ned i havet som en stor orange appelsin.
Solen går ned og står op hver dag. Over hele verden. Det ved jeg godt. Men der er nu noget særligt ved at sidde lige her. Og jeg fornemmer, at hotellets øvrige gæster har det på samme måde. De fleste er stille. Andre taler lavmælt sammen, som for ikke at forstyrre øjeblikket.
Dejligt 3-stjernet hotel med charme, pool og udsigt
Hotel Il Girasole er et skønt 3-stjernet hotel med en ærlig og oprigtig charme. Det ligger på en skråning med en helt fantastisk udsigt til havet og til naboøen Ischia. Overalt er der pergolaer med bugnende lilla bougainvillea, der sørger for, at man kan sidde i skyggen og nyde udsigten, når solen er fremme.
Værelserne er hyggeligt indrettede med blomstrede flisegulve og møbler i sommerhusstil, der skaber en nærmest atmosfære. Udenfor værelserne er der møbler, så man kan sidde udenfor og nyde udsigten til haven eller til havet. Der er swimmingpool med havudsigt, liggestole og parasoller. En snackbar og en morgenmadsrestaurant med et rigtigt fint udvalg. Så her er præcis det, man har brug for. Vær opmærksom på at poolen er tilgængelig i de varme måneder. Det vil typisk sige fra primo-medio maj til ultimo september.
Let adgang til Anacapri og øens attraktioner
Fra hotellet er der kun omkring 10 minutters gang ind til Anacapri. Det er en hyggelig by med flere seværdigheder, en svævebane og et hav af gode lokale restauranter. Der er også købmandsbutikker, hvis I har lyst til at proviantere lidt til værelset derhjemme. Har I varer med tilbage, så kan I overveje at tage den lille lokalbus et til to stop, så er I næsten hjemme. Det nærliggende busstoppested er også det I kommer til at bruge, når I får en beskeden som hopper på bussen for at opleve Capris attraktioner eller vil en tur til stranden.