Fire-stjernet hotel med fantastisk udsigt og privat strand
Vi er glade for at have fundet denne perle af et hotel i Cefalu på Sicilien.
Hotel Kalura har ganske enkelt alt det, som man kan ønske sig af et feriehotel: Strand, pool, udsigt, lækker mad og god beliggenhed.
Hotel med egen strand
I har direkte adgang til en privat strand med panoramaudsigt over Caldura-bugten og Rocca di Cefalù. Liggestole, håndklæder og parasol er inkluderet i prisen. I den lille strandbar kan I få en kølig drik eller snack, og her er også mulighed for at leje kano, paddle board mm.
Hotel Kalura har desuden en stor pool, tennisbane og legeplads. Der er gratis WiFi på hele hotellet.
Hotellets fællesområde ligger med en intet mindre end formidabel udsigt over Middelhavet og Siciliens smukke kyst. Her ligger også hotellets lækre restaurant og bar.
Vær opmærksom på at poolen er tilgængelig i de varme måneder. Det vil typisk sige fra primo-medio maj til ultimo september.
Lækker restaurant med flot udsigt
Der serveres lokale specialiteter i restauranten. Hjemmelavet pasta tilberedt efter siciliansk tradition og masser af fisk og skaldyr kendetegner køkkenet, som absolut kan anbefales. Til maden kan I passende nyde en af de flere end 100 sicilianske vine, som restauranten har på lager. Der er også en butik på stedet, som tilbyder typiske sicilianske produkter og bøger.
Om foråret og efteråret kan man nyde vandre- og cykelture, og der tilbydes yoga-, kunst- og fotografikurser fra marts til november. Man kan leje cykler på hotellet, som også har en tour desk med mulighed for at tilmelde sig udflugter til lands og til havs.
Havudsigt fra værelset
Kaluras værelser har middelhavsstil med aircondition, satellit-tv og minibar. Værelserne har alle balkon, og de fleste har havudsigt.
Hotel Kalura ligger ca. 2 km fra Cefalùs hyggelige centrum. Man kan komme til byen til fods langs vandet, med bil eller bus, som stopper ved hotellet. Hotellet har gratis parkering. Motorvej A20, som løber langs nordkysten, ligger 10 minutters kørsel herfra.
Afstande
I bor lidt uden for Cefalu - helt ned til vandet.
Seværdigheder tæt på:
-
Cefalù katedral (i Cefalus centrum) 1,4 km
-
Supermarkeder i nærheden:
Offentlig transport:
-
-
Palermo - Falcone-Borsellino lufthavn 84 km