★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
1
Hotel Monti Palace, Rom
4 nætter:
Udforsk den charmerende by og bo lige i hjertet af Rom
På denne rejse til Rom har I fire overnatninger på et 4-stjernet centralt beliggende hotel, og det giver masser af tid til at udforske byen. Her venter fantastiske bygningsværker, rig historie, stemningsfulde gader, shopping, mad og vin i absolut særklasse. Selve rejsen til Rom er kort og foregår med rutefly fra enten København, Billund eller Hamborg.
På denne rejse har I fire overnatninger i Rom, så der er er god tid til både at se, smage, shoppe og udforske. I bor centralt i byen på et godt hotel med tagterrasse og I har langt det meste inden for gåafstand. Se nedenfor hvad I kan opleve på en storbyferie i Rom.
I rejser fra Danmark til Roms største lufthavn vest for byen. Herfra kan I nemt tage toget direkte til centralstationen i Rom, som ligger få minutters gang fra hotellet. Se vores guide her.
I bor på et af de bedste hoteller i Rom, nemlig Monti Palace Hotel, som ligger i Roms historiske centrum i kvarteret Monti, hvor I også finder nogle af Roms bedste restauranter og mange småbutikker med italiensk mode og antikviteter.
Den bedste måde at opleve Rom på er til fods - og hotellets centrale beliggenhed gør, at I kan gå til langt det meste. Og rækker kræfterne ikke, så har I metroen lige uden for hoteldøren, hvor der også ligger et godt supermarked.
Når dagen er omme, kan I hvile fødderne på hotellets skønne tagterrasse med udsigt over byen. Det er også heroppe, at morgenmaden bliver serveret.
En gåtur i storbyen Rom er ét stort eventyr. Hvis der er et sted i verden, hvor historiske seværdigheder, skønne madoplevelser og smukke gader ligger som perler på en snor, så er det her.
Roms attraktioner er populære, så det kan være en idé at være lidt strategisk, når I planlægger jeres dag. Det er f.eks. en god ide at bestille tid online, hvor det er muligt. Det gælder især de store seværdigheder som f.eks. Colosseum og Vatikanet. På den måde undgår I at vente i kø i den varme sol.
I bor ganske tæt på Colosseum, som er en af Roms store attraktioner. Og det er oplagt at se eller gense de store amfiteater, som er bedst kendt for de vilde gladiatorkampe, som fandt sted her i Romertiden. Det siges, at ikke mindre end 500.000 mennesker og over 1 million vilde dyr, døde her i arenaen under de blodige kampe.
Forum Romanum er Colosseums stolte nabo og det antikke Roms centrum for politik, religion og økonomi. Her foregik Senatets møder og alle andre vigtige statsanliggender. Det er også her, at Julius Cæsar og mange af de øvrige kejsere slog deres folder, og stedet er spækket med velbevarede levn fra dengang da, Romerriget var på sit største.
I kan også sætte kurs mod Vatikanet. Herfra har skiftende paver gennem tiden styret den romersk-katolske verdenskirke siden det 14. århundrede. Her ligger bl.a. Peterskirken, verdens største katedral, og Michelangelos Sixtinske Kapel.
Rom er en smuk og charmerende by, og det er oplagt at gå på opdagelse i Roms gader. Hver gade gemmer på et lille eventyr eller en god butik. Og husk endelig at gøre stop på en hyggelig italiensk restaurant og und jer selv at prøve så mange italienske delikatesser som muligt.
Det er blevet tid til at tage hjem igen efter en perfekt tur til storbyen Rom. I tager en taxa eller tog til lufthavnen lidt uden for Rom, hvorfra I begynder flyvningen mod Danmark.
Storbyferie i Rom på 4-stjernet hotel
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 13. jan. 2025
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
På denne rejse er op til 8 kg håndbagage inkluderet. Indchecket bagage (23 kg) kan tilføjes for ca. kr. 700.
Vi kontakter dig om dette
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Italien eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere