★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
1
Nairobi
1 nat:
Jeres første overnatning i Kenya er i Nairobi, Kenyas hovedstad
2
Amboseli
2 nætter:
Udsigt til Kilimanjaro under safari i Amboseli National Park
3
Lake Naivasha Sopa Lodge
2 nætter:
Flodheste, næsehorn og flamingoer ved Lake Naivasha og Lake Nakuru
4
Masai Mara Sopa Lodge
3 nætter:
Oplev The Big Five i Masai Mara National Park
5
Zanzibar
6 nætter:
5-stjernet luksus badeferie med all-inclusive på Zanzibar
Vi har valgt at kombinere de meste interessante national parker i Kenya med en afslappende badeferie på mystiske Zanzibar i Det Indiske Ocean. I får muligheden for at opleve Amboselis store elefantflokke i skyggen af legendariske Kilimanjaros sneklædte tinde, det interessante dyreliv omkring The Rift Valley ved søerne Lake Naivasha og Lake Nakuru, samt en rigtig god chance for at opleve "The Big Five" i sagnomspundne Masai Mara National Park.
For at skabe de ultimative rammer for jeres safari og de store naturoplevelser foregår hele rejsen som en privat safari med egen bil, chauffør og engelsktalende guide.
Efter nogle hektiske og spændende safaridage i Kenya går det mod en af Det Indiske Oceans lysende perler, Zanzibar. Her kan I se frem til 6 dages afslappende badeferie omgivet af 5-stjernet "All Inclusive" luksus, svajende palmer og kridhvide sandstrande få meter fra vandkanten.
Som udgangspunkt starter vi ud med en overnatning i Nairobi, således alle møder veludhvilede op og parate til at påbegynde jeres fantastiske safari program. Turens første stop er Amboseli National Park, der er kendt for sine store elefantflokke og ikke mindst udsigten til Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro 5.895 m.o.h.
Fra Amboseli går turen til de store søer ved Rift Valley, hvor flodhestene græsser tæt ved lodgen og antiloper samt høje giraffer ses i haven ved Lake Naivasha. Ved Lake Nakuru møder I store lyserøde flamingoflokke, imponerende næsehorn og legesyge bavianer
Den verdensberømte nationalpark, Masai Mara, er den perfekte afslutning på rejsens safaridel. Her får I muligheden for at krydse listen af med ”The Big Five” – løver, leoparder, elefanter, bøfler og næsehorn, der gemmer sig i dette fascinerende naturområde.
Efter en kort flyvetur forbi Kilimanjaros sneklædte tinde er tiden kommet til at gå på opdagelse på magiske Zanzibar i Det Indiske Ocean. Her får I 6 dages 5-stjernet badeferie med all-inclusive.
Så er det blevet tid til at starte jeres nye eventyr - I flyver til Kenyas hovedstad, Nairobi, med et flyskifte undervejs.
I bliver mødt af en repræsentant for vores lokale kenyanske samarbejdspartner i lufthavnen og kørt til jeres hotel, hvor I har mulighed for at slappe lidt af ved poolen, ovenpå udrejsen.
Fra Nairobi kører I til Amboseli National Park, der ligger godt 235 km fra Nairobi. Turen tager jer tæt på grænsen til Tanzania og Afrikas mest iøjefaldende bjerg – Kilimanjaro.
I ankommer til Amboseli Sopa Lodge ved frokosttid og nyder en frokost med udsigt til Kilimanjaro. Amboseli er en mindre park, der er kendt for deres store elefantflokke og åbne sletter. Efter frokost skal I på jeres første safaritur, her kan I se et fantastiske dyreliv - alt lige fra løver, geparder, hyæner til store flokke af elefanter.
Læs mere om Amboseli National Park her.
I står tidligt op for at komme på safari. Men også for at se solens første stråler ramme Kilimanjaros snedækkede top. Bjerget står ofte helt skyfrit morgenen. I kører ud på safari i 2-3 timer for at spotte dyrene. Safarikørsler foregår aldrig efter solnedgangen, da dyrene skal have ro til natten, og rovdyrene kan nyde deres bytte i fred og ro. Måske ser I resultatet af nattens jagt på den tidlige morgenkørsel, når løverne ligger omkring et kadaver og spiser det sidste.
Læs mere om Amboseli National Park
Når I vender tilbage på Amboseli Sopa Lodge spiser I morgenmad og så er det tid til at nyde enten svømmepoolen eller gå en tur i haven. Alle steder har I udsigt til Kilimanjaro, så nyd en times ro ved poolen og se dyrene vandre forbi med Kilimanjaro i baggrunden, det er en god pause. Om eftermiddagen er der high tea, og herefter kører I ud på endnu en safaritur for at opleve alle dyrene i Amboseli.
Aftenen nyder I på lodgen med dejlig mad og drikke samt solnedgangen over Kilimanjaro.
Efter morgenmaden står jeres chauffør og guide klar til at hente jer ved hotellet Amboseli, hvorefter går turen mod Lake Naivasha, der ligger ved foden af den imponerende Rift Valley.
Udgangspunktet for opholdet ved Lake Naivasha er Sopa Lodge, der måske har Kenyas mest fantastiske have, hvor dyrene går frit rundt og du kan derfor få en næroplevelse med Colobus aber, marekatte aber, giraffer, antiloper, vandbukke og masser af eksotiske fugle.
Efter ankomsten kan I slappe lidt af i de smukke omgivelser og nyde jeres frokost, inden der om eftermiddagen er arrangeret en tur til Lake Naivasha og Crescent Island.
Crescent Island giver jer mulighed for at opleve Kenyas vilde dyreliv til fods - naturligvis med jeres engelsktalende safari guide - og komme tæt på blandt andet zebraer, gnuer, antiloper samt mange smukke vandfugle og rovfugle. På sejlturen tilbage er det ikke unormalt at I kan opleve de imponerende flodheste.
Tilbage på Sopa Lodge kan I se frem til en herlig middag.
I dag er det blevet tid til en afstikker til den anden stor sø i Rift Valley - Lake Nakuru national park, der er kendt for det hvide næsehorn samt titusindvis af flamingoer der benytter søen som spisekammer og også til at bygge reder. Der findes i perioder op til 200.000 flamingoer i området og det er et imponerende syn, når flokken er størst med den smukke lyserøde farve. Her bygger flamingoerne reder og spiser de mange mikro kril. Lake Nakuru er også hjemsted for masser af andre vilde dyr, så dagen byder på fantastiske oplevelser med gazeller og antiloper, løver, bøfler og en god chance for at spotte leoparden. Der serveres frokost ved Lake Nakuru, og herefter fortsætter I med lidt mere safarikørsel efter flere interessante dyr.
Sidst på dagen kører vi tilbage til lodgen ved Lake Naivasha hvor I ankommer tids nok til at nå et velfortjent bad inden middagen.
Efter morgenmaden fortsætter jeres safari til turens absolutte højdepunkt - ikke bare Kenyas, men måske et af Verdens bedste safariområder, den sagnomspundne Masai Mara National Park.
Masai Mara er anerkendt som et af Verdens absolut bedste safariområder, og anses for at give de besøgende rigtig gode muligheder for at opleve savannens og flodernes mangfoldige dyreliv. Ligeledes får I under jeres safarier i Masai Mara gode chance for at komme helt tæt på nogle af de mest imponerende dyr i Verden - The Big Five. De spektakulære naturoplevelser står i kø, og I er sikret den bedst mulige safari med vores kompetente, engelsktalende, lokale safariguider, der kender dyrene, deres vaner og deres gemmesteder.
Masai mara er desuden kendt for den store gnuvandring, som finder sted hvert år fra juli til oktober måned. Her er der særlig stor aktivitet i Masai Mara, idet mange forskellige dyr følger i fodsporene på gnuerne, inklusive rovdyrene.
Læs mere om Masai Mara og den store vandring
På vejen mod jeres lodge, der ligger placeret inde i Masai Mara National Parken, er det tid til turen første game Drive i Masai Mara National Park. Igen kører I på eventyr i 2-3 timer for at spotte et stort udvalg af områdets dyr – eks. giraffer, elefanter, bøfler, løver, geparder og zebraer. Først på aftenen er I tilbage på lodgen igen fyldt med uforglemmelige oplevelser.
I står tidligt op i dag for at gøre klar til dagens første safaritur.
Masai Mara har mange spændende floder, og her er der gode muligheder for at opleve flodheste og krokodiller. Hvis I er heldige, og ser godt efter i græsset eller træerne, får I måske øje på leoparden, der er en sand mester i at gemme sig i disse områder.
På savannen møder I store flokke af zebraer, bøfler, elefanter og gnuer, men husk at kigge godt efter, de steder hvor I ikke umiddelbart ser andre dyr, for her ligger geparden eller løverne måske klar til angreb.
Masai Mara byder på smukke naturoplevelser, solnedgange og den ægte safarioplevelse, og man forstår godt hvorfor, at Karen Blixen elskede dette fantastiske landskab.
Efter jeres første safaritur kører I tilbage til lodgen for at spise morgenmad og få en velfortjent pause ved poolen. I middagstimerne er dyrene ikke aktive, så her kan I benytte tiden til at nyde lodgen. I er også velkomne til at gå på eventyr med eget kamera og kikkert, blot I holder jer inden for lodgens område.
Om eftermiddagen mødes I til aftalt tid og kører ud på dagens sidste safaritur. Ved solnedgang vender I tilbage til lodgen for at spise og nyde de sidste timer ved bålet med en velfortjent drink.
I kan se frem til en hel dag med flere spændende safari-oplevelser i Masai Mara. I medbringer frisk tilberedte frokostpakker fra jeres camp, som I kan nyde tæt ved grænsen til Tanzania, således I får mest mulig safari-tid og ikke skal frem og tilbage til jeres camp for frokost.
I kan bruge dagen på at opspore nogle af de dyrearter, som det måske ikke tidligere er lykkedes jer at få øje på, eller I kan gense nogle af de mest interessante dyr fra de foregående dage. I vil naturligvis også komme til nye områder af nationalparken, således jeres oplevelse af Masai Mara bliver endnu mere uforglemmelig.
Tilbage på lodgen ud på eftermiddagen, således I lige kan få skyllet støvet af inden middagen i campen.
NB: For de af jer, der gerne vil tage safari oplevelsen til nye højder kan vi anbefale, at I prøver en ballonsafari over Masai Mara. Fra luftballonen har I et uforstyrret udsyn til savannens dyreflokke. Flyveturen afsluttes med champagne og morgenmad på savannen, hvorefter I bliver kørt tilbage til campen for at starte dagens safarikørsel.
Det er tid at sige farvel til de store naturoplevelser i Masai Mara og begive jer videre mod vidunderlige Zanzibar i Det Indiske Ocean.
Undervejs til lufthavnen i Nairobi er der tid til at nyde en frokost i skyggen af Karen Blixen tæt ved hendes sagnomspundne farm på The Tamambo Karen Blixen Coffee Garden.
I flyver fra Nairobi til den eksotiske perle, Zanzibar, i Det Indiske Ocean, og er I heldige kan i se Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, undervejs. Ved ankomsten til Zanzibar, står en chauffør klar til at køre jer til det valgte hotel.
Den kridhvide sandstrand ved Mapenzi Beach er perfekt til en afslappende gåtur i solopgangen, og i resortets skønne have eller omkring den dejlige pool står solsengene klar mellem de svajende kokospalmer.
Ønsker I at tage forkælelsen til et ekstra niveau, kan I kigge forbi resortets spaafsnit, der tilbyder en række forskellige behandlinger og massager. Efterfølgende kan I tage en tur i poolen eller sidde på jeres terrasse eller altan og slappe af.
For de aktive tilbydes en række vandsportsaktiviteter samt snorkel- og dykkerture til de spændende koralrev langs kysten.
Da I har rigtig god tid, kan det anbefales at tage en dagstur til Stonetowns historiske gamle bydel og ved selvsyn opleve, hvorfor Zanzibar er kendt som krydderiøen. Det lokale marked bugner med krydderier, farverige og smagfulde frugter og grøntsager, og på fiskemarkedet falbydes dagens fangst til højestbydende. Turen kunne også gå til en af de andre skønne strande på Zanzibar, hvor afstandene er ganske korte.
Tiden er kommet til en sidste dukkert i Det Indiske Ocean og til at tage afsked med Afrika for denne gang.
Ud på dagen bliver I hentet af jeres chauffør, der kører jer til lufthavnen i god tid til at ordne formalia i forbindelse med hjemrejsen.
Hjemme igen efter en spændende safari rejse.