Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Paradise Superior Exterior With Garden
Den afrikanske arkitektur er med til at skabe en helt særlig stemning på Paradise Beach Resort & Spa ved Diani Beach
Paradise Superior Room Exterior
MAIN Paradise View Of Chalets Over Pool
Paradise Superior Room
Paradise Bar And Pool Exterior
Paradise Pool Bar
Poolen er det naturlige mødested på Paradise Beach Resort & Spa, og den hyggelige pool-bar serverer både forfriskninger og snacks.
Paradise Pool & Ocean Bis
Der er ikke langt fra poolen til stranden og Det Indiske Ocean, så det kan være svært at vælge - vi anbefaler at prøve begge.
Paradise Ocean View From Garden
Paradise Garden 1
Find skygge under palmerne og nyd udsigten til Det Indiske Ocean eller en god bog.
Paradise Beach 3
Paradise Pool & Ocean View
Paradise Private Beach
Paradise Superior Exterior With Garden
Paradise Superior Room Exterior
MAIN Paradise View Of Chalets Over Pool
Paradise Superior Room
Paradise Bar And Pool Exterior
Paradise Pool Bar
Paradise Pool & Ocean Bis
Paradise Ocean View From Garden
Paradise Garden 1
Paradise Beach 3
Paradise Pool & Ocean View
Paradise Private Beach

Neptune Paradise Beach Resort

Mombasa, Kenya

  • Afstand strand
    -

  • Afstand by
    -

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    3

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    -

Bo i hytter med palmetag ved Det Indiske Oceans azurblå vand

Neptune Paradise Beach Resort & Spa ligger Syd for Mombasa ved den brede kridhvide sandstrand, Diani Beach, og direkte ud til det indbydende Indiske Oceans azurblå vand. Hotellets 92 værelser er indrettet i en række traditionelle hytter med det klassiske makuti palmetag, og ligger fordelt ud over resortets store frodige have. Der er god afstand mellem hytterne, der er omgivet af store baobabtræer, farvestrålende hibiscus og grønne kokospalmer, hvor aberne leger ubekymret. Atmosfæren er dejlig afslappet, hvilket gør resortet populært blandt både par og familier.

Efter en velfortjent dukkert i Det Indiske Ocean eller en lang gåtur langs det uendelige strandafsnit kan I vælge at slappe af i en af resortets solsenge, der står fordelt ud over et stort grønt område med store svajende kokospalmer. Der er naturligvis fuld service med friske håndklæder og mulighed for at bestille drikkevarer fra baren eller restauranterne. Der er naturligvis også mulighed for at nyde en dukkert i resortets dejlige svømmepool, hvor der ligeledes er stillet solsenge op til gæsterne.  

Omkring poolområdet ligger resortets forskellige restauranter, blandt andet Peponi, hvor morgen-, frokost- og middagsbuffeterne serveres. Der er ligeledes mulighed for at spise á la carte i Olive Kitchen eller nyde en sandwich i jungle restauranten. Fra restauranterne kan I sidde og nyde havudsigten, udsigten til poolen eller til haven samtidig med at I går på opdagelse i de spændende menukort, der både tilbyder lokale såvel som internationale retter. Resortet har ligeledes et par velassorterede barområder.

Ønsker I den ultimative forkælelse er der mulighed for at overgive sig til det professionelle team i hotellets eget spaafsnit, 5 Senses Spa. Udvalget af healende behandlinger og forskellige former for massage er bredt og dækker over regionale såvel som internationale teknikker, så der skulle være mulighed for at få alle behov dækket.

Paradise Superior Room
Paradise Superior Exterior With Garden

Superior Room Inkluderet

På Neptune Paradise Beach Resort & Spa er værelserne fordelt i en række lækre to-etagers hytter i traditionel afrikansk stil. Hver hytte har 4 værelser, 2 på hver etage. I bliver indlogeret i et af de hyggelige Superior rooms (27 kvm), der er indrettet med et fint miks mellem det traditionelle og det moderne. Her får I med andre ord både et strejf af historien med mørke træmøbler samt det moderne Kenya med lyse klinkegulve på de rummelige værelser.

Fra værelset har I direkte adgang til en skøn, skyggefuld og rummelig terrasse eller altan med udsigt til hotellets dejlige have, hvor aberne leger i baobabtræerne og palmerne danner en grøn baggrund. Her kan I kan sidde i skyggen og nyde en forfriskning, læse en bog eller blot slappe af.

Værelset har et moderne og rummeligt badeværelse i lyse farver med gratis toiletartikler og hårtørrer samt en separat bruseniche.

Alle værelser har moderne faciliteter såsom safetybox, kaffe- og te faciliteter, TV, køleskab, aircondition, myggenet samt naturligvis roomservice.

Her er plads til maksimalt 3 voksne.