Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
74725725-H1-ATAN_CookingClass_Spices_09_G_A_H.jpg

Sri Lankas lækre krydderier

Sri Lanka har i mange år været kendt for at være hjemsted for alverdens spændende krydderier. På en rejse til Sri Lanka kan I opleve, hvordan krydderierne bliver dyrket, og I kan smage på den lækre lokale mad, hvor der bliver gjort flittigt brug af de lækre krydderier.

En af grundene til at Sri Lanka har så stor succes med at dyrke krydderier er landets klima. Her er nemlig den helt rigtige balance mellem varme og fugt.

På Sri Lanka bliver der blandt andet dyrket peber, vanilje, kanel, koriander, ingefær, spidskommen, gurkemeje og mange flere.

I kan komme tæt på krydderierne på flere af vores rejser til Sri Lanka. På rejsen Det bedste af Sri Lanka kan I for eksempel besøge de såkaldte "spice gardens" (krydderihaver) i Matale, hvor I oplever, hvordan krydderierne dyrkes og bearbejdes - og I får selvfølgelig smagsprøver.

Krydderier i historien

Sri Lanka var igennem århundreder underlagt skiftende kolonimagter. Portugiserne, hollænderne og englænderne har alle regeret på Sri Lanka, og en af grundene til at Sri Lanka var et eftertragtet land, var netop de mange krydderier, der var en værdifuld handelsvare. Især kanel var meget populært, og det blev pakket på store handelsskibe og sejlet mod den vestlige verden. 

Hvis I overvejer at tage til Sri Lanka og se nærmere på de eksotiske krydderier, så send os en forespørgsel og få et uforpligtende tilbud retur.

I kan også ringe til os og høre mere om mulighederne på telefon 86137744.

Send rejseforespørgsel