Uforstyrret luksus i vandkanten
Det firestjernede Villa Nautica Resort er for jer, der gerne vil bo i rummelige omgivelser under jeres ferie i Det Indiske Ocean. Stemningen på Villa Nautica Resort er særdeles afslappet og serviceniveauet samt personalets imødekommenhed er helt i top. På øen ligger kun dette resort, så I har her gode muligheder for at koble helt fra og nyde alle fordelene ved at bo med udsigt til det krystalklare Indiske Ocean.
Villa Nautica Resort tilbyder et bredt udvalg af overnatningsmuligheder, så hvad enten I ønsker et værelse med terrasse og udsyn til stranden og det krystalklare hav eller jeres egen villa på havet med direkte adgang til Det Indiske Ocean er det en mulighed. De forskellige overnatningsformer ligger fordelt ud over øen og på vandet, så der er god plads.
En stor fordel, for de af jer, der gerne vil hurtigst muligt til jeres resort efter ankomsten til Maldiverne, er den korte transporttid til Paradise Island Resort & Spa. Kun 20 minutter tager det med båd fra lufthavnen til resortet, der ligger på North male atollen.
Bredt Restaurantudvalg
Resortet har et perfekt udbud af glimrende restauranter, således der foruden hoved-restauranten, Bageecha Restaurant, hvor I kan nyde den inkluderede morgenmad, også findes fire andre restauranter med hver deres speciale. Så hvad enten I er til japanske specialiteter, retter inspireret af Italien og Middelhavsregionen, vestlige favoritter eller friskfanget maldivisk seafood, har I gode muligheder for at finde lige det I har lyst til. Stemningen på restauranterne er afslappet, og der er ingen dresscode udover at det skal være casual, så lad bikinien og badebukserne blive på værelset.
Villa Nautica Resort har ligeledes den hyggelig beach bar, Athiri Bar, hvor I kan nyde et glas kølig vin eller en forfriskende cocktail med udsigt til solnedgangen over Det Indiske Ocean. Resortets barer er det naturlige samlingssted inden middagen.
Swimmingpool
Villa Nautica Resort har et herligt pool-område omgivet af behagelige solsenge med håndklædeservice og parasoller, hvor I kan slappe af, nyde solen og en god bog, kun afbrudt af en svalende dukkert eller en tur til pool-baren for at hente forfriskninger.
Wellness og Spa
Ønsker I at koble helt fra og tage selvforkælelsen til et helt nyt niveau kan vi anbefale at afsætte tid til et besøg i resortets eget spa-afsnit, The Araamu Spa, der tilbyder en lang række skønne behandlinger i lækre, atmosfærefyldte omgivelser. Med udgangspunkt i klassiske asiatiske teknikker har I mulighed for at vælge lige det, der passer til jeres ønsker – og glem ikke muligheden for hyggelige parbehandlinger.
Wavy Navy Club – for de små
Trænger børnene til en pause fra de voksne har Paradise Island Resort & Spa, deres helt egen børneklub. Indrettet i lækre lokaler med legetøj, kreative områder, legeplads og en skøn mini pool kun få meter fra strandkanten, er det perfekte rammer for børnene. Personalet er professionelt og dygtige til at kommunikere med børnene uagtet diverse sprogbarrierer.
Aktiviteter
For de aktive gæster tilbyder Villa Nautica Resort et bredt og spændende udvalg af aktiviteter, så hvad enten I er til vandsport, fitness eller oplevelser under havets overflade, vil I kunne finde nogle aktiviteter, der passer til jeres ferie.
Vandsport
Villa Nautica Resort har naturligvis flere vandsportsaktiviteter, så hvorfor ikke prøve balanceevnen på et paddle board, tage på eventyr i en havkajak, prøve kræfter med wind surfing, vandski eller en sejlbåd.
På landjorden er der en volleyball, bordtennis og badminton samt et fitness lokale, hvor I kan få rørt musklerne lidt.
Dykning
På Villa Nautica Resort har de deres eget dykkercenter, Dive Oceanus, der tilbyder kurser for nybegyndere, der ønsker at tage deres certifikat i helt perfekte rammer på Maldiverne. Der er naturligvis også muligheder for at tage videregående kurser for øvede sportsdykkere.
Derudover arrangeres der dykkerpakker med daglige ture til nogle af de bedste divesites omkring North Male Atollen og på Maldiverne samt helt specielle ture med fokus på hvalhajer, hammerhajer, hvaler, eller hvad der er mulighed for det på den givne årstid.
For de af jer, der har det fint med blot snorkle, maske og finner, arrangeres der ligeledes snorkelture til nogle af de omkringliggende øer og koralrev.
Udflugter
Bare fordi I bor på en ø midt i Det Indiske Ocean, er det ikke ensbetydende med, at I ikke kan være nysgerrige på, hvad der sker omkring jeres private paradisø. Villa Nautica Resort tilbyder en række spændende udflugter med engelsktalende guide, så hvad enten I vil på en delfinsafari, aftentur i solnedgangen eller på Øhop og besøge nogle af Maldivernes beboede øer og få et indblik i lokalbefolkningens hverdag, er der flere muligheder. Udflugterne bestilles på resortet under opholdet.