Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
HISTORIE - Vi har lavet rejsen, så I besøger nogle af landets største kulturelle højdepunkter.
Det bedste af Mexico i bus Pakken inkluderer fly, bustransport, to udflugter, morgenmad og hoteller
Se galleri

Det bedste af Mexico i bus

  • Guidet tur i Mexico City og Teotihuacan
  • I flodbåd blandt fugle og krokodiller i Sumidero Canyon
  • På opdagelse i mayaernes gamle kongebyer
  • Højlandsindianere, landsbyliv og farverige markeder
  • Stemningsfulde kolonitidsbyer og badeferie i Playa del Carmen
  • Inkl. fly, rundrejse i bus, håndplukkede hoteller og morgenmad

18 dage fra kr. 24.100,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: Aalborg d. 26. nov. 2024

airport

Rejseplan

KULTUR - Denne rundrejse bringer jer til Mexicos mest stemningsfulde byer - her San Cristobal de las Casas.

Kort om rejsen

Det bedste af Mexico i bus giver jer mulighed for at slappe af mellem de store oplevelser. I kan nyde køreturen, slappe af og glæde jer til det næste eventyr. Efter nogle spændende dage i Mexico City, flyver I til Tuxtla, hvor I stiger ombord på luksusbus.

De kommende dage skal I opleve maleriske byer fra den spanske kolonitid, landsbyliv og markeder med højlandsindianere. I sejler og kører gennem imponerende landskaber og går på opdagelse i mayaernes gamle kongebyer, der ligger halvt klædt i jungle, hvor brøleaber og tukaner ses i trækronerne.

I kan nyde den gode mad, snuppe en sving om med de lokale på torvet i den lune aften og se frem til nogle skønne dage på de hvide strande i Playa del Carmen, hvor de mange indtryk kan få lov til at bundfælde sig.

I rejser fra Danmark med et morgen- eller formiddagsfly. Sidst på eftermiddagen samme dag ankommer I til Mexico City. Når I kommer ud af ankomsthallen står chaufføren klar til at køre jer til hotellet, der ligger i hjertet af Mexicos hovedstad. 

Zocalo

Det er en spændende by med masser af historie, hyggelige kvarterer og seværdigheder i absolut verdensklasse. Hotellet ligger i den gamle bydel, Centro Histórico, med masser af restauranter indenfor gåafstand fra hotellet.

Efter morgenmaden afhentes I på hotellet af jeres engelsktalende guide, der tager jer med på en halv dags byvandring.

I skal opleve den historiske bydel, der er et overflødighedshorn af smukke bygninger fra den spanske kolonitid med herskabelige palæer, kirker og katedraler, torvepladser med farverige handelsboder, fortovscaféer og gademusikanter.

MEXICO CITY - Mexico City er en levende og spændende by, som I oplever på rejsens første dage.

Rundturen tager sin begyndelse på byens centrale plads, El Zócalo, der i århundreder har været centrum for religiøse processioner, politiske taler og demonstrationer. Pladsen flankeres af Palacio National, Catedral Metropolitana og den gamle aztekerruin Templo Mayor.

shutterstock_1130506952 MEXICO, FEDERAL DISTRIC. 25 of july 2006, halfday in the palace of fine arts square.jpg

Læs mere om jeres byvandring i Mexico City og om vores anbefalinger til spændende kvarterer, seværdigheder, markeder og oplevelser i Mexico City her.

I dag skal I på heldagstur med engelsktalende guide til Teotihuacan, der er et af de store højdepunkter på denne rejse rundt i Mexico. Teotihuacan er ruinerne af det, der engang var Mellemamerikas største by. En by, der havde sin storhedstid i perioden fra det 2. til det 6. århundrede. Akkurat som Rom.

shutterstock_629197340 teotihuacan.jpg

Ifølge arkæologerne er der tale om den – på den tid - største by på den vestlige halvkugle. En by med 150.000 – 200.000 indbyggere anlagt efter avancerede astronomiske og geometriske principper. En by med templer og himmelstræbende pyramider, brede boulevarder og snorlige gader, kanaler og haveanlæg, værksteder og markedspladser. Og noget så usædvanligt som store boligkomplekser med lejligheder, der var prydet med smukke vægmalerier.

HISTORIE - Vi har lavet rejsen, så I besøger nogle af landets største kulturelle højdepunkter.

I kan læse mere om oldtidsbyen Teotihuacan lige her. 

I afhentes tidligt om morgenen og køres til lufthavnen. Fra Mexico City flyver I mod øst til Tuxtla, hvor I stiger ombord på bussen. Fra lufthavnen er der kun en kort køretur til den lille kolonitidsby Chiapa de Corzo, der ligger ved floden, Rio Grijalva.

Her skal I med på en guidet (spansk/engelsktalende bådfører) sejltur ind i Sumidero Canyon, en enorm bjergkløft med grønklædte klippevægge, der rejser sig næsten lodret i vejret på begge sider af floden.

shutterstock_114988918 sumidero canyon.jpg

Den to timer lange sejltur føles kort. Floden bugter sig gennem den dybe bjergkløft og åbenbarer det ene spektakulære natursceneri efter det næste. Skipperen er skrap til at spotte krokodiller, leguaner og fugle, og bringer jer så tæt på som muligt.

SEJLTUR _ I oplever naturen i Sumidero Canyon, der er den dybeste kløft i Mexico.

Efter bådturen sætter I kurs mod San Cristóbal de las Casas, den smukkeste by i Chiapasprovinsen og det naturlige centrum for mange af områdets højlandsindianere, der giver liv og kolorit til gadebilledet. Byen er en labyrint af brolagte gader, der kantes gamle huse fra den spanske kolonitid med pastelfarvede mure, tegltage og svungne smedejernsgitre. Det er her I skal bo de kommende to nætter på et hyggeligt hotel med de stemningsfulde gader lige udenfor døren. Og det er her, jeres chauffør sætter jer af.

KULTUR - Denne rundrejse bringer jer til Mexicos mest stemningsfulde byer - her San Cristobal de las Casas.

I dag skal I på en guidet halvdagstur til landsbyerne San Juan Chamula og Zinacantan for at opleve den autentiske indianske kultur. Om eftermiddagen er der tid til at udforske San Cristobal de las Casas.

MARKEDSLIV - Oplev markedsliv i for eksempel San Juan Chamula.

Chiapas-provinsen er kendt for sine stemningsfulde kolonitidsbyer og smukke landskaber med skovklædte bjerge, brusende vandfald og dybe kløfter. Her gemmer junglen på mayaernes gamle byer, Bonampak og Palenque. Og så er det i denne del af Mexico, at I kommer tættest på efterkommerne af landets oprindelige indianere.

Hele 75% af befolkningen i dette område er indianere. De er efterkommere af mayaerne, men har siden forgrenet sig i 9 forskellige stammer. Hver stamme har sin egen dialekt, særlige traditioner og leveregler. Men selv om der er forskelle, så er det tydeligt, at deres kultur udspringer af den samme åre, mayaerne.

LOKALE - Vævere i Zinacantan tager venligt imod jer.

Tidlig morgen afhentes I på hotellet. Nu går turen med bus til Palenque. Det er en virkelig flot køretur gennem bjergene. En af de flotteste på rejsen. Efter ca. 3 timers kørsel ankommer I til Agua Azul. Et nærmest ubeskriveligt smukt vandfald midt i junglen. Agua Azul er ikke bare ét vandfald. Det er mange. 500, siger de lokale. 

shutterstock_1008433612 Mexico. The Agua Azul cascades.jpg

De mange vandfald falder i forskellige niveauer, nærmest som en trappe. Og det brusende hvide vand forvandles til grønne og blå søer. Den slags naturoplevelser har man sjældent for sig selv. Men det ændrer ikke ved, at det er smukt. Der er steder ved vandfaldene, hvor I kan hoppe i vandet. Så hav et håndklæde og badetøj i håndbagagen. Husk også lidt penge, hvis I skal have noget at drikke eller lidt at spise. Hen på eftermiddagen ankommer I med bussen til hotellet i Palenque. 

shutterstock_1064927873 agua azul.jpg

Selvom rejsens første dage allerede har budt på mange store oplevelser, så kan ingen af dem helt stå mål med denne. Hele dagen er sat af til at gå på opdagelse i ruinerne af den gamle mayaby, Palenque. Og det er en WOW-oplevelse fra første øjekast. Man føler sig som Indiana Jones, der lige har opdaget en for længst glemt by.

shutterstock_518207116.jpg

En ældgammel civilisation skjult under den vildtvoksende jungles lianer, rødder og grønne trækroner. Det er lige før man rækker ud efter macheten i bæltet… Således forenet med jeres indre eventyrer og bevæbnet med et kamera, går I på opdagelse i den gamle ruinby. Hvis I gerne vil have hele historien med, så lej en engelsktalende lokalguide ved indgangen. De har en utrolig viden om stedet, og gør det til en meget levende oplevelse af gå rundt i Palenque. 

Bed hotellet om at bestille en taxa til busstationen. Gør det gerne dagen i forvejen. Vis receptionen jeres busbillet, så I ankommer i god tid før afgang. Nu går turen til Campeche. Etapen i dag er rejsens længste. Turen er på ca. 370 kilometer, og I skal forvente, at det tager 5-6 timer at nå frem til Campeche.

shutterstock_207980740.jpg

Dagens køretur bringer jer ud af bjergene og gennem bølgende bakker og landbrugsområder til den gamle havneby Campeche. Byen blev grundlagt af spanierne i midten af 1500-tallet og blev i løbet af bare 100 år en af de vigtigste og mest velhavende spanske handelsstationer i Mexico.

shutterstock_1019256610  Old Town of Campeche, Mexico.jpg

Tilbring dagen med at gå på opdagelse i de gamle gader. Gå en tur på bymuren med udsigt til byens røde tegltage, hvidkalkede kirketårne og det blå hav. Nyd en frokost på en af byens mange fortovsrestauranter og besøg byens museum for maya-kulturen. Museo de la Arcitectura Maya er en overset perle.

shutterstock_412093000 Fort San Miguel in Campeche, Mexico.jpg

Et fantastisk spændende museum indrettet i historiske rammer, hvor de udstiller nogle af de mange skatte, der er fundet i ruinerne af de gamle mayabyer. Her er kunst, gravgaver, mumier og relieffer, der alle bidrager til, at I kommer et par skridt tættere på hvem mayaerne var. Og så bidrager det til oplevelsen, at forklaringerne også står på engelsk.

Bed receptionen om at bestille en taxa til busstationen. Her stiger I på bussen til Merida. Forude venter en køretur på et par timer. Fra busstationen i Merida snupper I en taxa til hotellet, der ligger i den gamle, historiske bydel. Her indlogeres I for 2 nætter på et dejligt hotel.

shutterstock_279300569 Horse carriages with passengers on a city street in Merida Mexico..jpg

Jo, det vrimler med kolonitidsbyer i Mexico. Men spanierne gjorde noget særligt ud af Merida. Den blev deres hovedstad på Yucatan-halvøen. De prægtige paladser, smukke kirker og store torvepladser kantet af elegante søjlegange vidner om, at dette er en by rig på kultur og historie. Mérida er en by, der skal opleves.

MERIDA - Mød de gæstfrie lokale i magiske Merida.

Læs mere om Mérida, byens seværdigheder og aftendans på byens torvepladser her.

Efter morgenmaden afhentes I på hotellet. Busturen i dag er på knap 2 timer. Målet er Chichén Itza. Den mest berømte af mayaernes mange kongebyer. Den betragtes som et af verdens syv nye vidundere på lige fod med Den Kinesiske Mur og inkaernes Machu Picchu i Peru.

CHICHEN ITZA - I oplever fantastiske Chichen Itza - den mest berømte af mayaernes gamle kongebyer - der i dag betragtes som et af verdens syv moderne vidundere.

Byen blev grundlagt af mayaerne i 800-tallet og var centrum for en bystat - akkurat som de mange andre byer, der blomstrede op under maya-civilisationen.

Læs den spændende beretning om Chichén Itza og de seværdigheder, som I ikke må gå glip af. Når I besøger stedet, så overvej at hyre en af de autoriserede engelsktalende guider. De kan virkelig fortælle historier og bringe stedet til live.

shutterstock_390718036 Chichen Itza Maya ruins.jpg

I indlogeres for natten på et godt hotel tæt på Chichén Itza. Efter en begivenhedsrig dag er det skønt at slappe lidt af, snuppe en tur i poolen og spise en middag på hotellet.

Efter morgenmaden afhentes I på hotellet. Forude venter en relativt kort køretur på ca. 2 timer. Efter en rundrejse fyldt med oplevelser er tiden inde til at tage hul på den del af rejsen, der byder på forkælelse, driverliv, hvide sandstrande og blåt vand. I afhentes med bus og køres til hotellet i Playa del Carmen.

HM Playa Del Carmen 47

I indlogeres på det dejlige 4-stjernede hotel HM Playa del Carmen. Hotellet ligger centralt placeret i den charmerende badeby, og her er I tæt på det hele. Fra hotellet har I kort afstand til byens stemningsfulde strøg - Quinta Avenida - og efter en gåtur på 6-700 meter ned af vejen venter det caribiske hav med en dejlig hvid pulversandstrand.

Her kan I lade indtrykkene fra den første del af rejsen bundfælde sig, slappe af og nyde livet ved pool og strand. Hvis I får lyst til flere eventyr, så er der en masse spændende udflugter at udforske fra Playa del Carmen og langs Riviera Maya. 

Beach

Efter morgenmaden afhentes I ved hotellet og køres til lufthavnen i Cancun. Turen tager ca. 1 time. Et par timer senere sidder I på flyet. Turen er med mellemlanding i Europa, inden I ankommer til Danmark.

I ankommer til Danmark om morgenen og kan se tilbage på en fantastisk rejse til Mexico.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Mexico City / Cancun - Danmark inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Flyrejse Mexico City - Tuxtla Gutierrez
  • Flyskatter og lufthavnsafgifter
  • Transport fra Mexico City Lufthavn til hotellet i Mexico City t/r
  • 3 nætter i Mexico City på Hamton Inn & Suites Central Historico**** i Standard Room inkl. morgenmad
  • Halvdags byrundtur med lokal engelsktalende guide til den historiske bydel og Museum of Antropologhy
  • Heldagstur med lokal engelsktalende guide til Teotihuacan Pyramids og Guadalupe Shrine
  • Bustransport fra Tuxtla Gutierrez lufthavn til San Cristobal de las Casas inkl. udflugt med engelsktalende guide til Sumidero Canyon
  • 2 nætter i San Cristobal de las Casas på Casa Vieja**** i Standard Room inkl. morgenmad
  • Halvdagstur med engelsktalende guide til indianerlandsbyerne San Juan Chamula og ZInacantan
  • Bustransport fra San Cristobal de las Casas til Palenque inkl. udflugt med lokal engelsktalende guide til Aqua Azul vandfaldet
  • 2 nætter i Palenque på Chan-Kah Resort Village**** i Casita Junior Suite inkl. morgenmad
  • Bustransport fra Palenque til Campeche
  • 2 nætter i Campeche på Hotel Castelmar**** i Standard Room inkl. morgenmad
  • Bustransport fra Campeche til Merida
  • 2 nætter i Merida på La Mision de Fray Diego**** i Standard Room inkl. morgenmad
  • Bustransport fra Merida til Chichen Itza
  • 1 nat i Chichen Itza på Hacienda Chichen & Yaxkin Spa*** i Historic Room inkl. morgenmad
  • Bustransport fra Chichen Itza til Tulum
  • 4 nætter i Playa Del Carmen på Hotel HM Playa del Carmen**** i Standard Room inkl. morgenmad
  • Transport fra hotel i Playa del Carmen til Cancun Lufthavn
  • Bemærk: 2 voksne og 2 børn deler to dobbeltsenge

Prisen inkluderer ikke

  • Taxa fra hotellet til busstationen i Palenque
  • Taxa mellem busstationen og hotellet i Campeche t/r
  • Taxa fra busstationen i Merida til hotellet
  • Entréer og besøg, der ikke er inkluderet i rejsens pris
  • Sygdomsafbestilling
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Vi kontakter dig om dette

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Mexico eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
MERIDA - Mød de gæstfrie lokale i magiske Merida.
shutterstock_412093000 Fort San Miguel in Campeche, Mexico.jpg
Se alle rejser til:
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os