Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os her★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
1
Cancun
1 nat:
Strand, sol, afslapning
2
Chichen Itza
1 nat:
Verdens syvende vidunder
3
Merida
2 nætter:
Kolonitidscharme, kultur og historie
4
Campeche
2 nætter:
Charmerende spansk havneby
5
Calakmul
2 nætter:
Junglepaladser, mayaruiner og eventyr
6
Bacalar
2 nætter:
Søen med de syv farver
7
Playa del Carmen
4 nætter:
Charmerende atmosfære og fantastiske strande
Dagen efter jeres ankomst til Mexico får I den første WOW-oplevelse, når I besøger den mest berømte af mayaernes gamle kongebyer, Chichén Itza. Siden går turen til to af landets kønneste byer fra den spanske kolonitid, Mérida og Campeche. De to byer er et charmerende bekendtskab med snørklede brolagte gader, stemningsfulde torvepladser med dans i den lune aften, farverige markeder, spændende museer og et fascinerende folkeliv.
Med bilen kan I gøre en afstikker til naturreservatet Celestun og opleve tusinder af lyserøde flamingoer, lurende krokodiller og et væld af fugle på en sejltur i det fascinerende vådområde. Brøleaber og tukaner spejder fra trækronerne, når I begiver jer ind i ruinerne af det, der engang var en af de største indianske mayabyer, Calakmul. Byen ligger halvt klædt i jungle, og her er næsten ingen turister. Det er ren Indiana Jones.
Næste stop er søen med de syv farver. Laguna Bacalar regnes med rette regnes for en af de smukkeste søer i Mexico. Her har I to nætter og god tid til at nyde de naturskønne omgivelser. Jeres rundrejse på Yucatan rundes af med en velfortjent badeferie ved de skønne strande i badebyen, Playa del Carmen.
I rejser fra Danmark med et morgen- eller formiddagsfly. Sidst på eftermiddagen samme dag ankommer I til Cancun, der er en af de mest berømte badebyer på Mexicos Riviera Maya. I henter jeres lejebil i lufthavnen og kører den korte tur til hotellet, der ligger tæt på lufthavnen.
Når I har indlogeret jer og måske har fået et forfriskende bad, kan I overveje, om I har lyst til at tage en tur ind til byen – eller blot vil slappe lidt af på hotellet, inden I tager hul på rundrejsen og de mange oplevelser.
Tag tidligt afsted fra Cancun og kør ad hovedvej 180D til Chichen Itza. Køreturen tager ca. 2,5 time. Hvis I ankommer tidligt om formiddagen, så er der færre besøgende, og temperaturen er behagelig. Lige i nærheden af parkeringspladsen ligger stedets Visitors Center, hvor I kan købe billet til området. Her kan de også hjælpe jer med en engelsktalende lokalguide, hvis I har lyst til at få en historiefortæller med på jeres tur rundt i den gamle kongeby.
Læs meget mere om spændende Chichén Itza
Nu kan I vælge at køre direkte til Mérida eller gøre en interessant afstikker til ”Den Gule By”, Izamal. Kører I den lige vej til Mérida, tager turen ca. 2 timer. Hvis I lægger vejen forbi Izamal, så bliver den samlede køretid en halv time længere. Til gengæld får I en oplevelse. Læs mere om Den Gule by
Det vrimler med kolonitidsbyer i Mexico, men spanierne gjorde noget særligt ud af Merida. Den blev deres hovedstad på Yucatan. De prægtige paladser, smukke kirker og store torvepladser kantet af elegante søjlegange vidner om, at dette er en by rig på kultur og historie. Mérida er en by, der skal opleves.
Læs mere om Mérida
Efter morgenmaden er det igen tid til eventyr. Målet for dagen er Campeche, men inden I når dertil, så venter der jer et par store oplevelser.
Tag forbi en underjordisk grotte "Cenote Kankirixche"
Besøg ruinbyen Uxmal og Troldmandens pyramide
Sidst på dagen kommer I til Campeche
Tilbring dagen med at gå på opdagelse i de gamle gader. Gå en tur på bymuren med udsigt til byens røde tegltage, hvidkalkede kirketårne og det blå hav. Nyd en frokost på en af byens mange fortovsrestauranter og besøg byens museum for maya-kulturen. Museo de la Arcitectura Maya er en overset perle. Et fantastisk spændende museum indrettet i historiske rammer, hvor de udstiller nogle af de mange skatte, der er fundet i ruinerne af de gamle mayabyer. Her er kunst, gravgaver, mumier og relieffer, der alle bidrager til, at I kommer et par skridt tættere på hvem mayaerne var. Og så bidrager det til oplevelsen, at forklaringerne også står på engelsk.
I dag er fortrinsvis en køre- og afslapningsdag. Op ad formiddagen sættes kursen sydover mod en oplevelse, der kun er de færreste forundt. I skal ind i junglen på grænsen til Guatemala for at opleve ruinerne af Calakmul. Byen der var hovedstad i Slangens Rige. Den største, den ældste og den mægtigste af mayaernes kongebyer. En by omgærdet af mystik og indhyllet i regnskov.
I indlogeres på Hotel Puerta Calakmul, der ligger i udkanten af et af Mellemamerikas største jungleområder. Her skal I bo for to nætter og har tid til at slappe lidt af, inden I drager på eventyr i morgen. Det er et stemningsfuldt hotel bestående af 15 stråtækte bungalows, der falder utroligt godt ind i de smukke naturomgivelser. Hotellet har swimmingpool og en god restaurant, der blandt andet serverer fantastiske spareribs.
Fra hotellet kører I 60 kilometer ad en smal grøn korridor med tæt jungle på begge sider. Turen tager ca. 1 time. Kør så tidligt, at I er fremme kl. 08.00, når stedet åbner. Husk at tage lidt kontanter med, da I undervejs skal betale vejafgift, entré til naturreservatet og det arkæologiske område samt en lille skilling for at parkere bilen. Når I ser parkeringspladsen bliver I overraskede. Den er lillebitte. Calakmul ligger så afsides, at kun ganske få kommer hertil.
I følger en sti gennem junglen akkompagneret af cikader. Flokke af små edderkoppeaber springer rundt i trækronerne, og skræmmer et par tukaner, der letter med et knald fra de store vinger. Et sted derindefra kan I høre brøleabernes kalden. Fraværet af mennesker og lyden fra junglen, der lukker sig omkring jer fremkalder en sjælden følelse af eventyr.
Fra hotellet fortsætter I østpå af hovedvej 186 mod Chicaná og Xpujil. Lige efter sidstnævnte kommer der en tankstation, hvis I har brug for at få tanket op. Området I kører igennem var fra år 250 til 700 et tætbefolket område, og langs med vejen er der skilte, der viser vej til den ene kongeby efter den anden. Chicaná og Becán er det mest interessante, og bestemt et besøg værd, hvis I har mod på at se flere mayabyer.
Omvendt er der så smukt ved Laguna Bacalar, at I måske bare har lyst til at køre den direkte vej til hotellet. Turen dertil tager blot et par timer. Det er et stemningsfyldt hotel med bungalows, der ligger ned til ubeskriveligt smuk ferskvandssø. Her indlogeres I for to nætter. De lokale kalder Laguna Bacalar for Søen Med De Syv Farver. Søens vand er glasklart og på bunden glimter kridhvidt sand. Alt efter hvorfra og hvornår på dagen I betragter søen, kan den skifte fra turkis til blå. Tag en svalende dukkert i søen og nyd udsigten fra en hængekøje.
I receptionen kan I bestille plads på hotellets tur ud på søen næste dag. På sejlturen oplever I det rige dyreliv i mangroven og nogle af de cenotes, der er med til at give liv til søen. I kan tage et naturligt mudderbad og få babyhud i gave, snorkle i det glasklare vand og bare nyde stilheden og naturen.
Fyldt med oplevelser og indtryk fra en spændende og afvekslende rundrejse sætter I jer bag rattet for at tilbagelægge rejsens sidste køre-etape. Forude venter en velfortjent badeferie ved de hvide sandstrande i badebyen Playa del Carmen. I tager hovedvej 307, der fører jer direkte til Playa del Carmen. Det er en køretur på ca. 3 timer. Bilen afleveres hos udlejningskontoret i Playa del Carmen.
Playa del Carmen er en rigtig hyggelig badeby, der ligger ved en af de allerbedste strande på den mexicanske Riviera Maya. Her indlogeres I på et godt 4-stjernet hotel med let adgang til både restauranter, butikker og strand. Og skulle I få lyst til flere oplevelser, så er der masser et væld af udflugtsmuligheder både til lands og til vands.
Efter morgenmaden afhentes I ved hotellet og køres til lufthavnen i Cancun. Turen tager ca. 1 time. Et par timer senere sidder I på flyet. Turen er med mellemlanding i Europa, inden I ankommer til Danmark.
I ankommer til Danmark om morgenen og kan se tilbage på en fantastisk rejse til Mexico.
Yucatan rundrejse i bil
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: Aalborg d. 10. dec. 2024
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Vi kontakter dig om dette
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Mexico eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere