Elephant Hills i Tripadvisors Hall of Fame
★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Khao Lak er med rette et populært ferieområde i Thailand. Og hos Check Point Travel sender vi hvert år mange glade kunder til denne smukke del af Thailand.
Khao Lak, på Thailands vestkyst, indbyder især til badeferie og ren afslapning på de kridhvide sandstrande. Men området tilbyder samtidig mulighed for masser af spændende oplevelser og udflugter.
Herunder har vi samlet en række af vores personlige favoritoplevelser ved Khao Lak, som I kan opleve på en badeferie eller en rundrejse i Thailand.
Har I lyst til at opleve Thailands frodige regnskov, så anbefaler vi en dagsudflugt til en af landets flotteste nationalparker, Khao Sok National Park.
Tag på guidet junglevandring i den tætte, grønne regnskov og stød på eksotiske dyr som elefanter, gibbonaber og næsehornsfugle. Lad jer glide ned ad Sok-floden på en bambusflåde mellem grønklædte kalstensbjerge eller oplev de lokale elefantpassere, kaldet mahouter, der fodrer og bader de store asiatiske elefanter.
Khao Sok National Park er en fantastisk oplevelse for hele familien, hvad enten man er ung eller gammel.
I kan også udforske Thailand under havoverfladen på en snorkeltur til ø-gruppen Similan, der i 1982 blev til en havnationalpark ved navn Mu Ko Similan National Park. En speedbåd sejler jer fra Khao Lak til Similan-øerne, og her kan I snorkle ved Thailands flotteste koralrev og komme helt tæt på alverdens farvestrålende fisk.
Similan ø-gruppen består af ni øer (Similan betyder "ni"), og nationalparken udgøres af de ni Similan-øer sammen med yderligere to øer, Koh Bon og Koh Kachai. På sidstnævnte ø kan I nyde kridhvide sandstrande og bade i krystalklart vand. Bemærk at snorkelturene til til Similan og Surin typisk begynder i oktober og slutter i maj. Om sommeren kan man tage med på snorkelture til Koh Phi Phi med opsamling i Khao Lak og afgang med båd fra marinaen i Phuket.
Tag på kanotur i den flotte Phang Nga Bay, hvor I kan sejle rundt mellem små, idylliske laguner omgivet af dramatiske, mangroveklædte klipper, mens I nyder udsigten og det krystalklare vand. Bugten er især kendt for den cirka 20 meter høje kalkstensklippe, der står som smidt midt i det grønne hav. Den stejle klippe er blevet kendt som "James Bond Island", efter den blev brugt som lokation i James Bond filmen "The Man with the Golden Gun" fra 1974.
Har I fået lyst til at opleve Khao Lak, så ring og få en snak om en rejse på 86 13 77 44. I kan også sende os en rejseforespørgsel.
15
dageFra kr. 13.000
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn