Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
t Elephant Hills Luxury Tented Camp Khao Sok National Park Thailand Activities Jungle Trekking 6.jpg

Oplevelser i Khao Sok

Khao Sok National Park er en af vores absolutte favorit-nationalparker i Thailand. Det skyldes især nationalparkens smukke og spændende natur, som I kan opleve på mange forskellige måder. Nationalparken ligger i den sydlige del af Thailand og er let at komme til fra eksempelvis Khao Lak og Khanom. Her har vi samlet et udbud af de oplevelser, der venter jer i Khao Sok.

Sejl på Cheow Lan Lake

Føl jer som historiens store opdagelsesrejsende mens I langsomt glider ned ad Cheow Lan Lake i en kano. Betragt den grønne jungle og de høje, stejle limstensklipper ved flodens breder. Mærk den fugtige tropeluft på din hud og lyt til lydene af de mange eksotiske dyr, der gemmer sig i den tætte regnskov.  

Jungletrekking

Find jer en god vandrestok og begiv jer ind i den tætte, frodige regnskov. Her kan I indånde duftene af den fugtige regnskov, høre lydene fra skovens eksotiske dyr - og måske endda selv støde på gibbonaber, tapirer og leoparder.

Elefanter

Kom helt tæt nationalparkens majestætiske kæmper ved at deltage i den såkaldte Elephant Experiene, der arrangeres af telt-resortet Elephant Hils. Her viser elefantpasserne (mahouterne), hvordan I skal tilberede mad og fodre elefantene.

Det er ikke muligt at ride på elefanterne i Khao Sok, da der bliver gået meget op i, at mødet med publikum skal være så godt som muligt for elefanterne.

Bo i luksustelt

Hvis I skal overnatte i Khao Sok, så kan I for eksempel bo i et luksuriøst safaritelt hos Elephant Hills. Her er I tæt på naturen og dens lyde, men kan stadigvæk sove i rigtige senge, nyde et fuldt badeværelse med varmt vand i hanen og et vestligt toilet. Foran teltet kan I beundre udsigten fra verandaen, og alt i alt får I en naturoplevelse på 1. klasse.

I kan blandt andet opleve Khao Soks natur og bo i de luksuriøse safaritelte på vores rejse Bangkok, Khao Sok og Khanom, hvor I også får spændende storbydage i Bangkok og afslappende badeferie i Khanom.

Komforten og de mange oplevelsesmuligheder gør også Elephant Hills i Khao Sok til et fremragende sted at give børnene en fantastisk oplevelse. Læs evt. mere om vores egne erfaringer med at have børn med i Elephant Hills.

Vil I vide mere om at rejse i Khao Sok, så kan I ringe på telefon 86 13 77 44. I kan også sende en rejseforespørgsel og få et tilbud på en rejse. 

INDHENT ET TILBUD 

SE REJSER TIL KHAO SOK

LINE ALBUM Trip Zeed 240328 11

15

dage

GOD TIL SOMMER

Bangkok, Khao Sok og Khanom
  • 2 nætter på 4-stjernet hotel i Bangkok
  • 2 dages naturoplevelser i Khao Sok National Park
  • Jungleeventyr, flodsejlads og elefanter
  • 9 nætter på 4-stjernet strandresort i Khanom
  • Landsbyliv, skønne strand og lyserøde delfiner i Khanom
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

kr. 15.750

Fra kr. 15.550

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn