Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Sri Lanka
34
36
35

Inspiration

Lad jeres rejse til Sri Lanka begynde her: Tag på opdagelse i vores samling af artikler og guides om oplevelser og seværdigheder i Sri Lanka og find inspiration til nye eventyr.

Oplevelser og aktiviteter i Sri Lanka

Vores rundrejser på Sri Lanka giver dig mange muligheder for at opleve fantastiske begivenheder og tid til at udforske Sri Lankas seværdigheder. Du kan få et overblik over dem på vores kort over Sri Lanka.

For eksempel kan du dykke ned i landets spændende historie i de gamle kongebyer. I Dambulla findes imponerende huletempler, hvor buddhastatuer står omgivet af farverige vægmalerier.

I Anuradhapura står de over 2.000 år gamle pagoder og andre historiske bygninger fra Lankan-civilisationen, som har ført byen til UNESCOs verdensarvliste. Og i Polonnaruwa findes flere fascinerende ruiner, et kongepalads og templer, der strækker sig ud over et grønt parkområde.

Naturen og dyrelivet i Sri Lankas nationalparker er også noget helt unikt. I Minneriya National Park kan du se store elefantflokke og nogle af de 160 fuglearter, der findes her. I højlandet kan du beundre de uendelige teplantager. Og i Yala National Park kan du være heldig at få øje på den sjældne leopard eller nogle af områdets andre spændende dyr, herunder krokodiller, bjørne og sjakaler.

Besøg Adam's Peak

Adam’s Peak i Sri Lanka er en af ørigets mest berømte vandreture. Og det er mere end bare en vandretur. Adam's Peak er en spirituel og naturskøn oplevelse, du aldrig vil glemme. Forestil dig at vandre gennem natten, omgivet af pilgrimme og eventyrere, og nå toppen lige i tide til en spektakulær solopgang over bjergene. Her får du den ultimative guide til turen, praktiske tips og indblik i, hvorfor Adam’s Peak er et helligt sted for så mange kulturer. Klar til eventyret? Læs mere om Adam's Peak her.

HØJLANDET - der er gode muligheder for vandreture på stierne mellem de sirligt anlagte temarker, Check Point Travel
KULTUR - srilankanske kvinder er begejstrede for detaljerede hennaudsmykninger og armbånd, Check Point Travel