Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
DYRELIV - I Wilpattu nationalparken kan I være heldige at se den smukke, men sky, leopard.
Kultur, natur og badeferie på Sri Lanka
Se galleri

Kultur, natur og badeferie på Sri Lanka

  • Spektakulære naturoplevelser, UNESCO-steder og badeferie
  • Nyd udsigten fra toppen af løveklippen i Sigiriya
  • Gå på opdagelse blandt ruinerne af historiske kongebyer
  • Safarikørsel og fascinerende leoparder i Wilpattu National Park
  • Badeferie og afslapning ved stranden i hyggelige Beruwala
  • Inkl. fly, hoteller, egen bil med chauffør og udvalgte måltider.

15 dage fra kr. 17.650,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: Hamborg d. 01. maj 2025

airport

Rejseplan

Oplev Sri Lankas historiske skatte og imponerende natur, før I afslutter med afslapning på den afslappede  kystby, Beruwala. Start med at udforske UNESCO-listede kongebyer som Anuradhapura, Polonnaruwa og det berømte Sigiriya, hvor stupaer og arkæologiske udgravninger venter. I Wilpattu Nationalpark kommer I tæt på vildt dyreliv, som den sky leopard, farverige fugle og legesyge aber. I Minneriya Nationalpark kan I opleve Asiens største elefantflokke.

Rejsen rundes af med 6 dages afslapning ved stranden i Beruwala, hvor bløde sandstrande og turkisblåt vand venter. Denne rundrejse er perfekt for både par og børnefamilier, der ønsker korte transporter og få skift på rejsen.

Sigiriya Rock 106128074

Kulturoplevelser i Dambulla

Rejsen starter med en køretur fra Colombo lufthavn til Dambulla, hvor I tilbringer de første 4 nætter. Dambulla er et fantastisk udgangspunkt for at udforske Sri Lankas kulturelle trekant, som er fyldt med imponerende historiske seværdigheder. I får mulighed for at besøge de arkæologiske udgravninger og spændende ruiner i Polonnaruwa, de grandiose stupaer og pilgrimme i Anuradhapura samt den majestætiske Lion’s Rock (Sigiriya). I kan også tage på en tur til de imponerende huletempler i Dambulla, som alle er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. I får lov at opleve en fantastisk blanding af Sri Lankas historie, kultur og arkitektur i jeres eget tempo med privat chauffør.

Natur og safarioplevelser i Wilpattu

Efter de kulturelle oplevelser i Dambulla går turen videre til Wilpattu Nationalpark, som ligger kun en kort køretur væk. I denne naturskønne park får I mulighed for at tage på safari og opleve Sri Lankas vilde natur på tæt hold. Wilpattu er hjem for en lang række dyreliv, herunder den sky leopard, elefanter, bjørne, aber og et væld af farverige fuglearter. De åbne sletter og tætbevoksede skove skaber en dramatisk baggrund for safarioplevelsen, hvor I virkelig kan komme tæt på naturen og det rige dyreliv.

Badeferie i Beruwala, Sri Lanka

Efter de mange eventyrlige oplevelser rundt om på Sri Lanka afsluttes rejsen med en afslappende badeferie i Beruwala. Her tilbringer I de sidste 7 dage helt ud stil en dejlig sandstrand og Det Indiske Ocean. Byen og der nærliggende område er kendt for fremragende seafood,  små lokale restauranter og gode udflugtsmuligheder. 

I rejser fra Danmark mod Colombo med en mellemlanding undervejs.

Sigiriya Sri Lanka (2).jpg

Velkommen til Sri Lanka

Ved ankomsten til Colombo Lufthavn står jeres chauffør klar til at køre jer langs kysten og det Indiske Ocean, inden turen går ind over plateauet mod det centrale Sri Lanka. Området kaldes af mange for Den kulturelle trekant.

Det var her, fra byerne Anuradhapura, Polonnaruwa og Sigiriya, at de singalesiske dynastier regerede landet i århundreder og skabte nogle af Asiens mest imponerende bygningsværker. Spredt over området ligger Sri Lankas største og vigtigste seværdigheder, som I får mulighed for at opleve på nært hold.

Pool 5515 2048X1365

Tid til afslapning og kulinariske oplevelser

Ved ankomsten til jeres hotel kan I tage en forfriskende dukkert i swimmingpoolen eller udforske omgivelserne. Dette er også jeres første chance for at smage det lækre srilankanske køkken, der byder på en skøn blanding af krydrede, søde og varierede retter.

Vælg mellem utallige oplevelser

De kommende dage kan I vælge mellem et overflødighedshorn af spektakulære oplevelser – uanset om I er til naturoplevelser blandt store elefantflokke, historiske ruiner, kæmpemæssige stupaer, smukke templer eller en tur til toppen af den sagnomspundne Sigiriya-klippe.

DAMBULA - de historiske huletempler er udsmykkede fra gulv til loft, Check Point Travel

Huletemplerne i Dambulla – en skjult perle

De imponerende huletempler i Dambulla er mere end 1.000 år gamle og vil for mange være en stor overraskelse – måske endda den største kulturelle oplevelse på Sri Lanka.

Udefra virker templerne ikke umiddelbart imponerende, og man kan let foranlediges til at tro, at man er gået forkert. Men dette ændrer sig, så snart I træder indenfor i den første af tempelkompleksets fem klippehuler.

Cave Temple 141239221

En magisk verden af kunst og historie

En 15 meter lang, liggende Buddha-statue byder jer velkommen, omgivet af en række mindre statuer. Klippevæggene er dækket af farverige vægmalerier, der fortæller Buddhas historie. Små stupaer flankeres af yderligere statuer, og det ene rum er mere imponerende end det næste. Man bevæger sig i en helt anden verden og glemmer hurtigt, at det faktisk er en række klippehuler.

POLONNARUWA - imponerende ruiner i den gamle kongeby, Check Point Travel

Polonnaruwa – en historisk kongeby

Den historiske kongeby Polonnaruwa er i dag et af Sri Lankas mest markante arkæologiske områder og er naturligvis også på UNESCOs kulturarvsliste. Ruinerne af den gamle hovedstad er væsentligt yngre end Anuradhapura og derfor bedre bevarede. Samtidig er området mere kompakt, hvilket giver jer mulighed for at cykle mellem de forskellige ruiner og få et samlet indtryk af byens tidligere storhed og rigdom.

Hvis I ikke er begejstrede for at cykle, eller hvis vejret ikke egner sig til det, er der naturligvis mulighed for at udforske området med jeres bil og chauffør.

Buddha In Polonnaruwa Temple 99867635

Imponerende templer, paladser og statuer

Spredt ud over området ligger det imponerende syvetagers kongepalads og en række buddhistiske templer fyldt med detaljerede dekorationer. Side om side finder I eksklusive biblioteker, smukke pavilloner, klassiske pagoder og fascinerende statuer.

Shutterstock 345118169

Gal Vihare – Polonnaruwas mest anerkendte statuer

De mest berømte statuer i Polonnaruwa er de fire Buddhastatuer ved Gal Vihare. Hugget direkte ud af et kæmpe stykke granit demonstrerer de en detaljerigdom, der regnes for at være højdepunktet i de singalesiske kunstneres evner inden for klippeudhugning.

Shutterstock 617801435

Jeepsafari blandt store elefantflokke

Helt andre oplevelser venter ud på eftermiddagen, hvor bilen udskiftes med en 4-hjulstrukket jeep, og I tager på opdagelse i Minneriya nationalparken. Den frodige park er hjem for et utroligt rigt og alsidigt dyreliv – ikke mindst nogle af de største elefantflokke i Asien. Det er ikke ualmindeligt at se flere hundrede elefanter samlet omkring nationalparkens store sø, hvor de unge elefanter tumler rundt mellem hinanden og de voksne holder et vågent øje med konkurrenterne. Udover elefanter vil I blandt også opleve flere forskellige abearter et rigt fugleliv samt mindre hjorteflokke.

Adobestock 252486115

Sigiriya – Et arkæologisk mesterværk

Fra morgenstunden går turen til det sidste højdepunkt i "Den kulturelle trekant" – det legendariske klippefort Sigiriya.

Fortet blev opført i det 5. århundrede og opdaget af den britiske arkæolog H.C.P. Bell i 1898. Det er endnu en god grund til at besøge Sri Lankas Gyldne Trekant og et af landets mest imponerende historiske monumenter.

’Højdepunkt’ er meget sigende, for Sigiriya ligger på toppen af en 200 meter høj klippe. Der venter jer en del trappetrin på vejen op, men belønningen er stor – på toppen kan I udforske ruinerne og nyde den fantastiske udsigt over det smukke royale haveanlæg ved klippens fod.

Sigiriya Sri Lanka (5).jpg

Markedsbesøg

Der vil ligeledes være tid til at besøge et eller flere af de lokale markeder, hvor I kan gå på opdagelse i de mange spændende og farverige frugter og grøntsager, der tilbydes af de ivrige sælgere. Markederne giver et fint indblik i diversiteten i der srilankanske køkken, og I vil få mulighed for at afprøve jeres forhandlingsevner, når I skal handle frugter.

Shutterstock 309230492, 2011 The Ruwanwelisaya Stupa In Anuradhapura.

Anuradhapura – Den gamle kongeby

Næste stop på turen rundt i "Den kulturelle trekant" er kongebyen Anuradhapura, som i omkring 1.000 år fungerede som Sri Lankas hovedstad.

I denne periode vandt buddhismen indpas, hvilket afspejles tydeligt i Anuradhapuras imponerende række af enorme pagoder. Flere af disse halvkugleformede giganter kan dateres helt tilbage til 300 år før vores tidsregning. På deres tid blev pagoderne kun overgået i størrelse af Egyptens pyramider, hvilket vidner om Anuradhapuras historiske og arkitektoniske storhed.

dag 4Abhayagiri - major monastery site of Theravada Buddhism that was situated in Anuradhapura, Sri Lanka_163051568.jpg

Buddhistiske munke på pilgrimsfærd

Buddhistiske munke og pilgrimme valfarter til Anuradhapura for at besøge områdets vigtigste spirituelle seværdighed, Sri Maha Bodhi. Det kolossale Bodhi træ er mere end 2.000 år gammelt, og stammer fra et skud fra det Bodhi-træ, hvorunder Buddha i sin tid opnåede oplysning. Følg rækken af pilgrimme, der kommer for at ofre ved træets fod og nyd stemningen i det parklignende område. Især omkring fuldmåne valfarter srilankanerne til deres helligdomme, så benyt chancen for at få en sludder med nogle af de mange pilgrimme, der ofte kommer langvejs fra og gerne fortæller om livet på Sri Lanka.

Fra Anuradhapura kører I videre mod Wilpatu National Park, hvor I indlogeres i jeres teltlejr og forbereder jer på eftermiddagens spændende safarikørsel.

Istock 1005781422

Wilpattu – Sri Lankas skjulte naturperle

Sri Lankas natur er enestående, og øens mange nationalparker rummer en mangfoldighed af dyr og planter, som sjældent overgås andre steder i Asien. En af de bedste steder at opleve dette er i den nærliggende Wilpattu Nationalpark, der ikke har samme besøgstal som parkerne i den sydlige del af landet. Dette giver gode muligheder for en spændende og indholdsrig jeepsafari samt intense naturoplevelser.

Shutterstock 524386264

Mødet med Sri Lankas vilde dyreliv

Hvis I er meget heldige, kan I opleve den sky og truede leopard, der uden tvivl vil efterlade et varigt indtryk. Parken er også hjemsted for den sjældne læbebjørn, forskellige abearter, desmerdyr, kæmpeøgler og en lang række farverige fuglearter, der ofte spottes.

De lokale engelsktalende guider har en stor viden om parkens dyreliv og planter og er dygtige til at formidle denne viden undervejs. De mestrer også kunsten at spotte selv de mest velcamouflerede dyr, som vi andre sjældent får øje på – uanset hvor koncentreret vi leder.

Skærmbillede 2025 03 26 143440

Badeferie og afslapning i Beruwala

Fra et område præget af imponerende historiske og kulturelle seværdigheder samt nogle af de største naturoplevelser på Sri Lanka går turen sydover til den døsige kystby Beruwala, beliggende helt ud til Det Indiske Ocean. Her vil der være rig lejlighed til at få skyllet safaristøvet af i havet, slappe af ved poolen og fordøje de mange uforglemmelige oplevelser.

Shutterstock 176552132 Negombo Beach, Sri Lanka

Bo ved Beruwala Beach

Jeres hotel ligger naturligvis helt ned til den fine Beruwala Beach, der er særdeles velegnet til hyggelige gåture – ikke mindst om eftermiddagen, hvor I kan nyde den spektakulære solnedgang.

Adobestock 207161811

Shopping og restauranter i nærheden

I bor også indenfor gåafstand fra et varieret udbud af shoppingmuligheder, stemningsfulde restauranter og hyggelige barer. Alternativt kan I vælge at benytte hotellets eget udvalg af glimrende restauranter med udsigt til stranden og Det Indiske Ocean.

Skærmbillede 2025 03 26 143835

Fem afslappende dage i Beruwala

I har 5 hele dage i Beruwala, og dermed god tid til at komme helt ned i tempo, nyde det gode vejr og slappe af på en solseng omkring poolen, i den palmebeklædte have eller på stranden.

Hotellet tilbyder en række faciliteter, der kan gøre jeres badeferie endnu bedre. Udover de spændende restauranter og poolen er der aktiviteter for børn samt et fint spaafsnit, hvor I kan tage selvforkælelsen til et helt nyt niveau med helende og healende behandlinger.

Skærmbillede 2025 03 26 144127

Gode faciliteter

For de aktive er der en række spændende oplevelser i umiddelbar nærhed af hotellet. Blandt andet tilbyder små outlets på stranden froskellige vandsportsaktiviteter og i gåafstand fra hotellet kan I finde hyggelige restauranter, små markeder og lokale butikker.

Der er ligeledes et par farverige markeder samt en del sjove småbutikker i nærliggende Bentota.

Udflugtsmuligheder

Der er en masse skønne udflugtsmuligheder fra Beruwala. 

 

Afsked med Sri Lanka

Det er blevet tid til at tage afsked med vidunderlige Sri Lanka, men inden I bliver hentet og kørt til lufthavnen, kan I nå en sidste dukkert i Det Indiske Ocean eller få købt de sidste souvenirs.

Jeres chauffør vil sørge for, at I har god tid i lufthavnen til at få ordnet de sidste formaliteter inden hjemrejsen.

Efter et flyskifte ankommer i til Danmark.

Bestil tilbud

Bestil et uforpligtende tilbud og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Børn fra 12 år anses som voksne.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Colombo t/r inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Alle transporter på Sri Lanka
  • Rundrejse 7 dage/6 nætter:
  • Privat transport i egen bil under hele rundrejsen
  • Engelsktalende chauffør under hele rundrejsen
  • 4 nætter i Dambulla på Elephas Resort & Spa*** i et Superior Room inkl. morgenmad (eller tilsvarende)
  • 1 nat ved Wilpattu National Park i Big Game Tent Camp i et standardsafaritelt inkl. halvpension
  • 2 stk. 0,5 liters flasker vand om dagen pr. person
  • Egen bil og engelsktalende chauffør.  
  • Badeferie:
  • 7 nætter i Beruwala på The Palms Beruwala (3½-stjerne) i et Deluxe Room inkl. morgenmad
  • Transport fra hotel i Beruwala til Colombo Lufthavn.

Prisen inkluderer ikke

  • ETA (Visum) til Sri Lanka
  • Entrébilletter i forbindelse med rundrejsen (ca. 225 USD pr. person)
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. person).

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Der er krav om turistvisum i Sri Lanka. Dette kan købes online inden afrejse eller i lufthavnen ved ankomst til Sri Lanka. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Sri Lanka.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Sri Lanka eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

  • Få et tilbud på din rejse - DK

  • Her kan du uddype dine ønsker til rejsen. Fortæl os gerne om dine ønsker til indhold, hotel-standard og angiv evt. også jeres rejsebudget. Vi bruger informasonerne til at optimere rejsen.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
OPLEVELSER - Drømmer I om at få store oplevelser på Sri Lanka uden at skifte hoteller hele tiden, så er dette en god mulighed for jer.
shutterstock_562079659.jpg
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os