★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Vejret i Tanzania er dejligt året rundt. Der er generelt høje temperaturer og behageligt varmt hele året.
Det er dog værd at være opmærksom på, at der på nogle tidspunkter af året kommer en del nedbør - og det kan være en fordel at rejse, mens der er mere tørt.
Vi kan ikke spå om vejret - og Tanzania er et stort land, så vejret kan variere fra øst til vest - men overordnet kan man sige følgende:
Juni, juli , august, september, oktober: Den lange tørsæson. Som regel tørt og solrigt med klar himmel. Et super godt tidspunkt at besøge Tanzania.
November, december: Regntid "light". Korte regnbyer og ikke så kraftige som i den "rigtige" regntid. Du kan sagtens besøge Tanzania i denne periode, men forvent lette byger indimellem.
Januar, februar: Den korte "tørsæson". Som regel er der tørt indtil marts, hvor den rigtige regntid kommer. Januar og februar er desuden perioden, hvor gnuerne kælver, og der er op mod 1,4 millioner gnuer i Serengeti i disse to måneder. Godt tidspunkt at tage til Tanzania.
Marts, april, maj: regntid, hvor du typisk kan forvente tunge tropiske regnskyl om eftermiddagen. Du kan godt rejse til Tanzania - priserne er gode, og der er færre turister både i nationalparkerne og på strandene på Zanzibar - men du skal være forberedt på regn.
Serengeti | ||||||||||||
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
Dagstemperatur | 29 | 29 | 29 | 28 | 27 | 27 | 26 | 27 | 28 | 29 | 28 | 28 |
Nattemperatur | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 15 | 14 | 15 | 15 | 16 | 16 | 16 |
Zanzibar | ||||||||||||
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
Dagstemperatur | 32 | 33 | 32 | 30 | 29 | 29 | 29 | 29 | 30 | 31 | 31 | 31 |
Nattemperatur | 23 | 22 | 22 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 19 | 20 | 21 | 22 |