★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Badeferie på Phuket og Koh Yao Yai - Deluxe
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 04. sep. 2025
7 overnatninger
...
Afstand strand
0 meter
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
5
Afstand strand
0 meter
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
5
5 overnatninger
...
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
3-4
Balkon/terr.
Ja
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
3-4
Balkon/terr.
Ja
Badeferie med skønne hoteller, forkælelse og oplevelser. Denne rejse kombinerer den hyggelige badeby Bangtao på Phuket med en øferie på det autentiske Koh Yao Yai. I bor på udvalgte 4-stjernede hoteller og kan se frem til en skøn ferie i Sydthailand.
Denne kombinationsrejse starter med 7 nætter på det 4-stjernede Angsana Laguna Phuket. Det er et virkelig skønt hotel med masser af faciliteter, gode restauranter, en spektakulær swimmingpool og en 8 km lang, hvid sandstrand kantet af palmer og blåt vand.
Gå en tur i solnedgangen langs stranden, hvor I finder små hyggelige restauranter gemt under palmerne. Med lyskæder og borde i strandkanten serveres fantastisk god mad til næsten ingen penge, mens I nyder udsigten til havet.
Hotellet ligger i kort afstand fra landsbyen Bangtao, et charmerende sted med både natmarked og et væld af små restauranter og butikker. Og skulle driverlivet ved strand og pool blive en smule kedeligt, er der masser af fine udflugtsmuligheder både til lands og til vands.
Fra Phuket går turen videre til øen Koh Yao Yai, hvor I kan nyde roen, de dejlige strande og den smukke natur i jeres eget ø-paradis. På Koh Yao Yai venter det unikke 4-stjernede Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa. Santhiya ligger på et bakkedrag med udsigt til stranden og det indbydende azurblå hav. Hotellet får mange roser med på vejen af vores rejsende. Det gælder både de velindrettede værelser, den enestående udsigt, hotellets mange faciliteter, maden, atmosfæren og personalets imødekommenhed og personlige service. Hvis I ellers kan løsrive jer fra Santhiya, så er der masser af oplevelser på Koh Yao Yai - både til lands og til vands.
Fra Danmark sætter I kurs mod Phuket i Thailand. Flyrejsen inkluderer måltider, drikkevarer og bagage. Undervejs bliver der serveret lette måltider, og I har mulighed for at nyde en god film eller tv-serie samt slappe af til lidt musik.
Ved ankomsten til Phuket venter jeres chauffør på jer i lufthavnen. Herfra er der kun en kort køretur til det 4-stjernede Angsana Laguna Phuket. Det er et virkelig skønt hotel med masser af faciliteter, gode restauranter og en spektakulær 300 meter lang swimmingpool, der bugter sig gennem hotellets haveanlæg med tropiske træer, palmer og blomster. Derudover har hotellet sit eget private stykke af den 8 km lange hvide sandstrand, Bangtao Beach, som efter vores mening er blandt de flotteste på Phuket.
Gå en tur i solnedgangen langs stranden med klipklapperne i hånden og tæerne i vandkanten. I vil komme til små lokale restauranter, der gemmer sig under palmerne med lyskæder mellem træerne og borde i strandkanten. Her kan I få serveret god thailandsk mad og kolde drinks, mens solens sidste lys forsvinder.
Fra hotellet er der heller ikke langt til landsbyen Bangtao, som har et stemningsfuldt natmarked og masser af små restauranter og butikker. Har I lyst til at tage på udflugt, så tag fat i hotellets udflugtsdisk, for der er masser af muligheder for spændende oplevelser både til lands og til vands.
Det er tid at tage afsked med Bangtao og Phuket. Efter morgenmaden bliver I afhentet på hotellet af jeres chauffør, der kører jer til færgelejet, hvor båden venter på at sejle jer til Koh Yao Yai – en tur på cirka to timer.
Fremme på Koh Yao Yai skal I bo på det skønne hideaway og helt unikke Santhiya Koh Yao Yai Resort &Spa, der ligger på et lille bakkedrag med udsigt til det azurblå hav og hotellets egen dejlige sandstrand. Arkitekturen, det fantastiske snedkerarbejde og værelsernes placering med udsigt over havet er noget af det første I vil ligge mærke til – dernæst atmosfæren og den smilende og personlige service.
Udover de unikke værelser tilbyder Santhiya en række faciliteter, hvor I kan dyrke yoga, få pulsen op i motionsrummet, slappe af på en solseng ved swimmingpoolen eller tage selvforkælelsen til nye højder i den præmierede spa, der tilbyder et bredt udvalg af forfriskende behandlinger og massager.
Det kan være lidt svært at forlade de skønne omgivelser på Santhiya, men vi foreslår alligevel, at I tager på tur på Koh Yao Yai. Øen er heldigvis ikke større, end at I kan komme rundt på en scooter eller på en cykel og besøge nogle af de andre strande eller besøge en af de hyggelige lokale restauranter.
Det er naturligvis også muligt at tage på en dagstur til nogle af de mange smukke og spændende øer i Phang Nga bugten, hvor I har mulighed for at kombinere snorkling med korte vandreture og landsbybesøg.
I dag begynder jeres hjemrejse fra Thailand. Rejsen begynder med speedbåd til Phuket. Her venter bil og chauffør ved ankomst og herefter går turen til Phuket lufthavn, hvor I har god tid til de sidste indkøb, inden I påbegynder hjemrejsen til Danmark.
Så er I tilbage i Danmark efter en skøn kombinationsrejse til Phuket og Koh Yao Yai.