★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Khao Lak, Thailand
Afstand strand
0 meter
Afstand by
10 min i bil
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
3
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
1,5 time
Lad mig tage jer med til Bangsak Beach i Khao Lak, hvor palmetoppene svajer dovent over de gyldne strande, og det turkise hav strækker sig mod horisonten. Lige præcis her ligger det 4-stjernede resort, Beyond Khao Lak.
Beyond Khao Lak Beach Resort er ikke bare et hotel. Det er et hideaway for voksne, der søger en fredfyldt parferie med romantik og forkælelse. Her ligger bungalowerne gemt mellem eksotiske blomster og palmer, og når I træder indenfor, er det som om, I befinder jer i jeres eget private sommerhus i troperne.
Kun få skridt fra jeres bungalow ligger hotellets elegante poolområde. Her kan I læne jer tilbage under den skyggefulde parasol, mens I fra liggestolen nyder synet af det klare hav, der skifter farve fra lyseblå til dyb turkis, som solen flytter sig på himlen. Den kilometerlange Bangsak Beach inviterer til lange gåture, hvor I kan nyde udsigten til havet og solnedgangen. Det er som om, at tiden står stille for en stund, særligt når solen synker og maler himlen orange.
Når dagen går på hæld, og solens sidste stråler kaster et gyldent skær over Bangsak Beach, forvandles stranden til en uforglemmelig kulisse for en romantisk middag. Forestil jer at sidde ved et bord i strandkanten med sand mellem tæerne og en let brise, der sender duften af hav ind over jer. Og lyden af bølgerne, der dovent ruller ind mod kysten, mens I tager hul på hvidvinen og de delikate thailandske retter, der står på bordet.
Hvis I virkelig har lyst til at forkæle jer selv, så må I ikke gå glip af hotellets spa. Prøv for eksempel en massage en af de første dage. Det er fascinerende, hvad det gør for både krop og humør. Med dæmpet lys og duften af eksotiske blomster i luften bliver jeres spa-oplevelse en rejse ind i en tilstand af ren velvære. Og når I først har mærket den effekt, så får I helt sikkert lyst til at prøve det igen.
Skulle I få lyst til lidt eventyr, tilbyder hotellet alt fra yoga i solopgangen til snorkling i Thailands krystalklare vand. Og for naturelskerne ligger Khao Sok Nationalpark tæt på. Det er en af Thailands smukkeste nationalparker og en af de ældste regnskove i Asien. Så tal med hotellets reception om jeres ønsker, så er de gerne behjælpelige med at finde lige præcis den tur, der passer jer bedst.
Beyond Khao Lak er skabt for jer, der ønsker et romantisk feriested indhyllet i smuk natur med en følelse af eksklusivitet og privatliv.
Villa Garden er en bungalow på 64 m² med en hyggelig og intim atmosfære. I har jeres egen møblerede terrasse, omgivet af tropisk natur, hvor I kan nyde morgenkaffen eller en kølig forfriskning, når I kommer hjem fra stranden hen på eftermiddagen. Indenfor byder villaen på et rummeligt soveværelse med en king-size seng og bløde, luksuriøse tekstiler. Der er også et sofahjørne med lænestole, der indbyder til afslapning og hjemlig hygge. Badeværelset er stort og har alle de faciliteter, man kan forvente af et 4-stjernet hotel, herunder store bløde håndklæder, badekåber, hårtørrer og toiletartikler. Derudover er det udstyret med et regnbruser og et badekar. Og så er der naturligvis også tv, aircondition og WiFi, så I har både komfort og bekvemmelighed lige ved hånden. Villa Garden har desuden en minibar og mulighed for roomservice, så I kan nyde forfriskninger eller spise middag i private omgivelser.
Med sine 78 m² er Villa Elite with Private Pool det perfekte valg for jer, der søger lidt ekstra luksus. Her får I en privat pool (3x8 m) og en lækker terrasse med liggestole, hvor I kan nyde Thailands sol i fred og ro. Villaen har et rummeligt soveværelse med en king-size seng og luksuriøse badefaciliteter med både regnbruser og badekar. Derudover har den alle de faciliteter, som man finder i Villa Garden – og lidt til. Alt er designet for at skabe en stemning af elegance og privatliv – det ideelle valg for par, der ønsker at forkæle sig selv med eksklusiv komfort i tropiske omgivelser.