★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Koh Samui, Thailand
Afstand strand
0 meter
Afstand by
Cirka 3 km
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
2
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
Cirka 3 km
Rocky’s Boutique Resort er intet mindre end en perle af et hotel. Beliggenheden er fortrinlig, servicen eminent og så hersker der en fredelig atmosfære over resortet, som har kun 49 værelser/villaer.
Rocky’s Boutique Resort ligger på Lamai-stranden på Koh Samuis østkyst. Terrænet er kuperet og mange steder vokser store træer. Helt nede ved vandet er der flere smukke klippeformationer og mellem disse har Rocky’s sin egen private strand.
På den store grund er der fordelt 49 værelser, suiter og villaer, som alle er opført i klassisk thai-stil. Bygningerne er omgivet af den smukkeste gamle have, som skæres igennem af en rislende bæk.
Bemærk! På Rocky’s Resort bor du i et roligt område syd for Lamai Beach. Hvis du foretrækker at bo et sted med mange aktiviteter og underholdning, er det næppe her, at du skal bo. Hvis du vil en tur i byen, er der dog ikke langt til det livlige centrum i Lamai, og der arrangeres 3 daglige transporter til Lamai og én til Chaweng. Transporterne skal bookes i receptionen og er gratis.
Værelserne på Rocky’s er elegante og helt nyistandsatte. Farvepaletten er holdt i beige og grå nuancer. Det gælder også på badeværelserne, som er store og luksuriøse.
Værelserne er gennemgående store. Alle værelser har foruden en dobbeltseng også en daybed, som kan redes op til soveplads, hvis I er flere end to.
Alle værelser har møbleret terrasse eller balkon.
Rocky’s have er vidunderlige, og her kan I slappe af på en af de behagelige solsenge ved en af hotellets to pools med en kølig forfriskning i hånden. Den ene pool ligger tilbagetrukket på grunden og er omgivet af træer og buske, blandt andet den velduftende og smukke frangipani. Hotellets anden pool ligger helt ned til vandet og er helt ny.
Poolhåndklæder er gratis og findes i rigelige mængder.
Rocky’s to restauranter er placeret ved de to swimmingpools. The Bistro serverer thailandske retter og The Breezes menukort er bredt sammensat fra det internationale køkken med både pastaretter, salater, steak og burger.
I har også mulighed for at lade jer forkæle med en gang massage i de eksotiske omgivelser.
Rocky’s tilbyder desuden både spa og fitness i et mindre motionsrum.
Som noget helt unikt har Rocky’s sin egen long tail boat, nemlig det gode skib Josephine. Der arrangeres tilmeldingsture på vandet dagligt. Det er også muligt at chartre båden og tilrettelægge et skræddersyet arrangement.
Rejser I som par eller familie, så bliver I indkvarteret i et Deluxe Garden View, som er 42-55 kvm store. Værelset er elegant indrettet i beige og lysegrå nuancer. Alle værelser har en stor dobbeltseng, en daybed, et stort badeværelse samt møbleret balkon. Er I flere end to, tages jeres daybed i anvendelse. Er I 2 voksne og 2 børn, så sover et barn i daybed og et barn sover som udgangspunkt med forældrene.
Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn (1 barn sover i eksisterende seng).
Forsød ferien og opgradér til Junior Suite med Ocean View, som har en placering højt i terrænet og flot udsigt over haven og havet. Suiten er 42 kvm og er elegant indrettet i beige og lysegrå nuancer. I suiten er der en stor dobbeltseng, en daybed, et stort badeværelse samt møbleret balkon. Er I flere end to, tages jeres daybed i anvendelse.
Her er plads til maksimalt 3 voksne.
Rejser I som en større familie eller gruppe, så er der mulighed for at opgradere til Pool Villa med 2 soveværelser. Den 120 kvm store villa er udstyret med et køkken, stue, 2 soveværelser og 2 badeværelser. Desuden en stor terrasse med privat pool. Perfekt til den større gruppe, som gerne vil have privatliv.
Her er plads til maksimalt 6 voksne.