Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Beyond Kata (16)
Beyond Kata (20)
Beyond Kata (7)
Beyond Kata (4)
Beyond Kata (10)
Beyond Kata (19)
Beyond Kata (14)
Beyond Kata (11)
Beyond Kata (1)
Beyond Kata (18)
Beyond Kata (15)
Beyond Kata (13)
Beyond Kata (2)
Beyond Kata (17)
Beyond Kata (5)
Beyond Kata (21)
Beyond Kata (6)
Beyond Kata (8)
Beyond Kata (9)
Beyond Kata (16)
Beyond Kata (20)
Beyond Kata (7)
Beyond Kata (4)
Beyond Kata (10)
Beyond Kata (19)
Beyond Kata (14)
Beyond Kata (11)
Beyond Kata (1)
Beyond Kata (18)
Beyond Kata (15)
Beyond Kata (13)
Beyond Kata (2)
Beyond Kata (17)
Beyond Kata (5)
Beyond Kata (21)
Beyond Kata (6)
Beyond Kata (8)
Beyond Kata (9)

Beyond Kata Resort

Phuket, Thailand

  • Afstand strand
    0 meter meter

  • Afstand by
    5 min gang

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    2

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    1 time

4-stjernet strandresort med hyggeligt byliv

Henrik
Hotellet er beskrevet af
Henrik Særmark-Thomsen
Bureauchef i Check Point Travel
Hotellet er besøgt af Henrik Særmark-Thomsen

Beyond Kata Resort har uden sammenligning den bedste beliggenhed på Kata Beach. Dette 4-stjernede resort ligger direkte ned til stranden i Kata, en af de mest populære badebyer på Phuket. Hotellet passer perfekt til både par og familier, der søger et skønt strandhotel med gode faciliteter og et hyggeligt byliv inden for gåafstand.

Gode strande og stemningsfuldt aftenliv

Kata er en kystby med dejlige strande og et stemningsfuldt aftenliv. Byen byder på et væld af butikker, restauranter og små, hyggelige barer langs stranden. På Beyond Kata Resort kan I nyde afslappende timer ved poolen og stranden i dagtimerne, tage en drink i strandbaren til synet af solnedgangen og derefter gå ud og opleve aftenlivet i Kata. Det er dette miks af strand og hyggeligt aftenliv, der gør Beyond Kata til et hit hos både par og familier.

Beyond Kata Resort har en unik beliggenhed

Beyond Kata Resort var et af de første hoteller, der blev bygget på stranden i Kata, og derfor har hotellet denne enestående beliggenhed. Når I spiser morgenmad på terrassen, nyder frokost ved poolen eller en sundowner i strandbaren, har I altid udsigt over havet. Fra poolområdet er der blot få trappetrin ned til stranden – det bliver ganske enkelt ikke bedre.

Hotellet er nyrenoveret med flotte værelser

Hotellet gennemgik en omfattende renovering i 2023, så alt fremstår skarpt og nyt. Værelserne er smagfuldt indrettet i moderne thailandsk stil og fås i flere varianter med udsigt til enten byen, haven eller havet. Jeg valgte at betale lidt ekstra for et værelse med havudsigt, og det kan jeg varmt anbefale. Udsigten fra altanen var fantastisk både om morgenen og om eftermiddagen, når jeg kom tilbage fra stranden.

Poolområde med havudsigt og solnedgange

Hotellet har et stort poolområde med svajende palmer, liggestole og parasoller. Vælger man en plads tæt på stranden, har man udsigt over havet. Når sulten melder sig, eller I får lyst til en kølig forfriskning, kan I nyde frokost i restauranten eller en snack og en kold øl i strandbaren. I kan naturligvis også gå en tur langs stranden og prøve et af de hyggelige, lokale spisesteder.

Masser af aktiviteter og spændende udflugter

Beyond Kata Resort tilbyder flere aktiviteter, og jeg kan varmt anbefale et besøg i deres spa. Jeg prøvede selv en aromaterapimassage, og det er en luksus, der løfter humøret. Der er også mulighed for yoga, fitness og mange sjove aktiviteter for dem, der ønsker lidt mere tempo. Endelig er der fine udflugtsmuligheder både til lands og til vands. Besøg hotellets udflugtsskranke, hvis I vil have ekstra oplevelser med hjem fra rejsen.

Jeg har nydt opholdet på Beyond Kata Resort

Jeg har haft en skøn tid på Beyond Kata Resort og kan tilslutte mig fanskaren blandt vores rejsende, der elsker hotellets unikke beliggenhed og den hyggelige atmosfære i Kata. Hvis I leder efter et dejligt strandresort med et stemningsfuldt aftenliv og restauranter lige uden for døren, bør I bestemt overveje Beyond Kata Resort.