Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
03 Katathani Phuket Beach Resort
1 Andaman Pool
1 Deluxe Room
1 Chom Talay
2 Andaman Pool
2 Deluxe Room
02 Katathani Phuket Beach Resort
04 Kata Noi Beach
5 Kata Noi Pool
12 Bhuri Pool
13 Junior Suite
15 Aqua Play
16 Aqua Play
18 Junior Suite Oceanfront
19 Joy Zone
20 Joy Zone
21 Fitness Center
22 Recreation Room
26 Surrounding
27 Family Suite
28 Family Suite
27 Surrounding
16 Beach Club Bar
01 Katathani Phuket Beach Resort
03 Katathani Phuket Beach Resort
1 Andaman Pool
1 Deluxe Room
1 Chom Talay
2 Andaman Pool
2 Deluxe Room
02 Katathani Phuket Beach Resort
04 Kata Noi Beach
5 Kata Noi Pool
12 Bhuri Pool
13 Junior Suite
15 Aqua Play
16 Aqua Play
18 Junior Suite Oceanfront
19 Joy Zone
20 Joy Zone
21 Fitness Center
22 Recreation Room
26 Surrounding
27 Family Suite
28 Family Suite
27 Surrounding
16 Beach Club Bar
01 Katathani Phuket Beach Resort

Katathani Phuket Beach Resort

Phuket, Thailand

  • Afstand strand
    0 meter

  • Afstand by
    Ca. 10 min. gang

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    Adskillige

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    45 minutter i bil

5-stjernet badeferie i Kata Noi på Phuket

Henrik
Hotellet er beskrevet af
Henrik Særmark-Thomsen
Bureauchef i Check Point Travel

Phukets bedste strandhotel for familier

Katathani Phuket Beach Resort er i vores øjne det bedste strandhotel for familier på Phuket, fordi I får:

  • Fantastisk beliggenhed ved vandet
  • Mange pools og restauranter at vælge imellem
  • Masser af aktiviteter og fitness
  • Sjovt vandland med rutsjebaner mm.

Katathani Phuket Beach Resort er indbegrebet af forkælelse og tilbagelænet luksus. Og så har hotellet en helt unik beliggenhed. Tilmed ligger det prisbelønnede 5-stjernede resort alene i en lille paradisisk bugt omgivet af frodiggrøn regnskov og direkte ned til den fine, gyldne sandstrand og Andamanhavets glasklare blå vand.

Det bliver ganske enkelt ikke bedre.

Katathani Phuket Beach Resort

Katathani Phuket Beach Resort er et dejligt 5-stjernet resort med en vidunderlig beliggenhed. Hotellet ligger alene i en lille bugt ved Kata Noi-stranden, der af mange regnes for den smukkeste strand på Phuket. I skal kun dele dette lille stykke paradis med hotellets øvrige gæster, og det er blot med til at forstærke følelsen af, at dette resort er noget ganske særligt.

Hotellets bygninger er på to og tre etager, der ligger spredt ud over et imponerende haveanlæg, hvor hele seks pool-områder ligger som små oaser omkranset af duvende palmer og tropiske træer. Og bliver det for meget med driverlivet på strand og pool, så byder hotellet på et væld af faciliteter fra fitnesscenter og børneklub over yoga og putting greens til kokkeskole og aftenunderholdning. Og så er der butikker, hyggelige barer med udsigt til pool og strand og restauranter, hvor de dygtige kokke fremtryller lækre retter.

Swimmingpool, restauranter og spa

Katathani Phuket Beach Resort har seks indbydende poolområder fordelt ud over resortets tropiske parkområde. Derudover er der fire børnepools og tre jacuzzier, springvand m.v. Poolområderne er indrettet på en måde, så der både er noget for børnefamilierne og de rejsende, der blot har lyst til at slappe af i fred og ro med en god bog. Ved alle poolområder er der naturligvis både liggestole og parasoller.

På den kulinariske side kan I vælge mellem seks forskellige restauranter. Så hvad enten man har lyst til thailandske specialiteter, internationale retter, italiensk gourmet, friskgrillet seafood eller måske en romantisk middag for to i resortets haveafsnit, så er muligheden til stede. Desuden findes der en række hyggelige barer og en lounge, hvor man kan nyde en drink i godt selskab.

Har I lyst til at forkæle jer selv, så står de dygtige massører i hotellets spa-afdeling, ”Tew Son Spa”, klar med en bred vifte af massager og behandlinger i eksklusive omgivelser.

Børneklub og aktiviteter

Rejser I til Katathani Phuket Beach Resort med børn, så kan de se frem til masser af aktiviteter og gode faciliteter i Chang Noi Kids Club. Børneklubben er åben hver dag fra kl. 08.00 til 17.00 og i det tidsrum tager hotellets børnepersonale imod og aktiverer børn i alderen fire til tolv år med forskellige lege, aktiviteter, konkurrencer og spil. Her kan børnene være med til at male balloner, lave dukker, lerfigurer, drager og farvestrålende perlekæder. Derudover er der masser af spil og legetøj, gode legerum, bøger, tv med tegnefilm og legeplads. Læg dertil de fire børnepools og menukort for børn i alle hotellets restauranter, så har I et resort, hvor også familiens yngste får en god ferie.

Hotellet har et væld af faciliteter. Blandt de mange tilbud kan nævnes: fitnesscenter, tennis, yoga, bordtennis, billard, spillerum, aftenunderholdning, putting greens, kokkeskole, thai-boksning, dykkerskole, vandaerobic, vandpolo og meget mere.

Stort udbud af udflugter og oplevelser

Hvis I har lyst til at se nærmere på Phuket og omegn, så tilbyder Katathani Phuket Beach Resort en lang række spændende udflugter med engelsktalende lokalguide. En oversigt over turene finder man ved hotellets udflugtsdisk, hvor I også kan tilmelde jer udflugterne. I resortets egen dykkershop tilbyder de dykkerkurser og spændende snorkel- og dykkerture til de omkringliggende øer i Phang Nga-bugten og Phi Phi Island, hvor I kan opleve det farverige liv på koralrevene.

I kan tage på opdagelse i nationalparken Khao Sok og opleve elefanter på tæt hold, vandre gennem junglen, sejle på smalle kanaler og skjulte søer. Hører I til de eventyrlystne, er der mulighed for at overnatte i nationalparken i fine stationære telte og vågne op til lyden af de syngende gibbonaber.

For de golfinteresserede ligger der fire fremragende golfbaner på Phuket, kun en kort køretur fra resortet.

Hvor ligger Katathani Beach Resort?

Katathani ligger på Phuket i det sydvestlige Thailand, tæt ved hovedbyen Phuket og den internationale lufthavn, Phuket Airport. Rejsen til Thailand foregår typisk med Thai Airways, der enten flyver direkte fra København til Phuket eller via Bangkok. Transporten til og fra Phuket Lufthavn sørger vi naturligvis for. Transporten mellem hotel og lufthavn tager ca. 45 minutter.

Hyggelige og stemningsfulde Kata

Katathani, som ligger i den fredelige bugt ved navn Kata Noi, er det helt rigtige valg for par og familier, der ønsker at holde ferie i rolige og hyggelige omgivelser. Her er der supermarkeder, butikker og caféer – og i det hele taget en afslappet stemning.

Hvis I får lyst til en rigtig shoppedag, så kør med hotellets bus ind til Phuket. Her finder I alt hvad I kan ønske jer af butikker og forretninger med alt fra modetøj til elektronik.

Hvilken årstid er den bedste?

Den bedste tid at rejse til Phuket er i perioden fra begyndelsen af november til slutningen af marts. I april begynder det at blive lidt varmere, men samtidig tynder det ud i turisterne. Hvis I trives med varmen og ikke har noget imod de lejlighedsvise regnskyl, så er perioden fra juni til oktober et dejligt tidspunkt at rejse til Phuket - og det er generelt meget billigere at rejse på til Phuket på denne årstid.

1 Deluxe Room
2 Deluxe Room
Deluxeroom 06
Deluxeroom 07

Deluxe Room - Katathani Phuket Beach Resort Inkluderet

Disse værelser er moderne og stilfuldt indrettede med møbler af høj kvalitet. De er på 32-36 kvm og har bad og toilet, aircondition, køleskab med minibar, satellit-TV med DVD-afspiller, kaffe- og tefaciliteter, telefon, badekåbe og tøfler, hårtørrer, deponeringsboks med mere. Alle værelser har møbleret balkon med udsigt til have eller poolområde.

Her er plads til maksimalt 2 voksne og 1 barn.


Granddeluxe 01
Granddeluxe 02
Granddeluxe 06
Granddeluxe 09

Grand Deluxe Room - Katathani Phuket Beach Resort Opgradering

Få den ultimative familieferie og opgradér til et Grand Deluxe. Værelset er ideelt til en familie på 4 med en stor dobbeltseng og 2 børnesenge, med muligheden for at dele værelset op med en skydedør. Beliggende i Bhuri afdelingen af hotellet med kort distance til spilrummet og vandrutsjebanen samt med en balkon med udsigt til poolen, så bliver det vist ikke bedre. Også her er der adgang til egen møbleret terrasse/balkon.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.


Pool Access 2
Pool Access 3
Pool Access 5
Pool Access 4

Pool Access - Katathani Phuket Beach Resort Opgradering

Hop en tur i poolen eller nyd udsigten til den tropiske oase fra den private terrasse. Værelset er moderne indrettet med behagelige nuancer og møbler af høj kvalitet. På badeværelset findes bl.a. badekåbe og tøfler samt et rain shower, som danner rammen for en afslappende og mindeværdig ferie. 

Her er plads til maksimalt 2 voksne og 2 børn.


Juniorsuiteoceanfront 01
Juniorsuiteoceanfront 02
Juniorsuiteoceanfront 06
18 Junior Suite Oceanfront

Junior Suite Oceanfront - Katathani Phuket Beach Resort Opgradering

Bo et stenkast fra stranden i hotellets charmerende Junior suite og nyd det turkisblå hav fra balkonen. Værelset er moderne og tropisk indrettet i lyse farver og danner rammen for den ultimative forkælelse. Disse værelser fås i øvrigt med beliggenhed længst mod nord på stranden, hvor der er vidunderlig havudsigt. 

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.