Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Mon Tris (5)
Mom Tri's Villa Royale 1
Pool Bar & Fitness 0016
DSC 9076
Natural Seawater Pool
Mon Tris (1)
Mon Tris (4)
Mon Tris (2)
Mon Tris (1) (1)
Spa 015
DSC 9943
DSC 9199
IMG 1797
Mom Tri's Villa Royale 2
IMG 2275
IMG 6636
Mon Tris (3)
IMG 4630
DSC 9113
Spa 016
Aerial 0003
Mon Tris (5)
Mom Tri's Villa Royale 1
Pool Bar & Fitness 0016
DSC 9076
Natural Seawater Pool
Mon Tris (1)
Mon Tris (4)
Mon Tris (2)
Mon Tris (1) (1)
Spa 015
DSC 9943
DSC 9199
IMG 1797
Mom Tri's Villa Royale 2
IMG 2275
IMG 6636
Mon Tris (3)
IMG 4630
DSC 9113
Spa 016
Aerial 0003

Mom Tri's Villa Royale

Phuket, Thailand

  • Afstand strand
    50 meter

  • Afstand by
    300 meter

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    2

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    45 min. i bil

Vidunderligt boutiquehotel

Henrik
Hotellet er beskrevet af
Henrik Særmark-Thomsen
Bureauchef i Check Point Travel
Hotellet er besøgt af Henrik Særmark-Thomsen

Jeg har set mange hoteller i Thailand de seneste 20 år. Præcis hvor mange, har jeg ikke tal på længere. Men jeg ved med sikkerhed, at Mom Tri’s Villa Royale er et af de hyggeligste og mest stemningsfulde hoteller, jeg nogensinde har boet på i Thailand.

En oase af ro og skønhed

Allerede ved indgangen til hotellet mærker jeg, at dette sted er noget helt særligt. Mom Tri’s Villa Royale er et firestjernet boutiquehotel beliggende i den rolige bydel Kata Noi – den lidt mere tilbagelænede lillesøster til Kata Yai. Fra første øjeblik fornemmer man en helt særlig atmosfære, og det føles, som om man er trådt ind i en verden af ro og skønhed.

Fra kongelig sommerresidens til boutiquehotel

Hotellet er opkaldt efter den berømte thailandske arkitekt og kunstner Mom Tri, som også er slægtning til den thailandske kongefamilie. Det var engang hans sommerresidens, og han ejer det stadig. Nu har han forvandlet det til en lille perle af et boutiquehotel med blot 42 værelser. Hans passion for kunst er tydelig overalt på hotellet – fra de smukke skulpturer i haven til kunstværkerne, der pryder væggene. Mom Tri er uddannet arkitekt fra Harvard, og det var oprindeligt hans sommerresidens.

Fantastisk havudsigt og hemmelig sti til stranden

Beliggenheden kunne ikke være bedre. Hotellet ligger på et klippefremspring mellem Kata Yai og Kata Noi, og udsigten over det turkisblå Andamanhav er intet mindre end spektakulær. Når jeg går rundt på hotellet, føler jeg, at jeg har det hele for mig selv – som om jeg befinder mig i mit eget lille paradis. Den smukke strand Kata Noi ligger kun to minutters gang fra hotellet. Man kommer derned ad en lille, hemmelig sti, og så ligger den dér – en af de flotteste strande på Phuket.

En botanisk have med snørklede stier, lotusblomster og vandfald

Hotellets bygninger ligger spredt ud over et område, der mest af alt minder om en frodig, tropisk botanisk have. Hver gang jeg følger de snirklede stier gennem haven, mødes jeg af nye overraskelser – små damme med lotusblomster, karper, vandfald og kunstfærdige skulpturer. Det føles som at gå på opdagelse i en hemmelig have, hvor smukke udsigter venter bag hvert hjørne.

Smukke og unikt indrettede værelser

Jeg bor i en Royale Wing Suite, et smukt værelse på 65 m² med en stor terrasse, et fantastisk badeværelse og en kæmpeseng – måske den største, jeg nogensinde har sovet i. Alle værelserne på hotellet er unikt og elegant indrettede, men på en måde, så det luksuriøse føles hjemligt. Enkelte værelser har connecting doors, så man kan koble to rum sammen, hvilket er perfekt for familier. Søde, søde Khun Sao, hotellets daglige manager, giver mig en dag en rundtur på hotellet, så jeg også får set Beach Wing Suites. Værelserne er elegante og stemningsfulde, med en gennemført asiatisk stil og en fantastisk havudsigt fra balkonen.

To skønne swimmingpools

Mom Tri’s Villa Royale er stedet, hvor man virkelig kan slappe af og lade sig forkæle. Hotellet har en ferskvandspool og en fantastisk infinity-pool med havvand, der pumpes direkte op fra havet. Selvom jeg er en rastløs sjæl, virker tanken om at dase her på en liggestol med den mageløse udsigt til havet som verdens mest meningsfulde tidsfordriv.

Maden på Mom Tri’s Kitchen er et højdepunkt

Et af højdepunkterne på Mom Tri’s Villa Royale er helt klart restauranten, Mom Tri’s Kitchen. Her får jeg serveret nogle af de bedste måltider, jeg nogensinde har smagt i Thailand. Restauranten er så populær, at gæster fra hele Phuket strømmer hertil, så jeg sørger for at bestille bord i god tid. Med den åbne udsigt over havet og lyden af bølger, der bryder mod klipperne, bliver mine måltider en oplevelse i sig selv. Under mit ophold får jeg både smagt de klassiske thailandske retter med et moderne twist og de mere internationale retter – hver eneste bid er en fryd for smagsløgene. Selvom jeg normalt altid gerne prøver lokale restauranter, spiser jeg kun ude én gang under mit ophold på Mom Tri’s Villa Royale. Der er så meget godt på menukortet hos Mom Tri’s Kitchen, at jeg nødig vil gå glip af noget.

Her vil jeg tilbage til

Mom Tri’s Villa Royale er uden tvivl et af de mest stemningsfulde hoteller, jeg har besøgt i Thailand. Alt fra den fantastiske beliggenhed til de luksuriøse faciliteter, den unikke atmosfære og personalets hjertevarme gæstfrihed gør det til et sted, jeg er nødt til at vende tilbage til. Jeg kan på det varmeste anbefale Mom Tri’s Villa Royale til alle, der søger et sted med ro, skønhed og den perfekte blanding af luksus og forkælelse. Jeg skal helt sikkert selv tilbage.

Vigtig info: Mom Tri’s Villa Royale byder gerne familier med børn velkommen. Dog er stedets faciliteter og atmosfære især rettet mod par. Hotellet har et bibliotek, fitnessrum, en fredfyldt have og en vidunderlig ro, men der er ingen børneklub eller særlige faciliteter for børn.

Vær opmærksom på, at visse værelseskategorier kun er tilgængelige for voksne og børn, der er 12 år eller ældre. Desuden tillades der maksimalt tre personer i de fleste værelseskategorier, og der er ingen værelser til fire personer. Hvis man rejser med mere end tre personer, kan vi undersøge mulighederne for at reservere to værelser med forbundne døre.

Mom Tri's Villa Royale benyttes på følgende rejser:

RWS 4 (2)
RWS 9 (2)
RWS 2 (2)
RWS 11 (2)
RWS 10 (1)
RWS 6 (2)
RWS (3)
RWS 12 (2)

Royale Wing Suite Inkluderet

På Mom Tri’s Villa Royale indlogeres I som udgangspunkt i en Royale Wing Suite på 65 m². Værelset er elegant, luksuriøst og hjemligt på én og samme tid. Her er smukke trægulve, et sofaarrangement med lækre møbler, kunst på væggene og flotte lamper. Der er desuden en gigantisk dobbeltseng. Træk skydedørene til side, og I får adgang til en stor, møbleret terrasse/balkon med udsigt til haven. Fra enkelte værelser er der endda havudsigt. Badeværelset er stort og virkelig flot og udstyret med alle ønskelige faciliteter: bruser, toilet, fritstående badekar, toiletartikler, lækre håndklæder, badekåber og hårtørrer. Værelset har desuden faciliteter som safetyboks, strygejern og -bræt, aircondition, WiFi, TV, køleskab med minibar samt kaffe- og tefaciliteter. Der er mulighed for, at op til 3 voksne eller 2 voksne og 1 barn kan bo i denne værelsestype. To personer deler dobbeltsengen, mens den tredje får en opredning.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn (1 barn sover i eksisterende seng)


BWS 3 (2)
BWS 5 (2)
BWS 12 (2)
BWS 6 (2)
BWS 2 (1)
BWS 7 (2)
BWS 8 (2)

Beach Wing Suite Opgradering

Beach Wing Suite er på 65 m² og har de samme faciliteter som hotellets Royale Wing Suite. Værelset er også elegant og smukt indrettet, men denne værelseskategori har en umiskendelig asiatisk stil. Der er desuden en stor, møbleret balkon/terrasse med enten hel eller delvis havudsigt. Den delvise havudsigt kan skyldes, at der på visse værelser er nogle smukke træer i forgrunden. I denne værelsestype er der mulighed for, at op til 3 voksne eller 2 voksne og 1 barn (barnet skal være fyldt 12 år) kan bo. To personer deler dobbeltsengen, mens den tredje får en opredning.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 1 børn (barnet skal være fyldt 12 år)