★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Man kan rejse til Khao Sok National Park hele året, og uanset hvornår I ankommer, vil her være dejligt varmt. I dagtimerne er temperaturen omkring 30 grader året rundt. Om natten falder temperaturen til omkring 20 grader. Det betyder, at det er muligt at bade i poolen og i søen året rundt.
Når man opholder sig i en regnskov, må man - sagt på den lidt kække måde - regne med regn.
På grund af beliggenheden mellem to store have samt de høje bjerge, regner det ofte i Khao Sok, som er et af de vådeste steder i Thailand. Når det er sagt, så er dagsregn sjælden, og oftest kommer regnen som intense byger, der hurtigt ophører. Bemærk også, at det ikke er koldt.
Det regner i Khao Sok fra maj til november. Der er mindst regn fra december til marts.
Vejr og klima i Khao Sok følger i grove træk vejret på Thailands vestkyst. Men da Khao Sok ligger på afstand af havet, er nætterne en smule køligere.