★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Ferieøen Phuket ligger på Thailands vestkyst lige ud til Andamanhavet.
Klimaet er tropisk med en gennemsnitlig temperatur om dagen på omkring 30 grader. Nætterne er varme med temperaturer på 20-25 grader året rundt.
Phukets vejr er i høj grad bestemt af monsunen, som bringer det, der kaldes den våde og den tørre sæson.
I november, december, januar, februar, marts og april er her relativt tørt, mens vejret i perioden maj, juni, juli, august, september og oktober er regntid og er præget af monsunvinde, som kan bringe kortvarige, men kraftige regnskyl.
Uanset dette kan man fint holde ferie i Phuket hele året. Vigtigt er i den henseende at bemærke, at regnen er kortvarig og temperaturen altid høj. I kommer altså ikke til at fryse. Derimod bringer den våde sæson noget godt med sig: Det er nemlig relativt billigt at rejse til Phuket i sommerferien.
I kan også bade året rundt på Phuket. Ved stranden er badevandstemperaturen på 28-30 grader hele året.
Se vores rejser til Phuket.
I nedenstående kan du danne dig et overblik over temperaturen på Phuket året rundt.