★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Det bedste af Sydstaterne
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: Aalborg d. 09. nov. 2025
Sydstaterne har det hele: stemningsfulde byer, menneskelige historier, store naturoplevelser, et enestående køkken og masser af musik. Oplev borgerrettighedsbevægelsens vugge i Atlanta, de charmerende gader i Savannah og Charleston, og lad jer betage af Great Smoky Mountains' majestætiske bjerge. Dyk ned i musikkens rødder i Nashville, Memphis og Clarksdale, og oplev blues, country og bluegrass på små, stemningsfulde spillesteder. Afslut med en festlig finale i New Orleans, hvor jazzens puls, historiske hemmeligheder og sydens krydrede køkken skaber den perfekte afslutning på denne unikke rejse. På denne tur får I det bedste af sydens sjæl og charme.
Det Bedste af Sydstaterne er en rejse ind i sjælen af det gamle Amerika. Sydstaterne er et sted, hvor historien lever, hvor musikken og maden er en del af kulturen, og hvor traditioner og klassisk gæstfrihed holdes i hævd. Fra pulserende storbyer til maleriske småbyer, fra bløde flodlandskaber til imponerende bjergudsigter, fra countrymusik i Nashville til blues og rock 'n' roll i Memphis – denne rundrejse giver jer det bedste af Sydstaterne.
Rejsen begynder i Atlanta, en moderne metropol med dybe historiske rødder, hvor borgerrettighedsbevægelsens arv stadig mærkes. Derfra går turen videre til Savannah, hvor spansk mos hænger tungt fra de gamle egetræer, og fortidens historier gemmer sig i de brede, brostensbelagte gader. I Charleston vil I blive charmeret af de pastelfarvede huse og den afslappede sydstatsatmosfære – byen har desuden sit eget spændende kapitel i den amerikanske borgerkrig.
Forude venter den stemningsfulde bjergby Asheville og køreture ad den spektakulære Blue Ridge Parkway, der regnes for en af de smukkeste vejstrækninger i USA. I kan tage på vandreture i Appalachian Mountains og nyde udsigten til vandfald og bølgende bjerge i Great Smoky Mountains. I den historiske by Cherokee kommer I tæt på Cherokee-indianerne, som har boet her i århundreder.
Når I når Nashville, vil musikken tage føringen. Byen, der er kendt som countrymusikkens hovedstad, vil charmere jer med sine neonbelyste honky-tonks, livemusik og fantastisk stemning. I Memphis står den på blues, barbecue, borgerrettigheder og et besøg hos rocklegenden Elvis Presley. Herfra følger I Mississippi-floden til Clarksdale, hvor musikken på de små spillesteder fortæller historien om Sydstaterne – og livet på godt og ondt.
Rejsen afsluttes med manér i magiske New Orleans. Her svæver jazzens improvisationer gennem de brostensbelagte gader, og den kreolske kultur blander sig med voodoo-mystik og festlige parader. Fra soulfood til frodige landskaber, fra historiske monumenter til dybe musiktraditioner – Sydstaterne venter på at forføre jer med al sin mangfoldighed.
I dag er der afrejse fra Danmark, og på grund af tidsforskellen ankommer I til Atlanta samme dag. Her afhenter I jeres lejebil i lufthavnen og kan sætte kurs mod jeres hotel, der ligger i downtown, ikke langt fra The World of Coca-Cola, som bestemt er et besøg værd.
Når I ankommer til Atlanta, træder I ind i en storby, hvor historie og nutid smelter sammen. Aftenen inviterer til en rolig spadseretur gennem byens centrale kvarterer, hvor højhusene spejler sig i skumringens lys, og duften af soul food hænger i luften. Overvej at finde en hyggelig restaurant i nabolaget, hvor I kan nyde et måltid, der bringer jer tættere på den sydstatskultur, som I snart skal dykke dybere ned i.
Atlanta, hjemby for borgerrettighedsbevægelsens store helte, emmer af historie. Overvej at starte dagen med et besøg i Martin Luther King Jr. National Historical Park, hvor atmosfæren er præget af både stolthed og kamp. Det føles, som om fortiden står stille her, hvor drømmen om lighed blev født. Hvis I vil have det maksimale ud af besøget, kan I overveje at tilmelde jer en guidet tur – de lokale guider kan virkelig deres historie.
Om eftermiddagen kan I dykke ned i Sydens historie på Atlanta History Center, hvor borgerkrigen og dens ar på Sydstaterne stadig mærkes. Slut dagen af med en middag i Midtown, hvor byens mange restauranter byder på alt fra moderne køkken til klassisk sydstatsmad, akkompagneret af jazz og bløde toner, der fylder gaderne.
Klik her og få vores anbefaling til fem restauranter i Atlanta.
Dagens etape: Atlanta – Savannah / 400 km / Køretid ca. 4 timer
Savannah er som et postkort fra en svunden tid. Gaderne er brede, og gamle egetræer med hængende spansk mos danner et naturligt tag over de historiske pladser. Efter ankomst kan I tage en slentretur gennem Forsyth Park, hvor de gamle plantagehuse står som monumenter over fortiden. Duften af magnolia og havet blander sig, mens aftenen falder på, og den sydstatslige gæstfrihed venter jer på en af byens charmerende restauranter.
På dag 4 kan I fordybe jer yderligere i Savannahs historie. En byvandring gennem Savannahs Historical District føles som at træde tilbage i tiden. I starter ved Forsyth Park, hvor de ikoniske egetræer med hængende spansk mos skaber en næsten magisk stemning. I midten af 1800-tallet var parken ofte centrum for dueller over opfattede ærekrænkelser. Selvom det var ulovligt, blev mange af disse dueller tolereret som en del af den sydlige æreskultur.
Fra parken kan I slentre forbi de smukke, historiske huse langs Jones Street, som er kendt for sin velbevarede sydstatsarkitektur. Gå videre til Chippewa Square, der måske virker bekendt – det var her, Forrest Gump sad på den berømte bænk. Når I er i området, kan I også tage en afstikker til Cathedral of St. John the Baptist, en af de ældste og smukkeste katolske kirker i denne del af USA.
Til frokost kan I prøve The Collins Quarter, en moderne café inspireret af Australien. Her kan I nyde retter som smashed avocado toast og en god kop kaffe i hyggelige omgivelser med udsigt til den livlige Bull Street.
Om eftermiddagen kan I gå en tur langs den brolagte River Street, hvor floden glider langsomt forbi, og klassiske hjuldampere ligger for kaj. Nyd udsigten, stemningen og folkelivet fra en af de hyggelige caféer. Hvis I er klar på flere oplevelser, kan et besøg i Owens-Thomas House & Slave Quarters give et indblik i både storhedstiden og den mørke historie, der har præget byen.
Afslut dagen med en middag i en af byens gourmetrestauranter, hvor retter som shrimp and grits giver jer en smag af sydens køkken.
Klik her og få vores anbefaling til 5 ikoniske restauranter i Savannah.
Klik her og få forslag til 4 andre spændende seværdigheder i Savannah.
Dagens etape: Savannah – Charleston / 170 km / Køretid ca. 2 timer
Charleston hilser jer velkommen med sine smukke, pastelfarvede huse og brostensbelagte gader. Efter check-in er det tid til at opleve byens charme, hvor historien hænger i luften. Tag en tur med hestevogn gennem gaderne, mens I hører historier om gamle krige, pirater og plantagetidens storhed.
For mange rejsende er det vigtigste at opleve byens atmosfære – bare være til stede og nyde stemningen. Men hvis I har lyst til at dykke lidt dybere ned i byens historie, kommer her tre anbefalinger fra Check Point Travel.
Klik her og få tre historiske seværdigheder i Charleston
Aftenen kan I tilbringe på en restaurant, der serverer Lowcountry-cuisine – en unik smag af kystens skatte med retter som gumbo og friske østers. Charleston er en by, der både byder på overdådig arkitektur og en dybt rodfæstet historie.
Klik her og få vores anbefaling til 4 forskellige restauranter i Charleston.
Dagens etape: Charleston – Asheville / 400 km / Køretid ca. 4 timer og 30 min - Start dagen tidligt, så I har tid til stop undervejs mod Asheville.
Asheville er en kunstnerisk oase omgivet af bjergrig natur. Byen oser af kreativitet, og det er svært ikke at blive draget af de små kunstgallerier og caféer i Downtown. Efter en dag i kunstens tegn kan I nyde en middag på en lokal restaurant, hvor lokale råvarer spiller hovedrollen.
På dag 7 er der rig mulighed for at opleve Biltmore Estate, et slot bygget af den amerikanske rigmand og excentriker George Washington Vanderbilt II. Stedet er fascinerende og ligger omgivet af smukke haver med en historie, der strækker sig tilbage til Amerikas gyldne tider.
Alternativt kan I tage på en spektakulær køretur ad Blue Ridge Parkway, der regnes for en af de smukkeste vejstrækninger i Sydstaterne. Kør nordpå ad Blue Ridge Parkway og sæt kurs mod Linn Cove Viaduct. Forude venter en tur med udsigt til bjerge og storslået natur. Den samlede køretur fra Asheville til Linn Cove Viaduct er på omkring 260 km, og køretiden er ca. 5 timer. Men det er en fantastisk køretur!
Første stop er Craggy Gardens, hvor en kort vandretur på ca. 1,5 km fører jer gennem et farverigt tæppe af vilde blomster og ender med en fabelagtig udsigt over bjergene. Herfra kører I videre mod Rough Ridge, hvor I igen har mulighed for at strække benene på en vandretur på godt 1,5 km. Turen går opad, men belønningen er en storslået udsigt over de skovklædte Appalachian Mountains. Der kan muligvis komme lidt sved på panden, men der vil også være smil på læben.
Endelig når I det ikoniske Linn Cove Viaduct, der elegant snor sig langs Grandfather Mountain. Her skal I naturligvis gøre stop og forsøge at indfange det storslåede natursceneri. Undervejs passerer I gennem flere små byer i bjergene, hvor I kan stoppe for en hyggelig frokost.
Dagens etape: Asheville – Cherokee / 150 km / Køretid ca. 3 timer
Fra Asheville tager I ikke den lige vej til Cherokee, men kører ad den spektakulære Blue Ridge Parkway. I går var I måske på Blue Ridge Parkway på turen op mod Linn Cove Viaduct og nød udsigten til Appalachian Mountains. I dag gælder det de magiske Great Smoky Mountains, der også ligger på denne berømte vejstrækning.
Dagens mål er Cherokee, der ligger i hjertet af Great Smoky Mountains, hvor de bølgende, skovklædte bjerge til tider indhylles i et fint slør af tåge, der har givet bjergene deres karakteristiske navn. Det er ikke en lang køretur, men det er en af de flotteste på denne rejse – og en af de smukkeste vejstrækninger i denne del af USA. Så tag jer god tid og gør stop undervejs, så I kan få hele naturoplevelsen med.
Hvis I klikker her, så får I vores tips til Oplevelser på den sydlige del af Blue Ridge Parkway
Cherokee er dagens mål, en lille by gemt væk mellem bjergene i Great Smoky Mountains. I fornemmer hurtigt, at byen har en ganske særlig atmosfære. Den oprindelige Cherokee-kultur lever nemlig stadig i bedste velgående her. Her har deres forfædre haft deres hjem i århundreder, og her bor de stadig. Det giver jer mulighed for at opleve et af USA’s oprindelige folk og deres historie på nærmeste hold.
Klik her og læs om mere om, hvordan I bedst oplever den indianske kultur i Cherokee
Dagens etape: Cherokee – Nashville / 413 km / Køretid ca. 4 timer og 40 min.
Giv jer selv en tidlig start på dagen. Jo før I starter på dagens etape, jo tidligere er I fremme i Nashville. Nashville er en by, hvor musikken er hjertet, der banker døgnet rundt. Gå en tur ned ad den neonoplyste Lower Broadway, der også kaldes Honky Tonk Highway. En honky tonk er sydstatsslang for en bar med livemusik, og her på Lower Broadway siver musikken ud på gaden, så I let kan vurdere, hvornår I rammer en honky tonk, der lige er noget for jer.
Klik her for at få Check Point Travel’s 5 fede honky tonks i Nashville
På dag 10 kan I besøge Country Music Hall of Fame og fordybe jer i countrymusikkens rødder. Oplev også Johnny Cash Museum, hvor hans dybe stemme og uforglemmelige sange lever videre. Afslut aftenen med en tur på en af de mange barer, hvor både mad og musik vil give jer en uforglemmelig oplevelse.
Klik her for at se vores forslag til 5 must-see oplevelser i Nashville.
Dagens etape: Nashville – Memphis / 340 km / Køretid ca. 3 timer og 30 min
Fra Nashville går turen til Memphis, der strækker sig langs Mississippi-floden. Byen er især kendt for at være hjemby for rocklegenden Elvis Presley. Men Memphis er meget mere end det. Det er en by med masser af sydstatssjæl, som I fornemmer på bluesbarerne på Beale Street, det klassiske sydstatskøkken og på The National Civil Rights Museum, hvor I får historien om de afroamerikanske borgeres kamp for lige rettigheder.
Programmet for Memphis afhænger lidt af, hvornår I ankommer på dag 11. Men der er tid nok til at nå de største og vigtigste seværdigheder – og få en hyggelig aften på Beale Street.
Klik her for at læse mere om de 4 vigtigste seværdigheder i Memphis
Klik her for at læse om 4 ikoniske sydstats-restauranter i Memphis
Dagens etape: Memphis – Clarksdale / 120 km / Køretid ca. 1 time og 30 min
Fra Memphis i Tennessee sætter I nu kurs mod Clarksdale i delstaten Mississippi. Clarksdale er en lille by med en stor sjæl. Beliggende i hjertet af det frodige og sagnomspundne Mississippi Delta føles det som om, at tiden går langsommere her, hvor hver gade vibrerer med ekkoerne af bluesmusikken.
Clarksdale er kendt som fødestedet for blues, en genre, der har rødder i områdets dybe historie med afroamerikansk kultur, plantagearbejde og livets evige kamp og simple skønhed. Byens charmerende, men slidte murstensbygninger, varme mennesker og stille atmosfære skaber en autentisk oplevelse, der er svær at finde andre steder. Det er et sted, hvor musikken aldrig stopper, og hvor hver sjælfuld tone fortæller en historie.
Klik her for at få Check Point Travels tre favoritter i Clarksdale.
Dagens etape: Clarksdale – New Orleans / 450 km / Køretid ca. 5 timer
Start dagen tidligt, for så kan I gøre et stop i Vicksburg, hvor det er lige før, man stadig kan høre råbene og bragene fra rifler og kanoner i Vicksburg National Military Park. De gamle slagmarker og monumenter fortæller historien om de hårde kampe og den skæbnesvangre tid i amerikansk historie, hvor nord og syd udkæmpede en kamp på værdier, menneskesyn og levevis.
Hen på eftermiddagen er I fremme i New Orleans og kan tjekke ind på jeres hotel i hjertet af byen. New Orleans er som ingen anden by i USA – en kulturel smeltedigel, hvor fortidens ånder danser gennem de smalle, brostensbelagte gader, mens nutidens jazztoner fylder luften. Når I ankommer til New Orleans, mærker I straks en atmosfære, der føles som en konstant fest, men også som en hvisken fra en rig og kompleks historie. Duften af kreolsk mad svæver overalt – krydret gumbo, jambalaya og nybagt beignet blander sig med den varme, fugtige luft, som stiger op fra Mississippi-floden. Byen emmer af en sød, tung aroma, der minder om sukkerrør, krydderier og våde gader efter sommerregn.
Fra det øjeblik I begiver jer ind i det berømte French Quarter, bliver I mødt af tonerne af jazzmusik, der aldrig stopper. Trompeter, saxofoner og klaversoloer flyder ud fra de mange barer og gadehjørner. Musikken er sjælfuld, improviseret, og man kan ikke undgå at lade sine fødder følge med. Der er noget hypnotiserende over denne by, hvor musik og liv føles som en naturlig forlængelse af hinanden. Gaderne er dekoreret med smedejernsbalkoner, hvor folk sidder og kigger ned på det farverige kaos nedenfor, mens Mardi Gras-perler dingler fra lamper og træer året rundt.
Byens historie er lige så levende som dens musik. Grundlagt i 1718 af franskmændene, har New Orleans gennem århundreder udviklet sig til et unikt samlingspunkt for forskellige kulturer – fransk, spansk, afrikansk, kreolsk og caribisk. Det er en by, der har overlevet alt fra orkaner til besættelse og alligevel aldrig tabt sin sjæl. Den franske og spanske arkitektur smelter sammen med afroamerikansk og caribisk kultur, og det skaber et sted, hvor den gamle verdens charme møder den nye verdens rytme. Byens kirker og kirkegårde, med deres overjordiske gravsteder, er næsten som skygger fra en anden tid, fyldt med mystik og en følelse af, at fortiden aldrig er helt død.
New Orleans' ånd er uløseligt forbundet med dens festivaler, især Mardi Gras. Under festivalen bliver byen forvandlet til et kalejdoskop af farver, parader og gadefester. Trommer og messingblæsere fylder gaderne, og feststemte mennesker i udklædninger samles for at fejre livet. Men selv uden for festlighederne er der altid en følelse af karneval, en ubekymret holdning, der opfordrer folk til at nyde livet, spise godt, danse sent og vågne langsomt.
Byen føles som en drøm, hvor man let mister fornemmelsen af tid. Det sløve tempo, den varme brise fra floden, og den konstante strøm af musik og latter føles næsten hypnotisk. Når I går gennem det gamle kvarter, kan I fornemme, hvordan hver bygning har en historie at fortælle, og hvordan livet her er dybt forankret i en følelse af tradition, men også en evig jagt efter nydelse. Selv lyset i New Orleans er noget særligt – blødt og gyldent om eftermiddagen, hvilket får byen til at se ud som om, den bader i en konstant, varm solnedgang.
New Orleans er en by, der suger jer ind med sin charme, fanger jer med sine lyde og lader jer drømme med sine dufte. Det er et sted, hvor tid og rum næsten mister betydning, og hvor livets rytme altid føles som en improvisation – ligesom jazz, ligesom byen selv.
Men selv om det er en oplevelse bare at være i New Orleans, byder byen også på en lang række spændende oplevelser.
Hvis I klikker her, får I Check Point Travels anbefaling til 7 oplevelser i New Orleans.
En fascinerende rejse gennem den amerikanske syd slutter i New Orleans, hvor I fyldt med indtryk fra fortid og nutid, vender næsen hjemad.
Så er I tilbage i Danmark efter en fantastisk rundrejse gennem USA’s sydstater. En rejse med sydstatsjæl, god mad, historie, naturoplevelser og masser af musik.
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Alle danske statsborgere skal ansøge om indrejsetilladelse til USA senest 72 timer før afrejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af USA.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores USA eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere