Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +

Det østlige USA's ikoner

  • New York – museer, gastronomi, underholdning og shopping
  • Naturoplevelser, vinsmagning og gastronomi omkring Finger Lakes
  • Imponerende massive vandmasser ved Niagara Falls
  • Amishfolk og borgerkrigshistorie i Pennsylvania og Gettysburg
  • Capitol Hill og Det Hvide Hus i Washington DC
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

14 dage fra kr. 11.650,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 22. apr. 2025

airport

Rejseplan

Tag et stort bid af ”The Big Apple”, New York, nyd de smukke landskaber og spændende vingårde omkring Finger Lakes, mærk jorden ryste og hør brølet fra Niagara Falls, dyk ned i USA’s historie blandt Amish folket i Pennsylvania og slagmarkerne omkring Gettysburg for så at slutte af med nogle dage i magtens centrum, Washington.

Dette er rejsen for jer, der nyder storbyernes mange muligheder i kombination med spektakulære naturoplevelser og historiens vingesus.

shutterstock_273724124 New York City. Manhattan downtown skyline with illuminated Empire State Building and skyscrapers..jpg

På denne rejse til det nordøstlige USA får I mulighed for at opleve nogle af Amerikas mest interessante storbyer kombineret med historiske seværdigheder og storslået natur. Ruten er overordnet planlagt, men der er masser af frihed til at improvisere undervejs.

Eventyret begynder med spændende dage i det pulserende New York, som bugner af oplevelser inden for underholdning, gastronomi, arkitektur, kultur og ikke mindst shopping. Herfra går turen nordpå til de vidunderlige naturoplevelser ved Finger Lakes og Ithaca, der er rigt på smukke vandfald, vingårde og spændende madoplevelser. Ved Niagara Falls kan I mærke kraften fra de brølende vandmasser på grænsen mellem USA og Canada. Via Amish-folkets idylliske landskaber omkring Lancaster i Pennsylvania fortsætter turen til borgerkrigens mest berømte slagmark ved Gettysburg.

Rejsen slutter i magtens centrum, Washington D.C., hvor I udover Det Hvide Hus og Capitol Hill også kan opleve mange af landets bedste museer.

NEW YORK - Central park ligger som en imødekommende oase midt på Manhattan, og her finder du rekrative områder og diverse kulturarrangementer, Check Point Travel

Afrejse med den valgte flyforbindelse til New York, hvor I ankommer til en af byens to internationale lufthavne, JFK Airport eller Newark. Ved ankomst er det nemmest at gøre som de lokale og tage en taxa til hotellet på Manhattan, hvor jeres værelse for de næste tre nætter venter. Brug resten af eftermiddagen og aftenen på at udforske gaderne til fods, mærk byens puls, og få de første indtryk af denne multikulturelle storby – som Frank Sinatra så ikonisk beskrev i sin evergreen "New York, New York", byen der aldrig sover.

NEW YORK CITY MARCH 25 Times Square

Oplev New Yorks Pulserende Byliv

I har to hele dage til at udforske New York, og der er masser at opleve! Beundr Manhattans ikoniske skyskrabere og mærk den elektriske stemning i gaderne. Tag en gåtur blandt travle forretningsfolk på Wall Street, oplev den rørende atmosfære ved Ground Zero, nyd en gospelkoncert i Harlem, og udforsk kunstens og historiens vingesus på nogle af verdens mest anerkendte museer.

Istock 875655298

Ikoniske Steder og Historiske Øjeblikke

Tag en gåtur ned ad eksklusive 5th Avenue blandt de rige og berømte, eller snup en frisklavet pastaret i Little Italy. New Yorks Chinatown er også et besøg værd, ligesom Frihedsgudinden, der står som et ikonisk symbol på det forjættede land ved indsejlingen til New Yorks havn. Tag også et smut til Ellis Island og hør de fascinerende historier om byens immigranter, eller nyd en picnic i Central Park side om side med de imødekommende newyorkere.

Chinatown New York.jpg

Shopping i Verdensklasse

Og så er der selvfølgelig shopping. New Yorks butiksudvalg er enormt, og der er ofte gode tilbud at finde. Får I brug for overblik, kan I altid tage turen op til toppen af Empire State Building og nyde den spektakulære udsigt over Manhattan, der strækker sig ud under jer.

Selv når mørket falder på, er der liv i New York. Besøg Times Square, der summer af aktivitet i neonlysets skær, eller køb billetter til et af de storslåede Broadway-shows. Når sulten melder sig, kan I forkæle jer selv på en af byens utallige gourmetrestauranter eller slå jer ned på en klassisk amerikansk diner.

Hvordan I vælger at bruge jeres tid i New York, er helt op til jer. Find inspiration til dagene i New York her – New York.

Shutterstock 2297394131 An Aerial View Of The Point Of Rocks Bridge Over Seneca Lake At Sunrise, Gaithersburg, Maryland, United States

På opdagelse i Ithaca og Finger Lakes

Bilen hentes fra morgenstunden, og inden længe lægger I storbylivet bag jer og sætter kursen nordpå mod det for mange ukendte område omkring Finger Lakes og byen Ithaca, der ligger ved den sydlige spids af søen Cayuga. Byen er præget af studerende fra det kendte Cornell University og Ithaca College, og det siges, at Ithaca er byen med flest barer i USA. Om det er sandt, lader vi være op til jer at undersøge, men én ting er sikkert – hyggelige barer og stemningsfulde restauranter er aldrig langt fra jeres hotel.

SHBC22~1

Naturens skønhed i Finger Lakes

Området omkring Finger Lakes er, udover de smukke søer, dækket af store skove med spændende vandrestier i alle sværhedsgrader. Prøv eventuelt en kort tur på stierne i Sapsucker skoven, som er kendt for sit rige fugleliv. Om efteråret skaber skovene deres eget spektakulære farvespil, som I måske kender fra New England, hvilket gør efteråret til et populært tidspunkt at besøge Ithaca.

Shutterstock 1390630199 Waterfall In Ithaca, New York

Vandfald og kløfter ved Finger Lakes

Udover de fantastiske sø-landskaber og store skove gemmer naturen ved Finger Lakes på en lang række smukke vandfald og vilde kløfter, der, ligesom søerne, blev dannet i forbindelse med den seneste istid. Det højeste vandfald, Taughannock Falls på 66 meter, samt Emilie Jonas Falls og Ithaca Falls er blandt de mest populære vandredestinationer, men der findes mange flere mindre kendte vandfald, som også er værd at udforske.

Shutterstock 1672887370 Vineyard View At Finger Lakes, NY

Vinoplevelser langs Cayuga Lake Wine Trail

For vininteresserede kan det varmt anbefales at tage en tur langs Cayuga Lake Wine Trail, en af de ældste vinruter i USA. Området er kendt for at producere nogle af de bedste vine i New York State, og flere af de lokale vingårde tilbyder vinsmagninger og lette anretninger. Husk, at der er nultolerance for alkohol og bilkørsel i USA, så det kan være en god idé at tilmelde sig en arrangeret tur. På den måde kan I slappe af, nyde vinen og lære mere om de lokale druer og produktion.

De mange unge studerende i Ithaca bidrager til et livligt kulturliv med spændende kunstudstillinger og musikfestivaler. Hold øje med kalenderen for at se, om der sker noget interessant under jeres besøg.

Shutterstock 109673099 Niagara Falls, NY, USA

Oplev Niagara Falls' magi

I kan sandsynligvis høre Niagara Falls, før I ser de enorme vandmasser vælte 53 meter i dybet med en hul rumlen på grænsen mellem USA og Canada. Hvert sekund falder mere end 1.800 kubikmeter vand ud over den 790 meter brede kant med en enorm kraft og skaber et af verdens smukkeste vandfald.

Shutterstock 1472328614 Niagara Falls Boat Tours Attraction. Horseshoe Falls At Niagara Falls, Ontario, Canada

Udsigtsmuligheder fra begge sider

Udsigtsplatforme placeret rundt om vandfaldet gør det muligt at se vandmasserne fra forskellige sider. Det bedste udsyn fås fra den canadiske side, men heldigvis er det let at rejse mellem de to lande – så længe I husker at medbringe passet. Andre steder fører vandrestier ned til Niagara-floden, eller I kan se det hele fra oven fra Skylon Tower. Her kan I nyde en god frokost i den roterende restaurant med en storslået udsigt over vandfaldene 230 meter under jer.

dag 5shutterstock_24491023 Spectacular rainbow near tourist boat at Niagara Falls.jpg

Kom tættere på vandfaldet med Maid of the Mist

Vil I tættere på, er der mulighed for det; båden Maid of the Mist kan tage jer helt hen til vandmasserne, hvor luften er fyldt med vanddamp, og det er umuligt at høre andet end vandets brusen. En tunnel fører også ind bag det imponerende Horseshoe Falls, så I kan mærke de enorme kræfter, når vandmasserne buldrer forbi.

SHA076~1

Oplev byen omkring Niagara Falls

Når I har set vandfaldet fra de forskellige sider, er det værd at kigge nærmere på selve byen, der byder på masser af restauranter, farverige butikker og højteknologiske attraktioner såsom "Niagara Fury" og "Legends and Daredevils."

I har 2 nætter ved Niagara Falls, så der er rigelig med tid til at nyde det spektakulære vandfald fra alle vinkler og i skiftende dagslys mellem solopgang og solnedgang – ja selv efter solnedgang er Niagara Falls noget helt særligt, da faldene oplyses af et imponerende lysshow mellem solnedgang og kl. 02.00 om natten.

Shutterstock 604959578 Amish Paradise

Rejse mod Lancaster: Amish-folkets højborg

Fra Niagara Falls og grænsen til Canada går turen sydover mod staten Pennsylvania og byen Lancaster. Udenfor vinduerne begynder naturen at ændre karakter, ligesom de små, hyggelige landsbyer og indbyggernes fremtræden. Måske ser I bønder med stråhat, smækbukser og fuldskæg arbejde i markerne med leen, eller en bonde på hestevogn køre et læs hø hjem til gården. I er nu nået til Amish-folkets højborg.

Shutterstock 2409622151 Amish Horse And Buggy In Lancaster, Pennsylvania.

Amish-folkets unikke livsstil

Amish-folket er en unik kristen gruppe, hvis levevis ikke har ændret sig synderligt gennem de sidste 200 år. Her går traditionelle familiemønstre og den kristne tro forud for materielle goder. De har ingen mobiltelefoner og foretrækker hestevogn og Biblens ord frem for biler og internet. Det betyder ikke, at Amish-folket fuldstændigt har vendt verden ryggen – de fleste ved udmærket, hvad der foregår rundt om i verden. Men de er glade for deres valg af livsstil, og viser man dem respekt, deler de gerne historier om deres hverdag og tro.

Shutterstock 2485569817 Lancaster, Pennsylvania, USA June 27, 2024 Downtown Historic Lancaster, Pennsylvania

Oplev historien i Lancaster

Denne aften overnatter I på et hotel i Lancaster, så I har mulighed for at se nærmere på denne historiske by, der under Uafhængighedskrigen mod England havde æren af at være USA’s hovedstad for én dag.

Gettysburg

Rejse til Gettysburg: Et historisk vendepunkt

Fra Lancaster går turen gennem de frodige og bakkede landskaber mod historiske Gettysburg i det sydøstlige Pennsylvania. Ved ankomsten til den lille by med ca. 8.000 indbyggere kan det umiddelbart være svært at se, hvordan Gettysburg har spillet en så vigtig rolle i USA's historie. Men det var netop her, på de lave bakker uden for byen, at et af de mest afgørende slag i Den Amerikanske Borgerkrig blev udkæmpet.

Shutterstock 1456535549 Gettysburg,Pennsylvania USA 07192019 Photo Of People Participate As A Hobby In American Civil War Reenactment

Slaget ved Gettysburg: En dramatisk konfrontation

I juli 1863 havde sydstatshæren under ledelse af General Robert E. Lee invaderet Pennsylvania, og nordstatshæren stod klar til at stoppe Lees fremfærd. Det blev et voldsomt slag, der varede flere dage, men til sidst så Lee ingen anden udvej end at trække sig tilbage til Virginia. Historikere anslår, at mellem 46.000 og 51.000 soldater døde, blev såret eller blev tilfangetaget i slaget om Gettysburg, som viste sig at blive et vendepunkt i krigen.

Lincolns tale og efterspillet

Også efter slaget kom Gettysburg til at spille en vigtig rolle. Det var her, præsident Lincoln i november samme år holdt sin berømte Gettysburg-tale, der gjorde principperne om lige rettigheder for sorte og hvide til et centralt aspekt i både borgerkrigen og den amerikanske ånd.

GETTYSBURG - frivillige historieentusiaster genfortolker slagets gang udklædt i matchende uniformer og i røgen fra geværild og kanonader, Check Point Travel

Oplev slagmarkerne og historien

I dag har freden for længst sænket sig over den lille by, men det er en bevægende oplevelse at vandre hen over de gamle slagmarker, der ændrede historiens gang. Besøg også de forskellige museer eller tag en guidet tur, hvor I kan lære mere om slaget og dets betydning. I har god tid til at nyde stemningen, for I overnatter to nætter i Gettysburg.

The White House In Washington DC

Washington DC – En unik amerikansk storby

Med historiens vingesus i frisk erindring går turen til hovedstaden Washington DC, som i dag danner rammen om USA’s politiske magtkampe. Inden I når frem til jeres hotel i centrum, kan I passende krydse Potomacfloden og besøge Arlington National Cemetery. Her kommer I igen helt tæt på landets historie og mindes de mange ofre, det har kostet at være aktør i de løbende konflikter. Siden Den Amerikanske Borgerkrig er mere end 225.000 krigshelte, præsidenter og prominente personligheder blevet stedt til hvile her.

Washington 2

Udforskning af Washingtons smukke gader

Brug eventuelt resten af dagen på at gå en tur i Washingtons oplyste gader og få de første indtryk af USA's magtfulde og meget smukke hovedstad. Washington adskiller sig på mange områder fra andre amerikanske storbyer. Her er de lysende reklameskilt og højhusene i glas og stål udskiftet med grønne parker, smukke monumenter og ikoniske neoklassicistiske bygningsværker. Faktisk er der en lov mod at opføre bygninger over 50 meter.

Capitol

Historien bag hovedstaden

Det er svært at forestille sig, at en afstemning i 1814 nær havde flyttet den unge nations hovedstad fra Washington til et andet sted efter et pinligt nederlag til englænderne. Washington vandt afstemningen med meget få stemmer, og derfor tages de store beslutninger den dag i dag i Det Hvide Hus og Capitol-bygningen, med konsekvenser for hele verden.

Kultur og liv i Washington

Men Washington er meget mere end verdens ubestridte magtcentrum. Det er en hyggelig og folkelig by fyldt med kultur og liv. Gå for eksempel en tur i byens hektiske Chinatown, hvor kinesisk medicin sælges fra små familieejede butikker, og duften af frisklavet nudelsuppe siver ud fra restauranternes køkkener.

dag 2shutterstock_205498423 People visit shops in Georgetown in Washington, DC.jpg

Oplev Smithsonian-museerne

Besøg også de fantastiske Smithsonian-museer, hvor I kan stifte bekendtskab med USA's fascinerende historie eller dvæle ved særudstillinger om alt fra rumfart og flyhistorie til indiansk kultur. Washington har rigeligt med seværdigheder til adskillige dages udforskning, men husk også at nyde folkelivet. Tag en tur i parkerne, sæt jer på en lokal café, eller lej cykler for at udforske den charmerende bydel Georgetown i et roligt tempo. Der arrangeres flere guidede cykelture i hovedstaden, hvilket er en god måde at komme ind bag facaden af denne unikke storby.

Når tid er, tager I mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

I ankommer til Danmark.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark – New York//Washington – Danmark

  • Lufthavnsskatter og flyafgifter

  • Måltider, drikkevarer og bagage ifm. flytransporten

  • 3 nætter i New York på hotel Edison**** (eller tilsvarende) i et Signature room

  • 2 nætter ved Finger Lakes, Geneva på Hampton Inn*** (eller tilsvarende) i et Guest room

  • 2 nætter ved Niagara Falls på The Oaks Hotel Overlooking The Falls*** (eller tilsvarende) iet Courtyard room

  • 1 nat i Lancaster på Heritage Hotel Lancaster*** (eller tilsvarende) i et Standard room

  • 2 nætter i Gettysburg på Courtyard Gettysburg*** (eller tilsvarende) i et Guest room

  • 2 nætter i Washington på Holiday Inn Washington Capitol*** (eller tilsvarende) i et Standard room

  • NB: Bemærk venligst at skulle de nævnte værelseskategorier eller hoteller være udsolgte, så finder vi naturligvis et godt alternativ af tilsvarende kvalitet.

  • 8 døgns billeje af typen Chevrolet Malibu eller tilsvarende. Lejen er inkl. 1 fører, fri kilometer samt forsikring. Afhentning New York downtown og aflevering Washington downtown

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • ESTA (Indrejsetilladelse) til USA
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)
  • Evt. bagagegebyr på indenrigsflyvninger (kan kun betales lokalt)
  • Envejsgebyr for billeje (skal betales lokalt)
  • Lokale hotel afgifter, skatter og parkeringsafgifter

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Alle danske statsborgere skal ansøge om indrejsetilladelse til USA senest 72 timer før afrejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af USA.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores USA eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
dag 9shutterstock_152295734 Aerial view of Manhattan skyline at sunset, New York City.jpg
dag 9Times Square NYand yellow cabs.jpg
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os