★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Grand Teton, USA
Afstand strand
-
Afstand by
5 min gang til centrum
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Wifi
Ja
Spa
Nej
Balkon/terr.
Nej
Lufthavn
-
Jackson Hole ligger i en frodiggrøn dal for foden af en af de postkortsmukke bjerge kaldet Grand Teton. Et populært skisportssted for velhavende amerikanere om vinteren og et stoppested for rejsende om sommeren, der kommer for at opleve landskabet i Grand Teton National Park.
Byen er hyggelig, og naturscenerierne i nationalparken er virkelig spektakulære. Men overnatningerne i byen koster det hvide ud af øjnene. Fordi der ikke rigtigt er andre steder at overnatte på de kanter….. Så derfor har vi valgt et ganske enkelt hotel i Jackson Hole, det 3-stjernede 49'er Inn & Suites.
Hotellet ligger centralt i Jackson Hole, så I har let adgang til byens restauranter og butikker. Og så er der kun omkring 10 minutters kørsel til Grand Teton National Park. Hotellet har gratis parkering og gratis wifi. Der er fitnessrum, en indendørs pool, lobby med pejs og en morgenmadsrestaurant.
Sådan bor I
Værelserne på 49'er Inn & Suites er indrettet i klassisk amerikansk stil. I indlogeres som udgangspunkt i et Standard King Room på 31 m2, der blandt andet er indrettet med en stor dobbeltseng, en lænestol, et skrivebordsarrangement og garderobe. Derudover er der TV, el-kedel, wifi, aircondition, køleskab og safetyboks. Der er naturligvis også privat badeværelse med toilet og bruser, toiletartikler, håndklæder og hårtørrer.
Hvis I er flere der rejser sammen og gerne vil dele værelse, så kan det godt lade sig gøre. Så kan vi bestille et Queen 2 Bed Room, hvor man tillader et 4 personer deler de to dobbeltsenge. Og endelig er der deres Studio Appartment, der har to dobbelsenge og en sovesofa. Her er der plads til 5 personer.