★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Lancaster, USA
Afstand strand
- meter
Afstand by
15 min i bil til Lancaster centrum
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
1
Wifi
Ja
Spa
Nej
Balkon/terr.
Nej
Lufthavn
-
The Heritage Hotel Lancaster ligger i et område med masser af historie, vidtstrakte marker, bondegårde med verandaer og hvide stakitter - og masser af hestevogne på de små landeveje. For Lancaster ligger i det, de lokale kalder Amish Country. De kom hertil fra Europa omkring 1730 fra Schweiz og Sydtyskland, og de har holdt deres levevis, deres sprog og deres traditioner i hævd. Det vil I opdage, hvis I tager på en af de ture, hvor man besøger en af de lokal Amish-gårde.
Derudover er byen Lancaster bestemt et besøg værd. Det er en gammel by med dybe historiske rødder, og en kort stund var byen sågar landets hovedstad. Det var tilbage i 1777. I dag er byens gamle huse indrettet til caféer, restauranter, gallerier og forretninger. Gå ikke glip af det hyggelige Lancaster Central Market, der er det ældste fødevaremarked i USA. Det har været i gang uafbrudt siden 1730.....
Nå, men tilbage til hotellet. The Heritage Hotel Lancaster er et hyggeligt 3-stjernet hotel beliggende udkanten af Lancaster. Hotellet har gratis parkering, gratis wifi, restaurant, café, bar, en sæsonåben udendørs pool, fitnessrum og en reception, hvor I kan få tips til lokale restauranter og forslag til udflugter. Morgenmad kan tilkøbes på stedet.
Sådan bor I
I indlogeres som udgangspunkt i et King Bed Room på 23 m2. Værelset er indrettet i varme farver med en stor dobbeltseng, lænestol, garderobe og et skrivebordsarrangement. Der er aircondition, TV, wifi, el-kedel, strygejern, køleskab og mikrobølgeovn. Og så er der privat badeværelse med toilet og bruser, håndklæder, toiletartikler og hårtørrer.
Hvis I er flere der rejser sammen og gerne vil dele et værelse, så er der også mulighed for det. Hotellet har værelser med to dobbeltsenge, hvor de tillader op til 4 personer.